Attest til nær pårørende – hjælp uden værgemål

Hvad er en attest til nær pårørende?

Attesten er en særlig juridisk repræsentationsordning.

Familieretshuset kan udstede den til én nær pårørende til en person, der har behov for hjælp til de forhold, som ordningen omfatter.

Der bliver ikke beskikket en værge.

Det betyder også, at attesten ikke fungerer som et almindeligt værgemål. Den kan ikke skræddersys til familiens situation og giver ikke generel adgang til alle personlige eller økonomiske forhold.

Attestens indhold er fastlagt i reglerne.

Hvis behovet ligger uden for dette område, kan en fuldmagt, fremtidsfuldmagt eller et værgemål i stedet være relevant – afhængigt af personens situation og evne til selv at handle.

Hvem kan få attesten?

Attesten udstedes til én nær pårørende.

Det kan eksempelvis være:

• en ægtefælle,
• et voksent barn,
• en forælder,
• en søskende,
• en samlever,
• eller efter omstændighederne en anden person, der hører til blandt personens nærmeste.

Det afgørende er relationen til personen.

Det er ikke muligt at dele én attest mellem flere pårørende.

Hvis to søskende eksempelvis begge hjælper deres mor, kan attesten altså ikke udstedes til dem begge i fællesskab.

Den pårørende, der søger, skal samtidig kunne opfylde dokumentationskravene i ansøgningen, herunder reglerne om straffeattest og erklæringer om de øvrige nære pårørende.

Hvad kan attesten bruges til?

Det er nyttigt at skelne mellem:

• løbende økonomiske dispositioner,
• personlige anliggender.

Løbende økonomiske udgifter

Attesten kan bruges til bestemte almindelige og rimelige løbende udgifter.

Det kan blandt andet være:

• ydelser på realkreditlån,
• husleje,
• el,
• vand,
• varme,
• eksisterende forsikringspræmier,
• telefon- og internetabonnementer,
• kostordning og tøjvask, som betales til et botilbud eller plejehjem.

Den pårørende kan også tilmelde eller afmelde relevante faste betalinger til Betalingsservice.

Det afgørende er, at der er tale om de typer af løbende udgifter, som attesten efter reglerne omfatter.

Udgifterne skal samtidig være almindelige og rimelige. Ved vurderingen kan der blandt andet ses på, hvad personen tidligere har brugt på tilsvarende formål.

Kontakt med sociale myndigheder

Attesten kan også bruges til at varetage personlige anliggender.

Familieretshuset fremhæver blandt andet kontakt med sociale myndigheder om:

• sociale ydelser,
• klager,
• aktindsigt.

Den pårørende kan dermed inden for attestordningens område handle på personens vegne.

Det betyder ikke, at den pårørende selv bliver part i personens sag. Personen er fortsat den, sagen vedrører.

Hvis du har brug for et generelt overblik over reglerne om at få dokumenter fra en myndighed, kan du læse om aktindsigt i din sag.

Botilbud og bestemte velfærdsteknologier

Attesten har også betydning i nogle særlige situationer efter serviceloven.

Det gælder blandt andet ved bestemte regler om:

• optagelse i et bestemt botilbud, når personen ikke modsætter sig flytningen, men ikke kan give informeret samtykke,
• ind- og udgangsalarmer,
• fald- og anfaldsalarmer,
• lokaliserings- og sporingssystemer som GPS.

Her gælder særskilte betingelser efter serviceloven.

Attesten betyder derfor ikke, at den pårørende generelt kan beslutte at flytte personen eller anvende overvågning.

Hvis personen modsætter sig en flytning, kan den særlige attestregel om tiltrædelse af en flytning ikke bruges på samme måde.

Hvad kan attesten ikke bruges til?

Attesten er bevidst begrænset.

Den giver ikke almindelig adgang til at administrere hele personens økonomi.

Familieretshuset fremhæver eksempelvis, at attesten ikke kan bruges til:

• at hæve lommepenge eller andre kontantbeløb,
• at foretage investeringer,
• at betale eksempelvis frisør eller privat fodterapeut,
• at oprette nye forsikringer,
• at oprette nye abonnementer.

Den giver heller ikke i sig selv adgang til at sælge fast ejendom, investere personens formue eller gennemføre andre større økonomiske dispositioner.

Hvis der er behov for, at en anden skal kunne varetage alle eller væsentligt flere økonomiske forhold, er attesten derfor ikke nødvendigvis tilstrækkelig.

Det kan i stedet være nødvendigt at se på værgemål eller – hvis personen tidligere har oprettet en relevant fremtidsfuldmagt – om denne kan sættes i kraft.

Personen beholder sin beslutningsret

Attesten ændrer ikke, hvem der bestemmer over personens eget liv.

Hvis personen selv kan tage stilling til et spørgsmål, er det personens egen beslutning.

Og hvis personen og den pårørende med attest er uenige, er det personen selv, der bestemmer.

Attesten er derfor ikke en adgang til at tilsidesætte personens ønsker.

Det adskiller også ordningen fra forestillingen om, at attesten skulle være en form for “værgemål light”.

Hvordan søger du om attest?

Det er den nære pårørende, der søger hos Familieretshuset.

Du skal blandt andet fremlægge:

• din straffeattest,
• enten personens samtykke eller en relevant lægeerklæring,
• en tro-og-love-erklæring om, at eventuelle øvrige nære pårørende ikke modsætter sig, at du påtager dig opgaven,
• en erklæring om, at ordningen vurderes at være i overensstemmelse med personens ønsker.

Hvis ansøgningen bygger på personens samtykke, skal du også erklære, at personen har evnen og den nødvendige dømmekraft til at forstå sin situation og træffe beslutningen.

Hvis andre nære pårørende modsætter sig, at du får attesten, kan du ikke afgive den krævede tro-og-love-erklæring om, at der ikke er modstand.

Ordningen er derfor ikke konstrueret til at løse en konflikt mellem flere pårørende om, hvem der skal repræsentere personen.

MitID, bank og Digital Post

Giver attesten adgang til MitID?

Nej, ikke i den forstand at du må bruge personens MitID.

MitID er personligt.

Du må derfor ikke overtage personens MitID-app, kodeviser eller koder og logge ind som personen.

Hvis du skal handle digitalt på en andens vegne, skal den tekniske løsning være indrettet sådan, at du handler med din egen identitet eller gennem den adgang, den konkrete myndighed eller tjeneste stiller til rådighed.

Attesten ændrer ikke dette.

Hvad med Digital Post?

Attesten giver heller ikke automatisk teknisk adgang til personens Digital Post.

Digital Post har en særskilt ordning med:

• læseadgang,
• eller læse- og skriveadgang.

En læse- og skriveadgang er på den anden side heller ikke i sig selv en generel juridisk fuldmagt.

Giver attesten adgang til netbank og bankkonto?

Attesten dokumenterer den juridiske adgang til de økonomiske dispositioner, som ordningen omfatter.

Den er derimod ikke et MitID eller en generel netbankadgang, og den giver ikke ret til generel disponering over kontoen.

Hvis betalingerne skal gennemføres gennem banken, bør du kontakte banken om, hvordan den konkrete attest registreres og håndteres i bankens systemer.

Du må ikke løse problemet ved at bruge personens MitID.

Tilsyn, tilbagekaldelse og klage

Tilsyn og ansvar

Familieretshuset fører tilsyn med den nære pårørende, som har attesten.

Hvis Familieretshuset får oplysninger om forhold, som må antages at stride mod personens interesser, kan myndigheden tilbagekalde attesten.

Den pårørende skal efter anmodning give de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet.

Den pårørende kan også blive erstatningsansvarlig for skade, der skyldes tilsidesættelse af de forpligtelser, der gælder for ordningen.

Forsætligt eller groft uagtsomt misbrug kan medføre bøde, medmindre strengere straf følger af anden lovgivning.

Hvis et værgemål eller en fremtidsfuldmagt senere bliver relevant

Attesten kan tilbagekaldes, hvis der senere etableres værgemål eller sættes en fremtidsfuldmagt i kraft, som omfatter de samme forhold.

Familieretshuset kan også i forbindelse med tilbagekaldelse af en attest af egen drift indlede en værgemålssag, hvis myndigheden vurderer, at betingelserne for attestordningen ikke længere er til stede og der kan være behov for en anden løsning.

Hvis Familieretshuset giver afslag eller tilbagekalder attesten

Familieretshusets afgørelser efter værgemålsloven, som ikke skal prøves ved domstolene efter de særlige værgemålsregler, kan påklages til Civilstyrelsen.

Det gælder også afgørelser om attestordningen.

Klagefristen er efter de aktuelle regler fire uger fra afgørelsestidspunktet.

Se altid den konkrete klagevejledning i afgørelsen.