Når du har en sag hos en offentlig myndighed
En sag hos kommunen, en folkeskole eller en anden offentlig myndighed kan hurtigt blive svær at overskue.
Måske venter du på svar. Måske er det uklart, hvem der egentlig skal træffe beslutningen. Eller måske har du fået en afgørelse, men kan ikke se, hvordan myndigheden er kommet frem til resultatet.
Her får du overblik over de vigtigste regler om sagsbehandling og dine rettigheder undervejs – og over, hvad du kan gøre, hvis sagen går i stå eller du vil klage.
Hvad er problemet lige nu?
Vælg den situation, der bedst ligner din. Du bliver ført til det relevante sted på siden.
Min sag står stille
Du venter på svar eller en afgørelse, men sagen ser ikke ud til at bevæge sig.
Jeg skal til et møde
Det kan være et møde med kommunen, skolen, PPR eller andre fagpersoner.
Jeg vil se dokumenterne i sagen
Du vil vide, hvilke oplysninger myndigheden har, eller hvad der er skrevet om dig eller dit barn.
Jeg er uenig i oplysningerne
Der står noget, du mener er forkert, eller myndigheden bruger en vurdering, du er uenig i.
Der er truffet en beslutning
Du har fået et nej, en ændring eller en anden beslutning og vil forstå, om der juridisk er tale om en afgørelse.
Jeg vil klage
Du er uenig i resultatet eller i den måde, sagen er blevet behandlet på.
Sådan er reglerne kort fortalt
Myndigheden skal have et forsvarligt grundlag.
Når en offentlig myndighed skal træffe en afgørelse, har myndigheden ansvar for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Du kan samtidig selv skulle medvirke med relevante oplysninger. På socialområdet er myndighedens ansvar udtrykkeligt fastsat i retssikkerhedslovens § 10.
Du har rettigheder undervejs.
Det kan blandt andet handle om vejledning, mulighed for at få hjælp af en bisidder eller repræsentant, aktindsigt og – når betingelserne er opfyldt – partshøring.
Der findes ikke én frist for alle sager.
På socialområdet gælder særlige regler om kommunale sagsbehandlingsfrister. På skoleområdet og andre områder kan reglerne være anderledes. Mere generelt skal offentlige sager behandles inden for rimelig tid.
Ikke alt er en afgørelse.
Et møde, en undersøgelse, en faglig vurdering eller et foreløbigt svar er ikke nødvendigvis en juridisk afgørelse.
Klagevejen afhænger af sagen.
Der findes ikke én almindelig klagefrist eller én klageinstans for alle offentlige afgørelser. Start derfor med den konkrete afgørelse og dens klagevejledning.
Er du uenig i en afgørelse, kan du læse guiden om klage over en afgørelse.
Sådan kan en sag hos en myndighed hænge sammen
Ikke alle myndighedssager følger samme forløb.
En sag kan eksempelvis begynde med en ansøgning, en henvendelse til en skole eller ved, at en myndighed selv tager initiativ.
Henvendelse eller ansøgning
Sagsoplysning
Eventuel partshøring
Afgørelse
Eventuel klage
Ikke alle sager indeholder alle disse trin.
Vejledning
Møder
Aktindsigt
Sagsbehandlingstid
Derfor er et af de vigtigste spørgsmål ikke kun:
Hvor langt er min sag?
men også:
Hvem har egentlig kompetencen til at træffe afgørelsen?
Hvem skal egentlig træffe afgørelsen?
En offentlig sag kan involvere mange mennesker og fagpersoner, uden at alle har ret til at bestemme resultatet.
Du kan eksempelvis være i kontakt med:
- en kommunal sagsbehandler,
- en lærer,
- en skoleleder,
- PPR,
- en læge,
- en psykolog,
- en socialfaglig konsulent.
Den person, du har mest kontakt med, er ikke nødvendigvis den, der juridisk kan træffe afgørelsen.
Det har betydning for:
- hvem du skal bede om en afgørelse fra,
- hvilke regler der gælder,
- hvem der skal begrunde beslutningen,
- og hvor du eventuelt kan klage.
Eksempel: PPR og specialundervisning
PPR
PPR kan spille en central rolle i vurderingen af et barns behov for støtte og specialundervisning.
Men en vurdering fra PPR er ikke nødvendigvis den afgørelse, som forældrene senere kan klage over.
Skoleleder eller kommune
På folkeskoleområdet kan skolelederen have kompetence til at træffe bestemte afgørelser om specialundervisning inden for skolens rammer, mens kommunen træffer andre afgørelser, eksempelvis om visse tilbud uden for skolen.
Klageinstans
Bestemte afgørelser kan klages til Klagenævnet for Specialundervisning.
Det betyder, at spørgsmålet ikke kun er:
“Hvad mener PPR?”
men også:
“Hvem skal på baggrund af oplysningerne faktisk træffe afgørelsen?”
Praktisk råd: Hvis det er uklart, hvem der kan træffe den beslutning, du efterspørger, kan du bede om at få kompetenceforholdet forklaret skriftligt.
Myndigheden har ansvar for at behandle sagen ordentligt
Sagen skal være tilstrækkeligt oplyst
Når en myndighed skal træffe afgørelse, har den ansvar for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.
Det kaldes officialprincippet eller undersøgelsesprincippet.
Myndigheden behøver ikke undersøge alt, som teoretisk kunne have betydning. Men den må ikke træffe afgørelse på et grundlag, der er utilstrækkeligt til at kunne træffe en lovlig og korrekt afgørelse.
På socialområdet er princippet fastsat direkte i retssikkerhedslovens § 10.
Du kan også skulle medvirke
Myndighedens ansvar betyder ikke, at du kan forholde dig helt passivt.
Du kan eksempelvis blive bedt om at sende dokumentation eller andre oplysninger, som er nødvendige for sagen.
På socialområdet kan myndigheden efter retssikkerhedslovens regler bede en person, der søger eller får hjælp, om at medvirke til at få de nødvendige oplysninger frem.
Myndigheden skal vejlede
En offentlig myndighed har også en vejledningspligt.
I afgørelsessager følger den almindelige vejledningspligt blandt andet af forvaltningslovens § 7. Vejledningspligt kan også følge af andre regler og almindelige forvaltningsretlige principper.
Det betyder blandt andet, at du ikke nødvendigvis selv skal kende den korrekte paragraf eller juridiske betegnelse for at kunne henvende dig om et problem.
Myndigheden er dog ikke din private rådgiver. Den skal vejlede om regler, proces og relevante muligheder, men har ikke samme rolle som en uafhængig rådgiver, der alene varetager dine interesser.
Hvis sagen står stille
Der findes ikke én maksimal sagsbehandlingstid, som gælder for alle offentlige myndighedssager.
Hvor lang tid en sag må tage, afhænger blandt andet af:
- sagstypen,
- om der gælder en særlig frist,
- sagens kompleksitet,
- nødvendige undersøgelser,
- og hvor væsentlig eller hastende sagen er.
Efter god forvaltningsskik skal sager behandles inden for rimelig tid og må ikke trække unødigt ud.
På socialområdet gælder særlige frister
Efter retssikkerhedslovens § 3 skal kommunen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt.
Kommunen skal fastsætte og offentliggøre frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet.
Hvis fristen ikke kan overholdes i den konkrete sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår en afgørelse kan forventes.
For afgørelser efter serviceloven, barnets lov og ældreloven gælder desuden særlige krav i retssikkerhedslovens § 3 a om offentliggørelsen af fristerne og om frister ved hjemviste sager.
En overskredet sagsbehandlingsfrist betyder ikke automatisk, at du har ret til den hjælp, du har søgt om.
Fristen handler om sagsbehandlingen. Den afgør ikke i sig selv, om betingelserne for hjælpen er opfyldt.
Andre områder kan have andre regler
En sag om skole eller specialundervisning er ikke automatisk omfattet af retssikkerhedslovens sociale sagsbehandlingsfrister.
Der kan gælde særlige regler på det konkrete område.
Det er derfor vigtigt først at finde ud af, hvilket regelsæt din sag hører under.
Hvad kan du gøre nu?
Find ud af, om der gælder en konkret frist.
Bed om en konkret status på sagen.
Spørg, hvad myndigheden eventuelt afventer.
Følg op skriftligt, hvis du fortsat ikke får afklaring.
Hvis problemet fortsætter i en kommunal sag, kan det efter omstændighederne være relevant at kontakte en leder eller kommunens borgerrådgiver, hvis der findes en.
I nogle kommunale forløb kan det også være relevant at gøre borgmesteren opmærksom på et meget langvarigt eller fastlåst administrativt forløb.
Borgmesteren er dog ikke en almindelig klageinstans og kan ikke i kraft af borgmesterrollen bestemme resultatet af den konkrete afgørelse.
En henvendelse til borgmesteren stopper heller ikke en klagefrist.
Folketingets Ombudsmand kan efter omstændighederne også være relevant ved meget lang sagsbehandlingstid.
Hvis du skal til et møde
Et møde med en offentlig myndighed kan have flere formål.
Det kan eksempelvis handle om at:
- indsamle oplysninger,
- høre dine synspunkter,
- drøfte muligheder,
- følge op på en indsats,
- eller forberede en afgørelse.
Før mødet kan du få afklaret
- Hvad er formålet med mødet?
- Hvem deltager?
- Hvilken rolle har de enkelte deltagere?
- Skal nogen træffe en afgørelse?
- Hvad skal der ske efter mødet?
Bisidder eller partsrepræsentant?
Bisidder
En bisidder støtter dig. Det kan eksempelvis være ved at lytte, tage noter og hjælpe med spørgsmål.
Partsrepræsentant
En partsrepræsentant varetager derimod sagen på dine vegne inden for rammerne af repræsentationen.
Læs mere om forskellen på en bisidder og en partsrepræsentant, fuldmagt og hvem myndigheden skal kommunikere med.
I afgørelsessager følger adgangen til bistand og repræsentation blandt andet af forvaltningslovens § 8.
Også uden for egentlige afgørelsessager findes der bredere forvaltningsretlige principper om mulighed for bistand.
Der kan dog være særlige situationer, hvor myndigheden kan kræve, at du selv medvirker personligt.
Få styr på oplysningerne i sagen
Hvis du ikke ved, hvilke oplysninger myndigheden har, kan aktindsigt være et vigtigt redskab.
Der findes flere forskellige juridiske spor.
Partsaktindsigt
Hvis du er part i en sag, hvor en myndighed har eller vil træffe afgørelse, kan forvaltningslovens regler om partsaktindsigt være relevante.
Aktindsigt efter offentlighedsloven
Offentlighedsloven giver et andet og bredere aktindsigtsspor og kræver ikke nødvendigvis, at du er part i den konkrete afgørelsessag.
Indsigt i personoplysninger
Databeskyttelsesreglerne giver rettigheder i forhold til personoplysninger, som en myndighed behandler om dig.
Det er ikke nødvendigvis det samme som at få alle dokumenterne i din sag.
Hvis dit mål er at forstå det materiale, som myndigheden bruger til at afgøre din egen sag, vil partsaktindsigt ofte være et naturligt sted at begynde.
Et afslag på aktindsigt kan have sit eget klagespor. Gå derfor ikke automatisk ud fra, at klagefristen og klageproceduren fra din hovedsag også gælder for aktindsigten.
Du har ikke altid krav på et ordret referat
Der er ikke en almindelig regel om, at en myndighed skal skrive et ordret referat af alle møder og telefonsamtaler.
Myndigheder har derimod pligt til at dokumentere bestemte relevante oplysninger og sagsbehandlingsskridt efter de regler og principper, der gælder. Læs mere om reglerne om notatpligt.
Praktisk råd: Gem vigtige breve og afgørelser, notér centrale datoer og følg væsentlige mundtlige aftaler op skriftligt, hvis det kan få betydning for sagen.
Hvis du er uenig i oplysningerne i sagen
Hvis en faktuel oplysning er forkert
Det kan eksempelvis være en forkert dato eller en konkret oplysning om noget, der ikke fandt sted.
Urigtige personoplysninger kan efter databeskyttelsesreglerne kræves berigtiget.
Det betyder ikke nødvendigvis, at et gammelt dokument bliver slettet. I offentlige sager kan rettelsen eksempelvis ske ved, at den korrekte oplysning og din indsigelse fremgår tydeligt af sagen.
Hvis du er uenig i en faglig vurdering
En faglig vurdering bliver ikke automatisk objektivt forkert, fordi du er uenig.
Det kan eksempelvis være:
- en socialfaglig vurdering,
- en lægelig vurdering,
- en psykologisk vurdering,
- en vurdering fra PPR.
Hvis du har oplysninger eller fagligt materiale, der taler imod vurderingen, kan det være vigtigt at få materialet ind i sagen.
Hvis myndigheden bruger oplysninger, du ikke har haft mulighed for at forholde dig til
Her kan reglerne om partshøring blive relevante.
Partshøring er ikke nødvendigvis påkrævet før enhver afgørelse, som går dig imod.
Efter forvaltningslovens § 19 afhænger det blandt andet af:
- hvilke oplysninger eller eksterne faglige vurderinger der er tale om,
- om du ved, at myndigheden er i besiddelse af dem,
- om de er til ugunst for dig,
- og om de har væsentlig betydning for afgørelsen.
Der findes også undtagelser.
Formålet med en partshøring er blandt andet at give dig mulighed for at kontrollere og kommentere beslutningsgrundlaget, før afgørelsen træffes.
Er der egentlig truffet en afgørelse?
Ikke alt, en offentlig myndighed skriver eller gør, er juridisk en afgørelse.
En afgørelse er grundlæggende myndighedens fastsættelse af, hvad der er eller skal være ret i den konkrete situation.
Der kan derfor være forskel på:
- en faglig vurdering,
- vejledning,
- en foreløbig tilkendegivelse,
- et skridt i sagsbehandlingen,
- faktisk forvaltningsvirksomhed,
- og en egentlig afgørelse.
Det er vigtigt, fordi en afgørelse blandt andet kan udløse regler om begrundelse og klagevejledning.
Når nogen bare siger “det kan ikke lade sig gøre”
“Vi vurderer ikke, at der er mulighed for den støtte.”
Det er ikke altid muligt ud fra denne formulering alene at se, om myndigheden faktisk har truffet en endelig afgørelse.
Hvad er der konkret taget stilling til?
Er dette myndighedens endelige beslutning?
Hvem har truffet beslutningen?
Hvilke regler er anvendt?
Findes der en begrundelse?
Er der mulighed for at klage?
Det samme problem kan opstå på skoleområdet.
En udtalelse fra en lærer eller PPR er eksempelvis ikke nødvendigvis den afgørelse, som skolelederen eller kommunen skal træffe.
Ikke ethvert “nej” er nødvendigvis allerede en formel afgørelse. Omvendt kan en beslutning godt juridisk være en afgørelse, selv om myndigheden ikke selv bruger ordet “afgørelse”.
Kan du forstå begrundelsen?
Hvis du får en afgørelse, bør du kunne forstå, hvorfor myndigheden er kommet frem til resultatet.
Når en afgørelse meddeles skriftligt, skal den efter forvaltningslovens almindelige regler som udgangspunkt ledsages af en begrundelse, medmindre du får fuldt medhold.
Hvilke regler har myndigheden brugt?
Det bør fremgå, hvilket retsgrundlag afgørelsen bygger på.
Hvilke oplysninger har myndigheden lagt vægt på?
De faktiske omstændigheder, der har haft væsentlig betydning, skal efter behov fremgå.
Hvorfor fører reglerne og oplysningerne til dette resultat?
Hvis afgørelsen bygger på et skøn, skal de hovedhensyn, der har været bestemmende, fremgå.
Hvis du ikke kan se sammenhængen mellem reglerne, oplysningerne og resultatet, kan der være grund til at se nærmere på begrundelsen.
Du har ikke efter forvaltningslovens almindelige regler altid krav på, at en afgørelse fra starten meddeles skriftligt. Hvis en afgørelse er meddelt mundtligt, og du ikke har fået fuldt medhold, kan du som udgangspunkt bede om en skriftlig begrundelse. Anmodningen skal normalt fremsættes inden 14 dage. På det konkrete område kan der gælde yderligere krav om skriftlighed.
Hvis du vil klage
Der findes ikke én måde at klage over alle offentlige afgørelser på.
Start med fem spørgsmål.
Er der truffet en afgørelse?
Hvis sagen stadig er under behandling, er problemet måske sagsbehandlingstiden snarere end selve resultatet.
Hvem har truffet afgørelsen?
Det har betydning for, hvor en klage skal sendes hen.
Hvad står der i klagevejledningen?
Hvis en skriftlig afgørelse kan klages til en anden forvaltningsmyndighed, skal den som udgangspunkt indeholde vejledning om klageinstans, fremgangsmåde og eventuel klagefrist.
Hvad er klagefristen?
Der findes ikke én almindelig klagefrist for alle offentlige afgørelser.
På store dele af socialområdet gælder eksempelvis en fireugersfrist. På andre områder kan fristen være en anden.
Se derfor altid reglerne og klagevejledningen for netop din sag.
Stopper klagen afgørelsen?
En klage stopper ikke nødvendigvis afgørelsens virkning.
Om en klage har opsættende virkning, afhænger af det konkrete regelsæt.
Klageproceduren varierer
På socialområdet skal mange klager først sendes til den myndighed, der traf afgørelsen, så sagen kan genvurderes, før den eventuelt sendes videre til Ankestyrelsen.
Specialundervisning følger sit eget klagesystem.
Mobbeklager følger igen et andet system, hvor Den Nationale Klageinstans mod Mobning kan blive relevant.
Der findes derfor ikke én universel klageprocedure.
Den materielle guide for dit sagsområde skal forklare den konkrete klagevej.
Klager du over afgørelsen eller over sagsbehandlingen?
Jeg er uenig i afgørelsen
Hvis myndigheden har truffet en afgørelse, og du mener, at resultatet er forkert, skal du som udgangspunkt bruge den klagevej, der gælder for den konkrete afgørelse.
Det kan eksempelvis være:
- Ankestyrelsen,
- Klagenævnet for Specialundervisning,
- Den Nationale Klageinstans mod Mobning,
- eller en anden klageinstans.
Problemet er sagsbehandlingen
Problemet kan i stedet være:
- lang sagsbehandlingstid,
- manglende svar,
- problemer med vejledningen,
- et fastlåst administrativt forløb,
- eller andre fejl under behandlingen af sagen.
Her kan andre spor efter omstændighederne være relevante, eksempelvis:
- myndigheden eller dens ledelse,
- kommunens borgerrådgiver,
- i visse kommunale forløb en henvendelse til borgmesteren,
- Folketingets Ombudsmand,
- eller en særlig kontrol- eller klageordning.
Det er ikke en fast klagetrappe.
Du kan godt have begge problemer samtidig.
Du kan eksempelvis mene, at et afslag er forkert og samtidig være utilfreds med, at myndigheden brugte urimeligt lang tid på at nå frem til det.
Hvis problemet ikke bliver løst
Leder
Hvis problemet ligger i den almindelige sagsbehandling, kan det være relevant at tage det op med den ansvarlige leder.
Borgerrådgiver
Hvis din kommune har en borgerrådgiver, kan denne efter den lokale ordning eksempelvis hjælpe med problemer om kommunens sagsbehandling, kommunikation og vejledning.
Borgerrådgiveren er ikke nødvendigvis en klageinstans for selve afgørelsen.
Borgmesteren
I nogle kommunale sager kan det være relevant at gøre borgmesteren opmærksom på et meget fastlåst eller langvarigt administrativt forløb.
Borgmesteren kan dog ikke bruges som en ekstra almindelig klageinstans, hvis du blot er uenig i resultatet af en konkret afgørelse.
Folketingets Ombudsmand
Ombudsmanden fører kontrol med den offentlige forvaltning.
Hvis der findes en almindelig administrativ klageadgang, skal den som udgangspunkt bruges først.
Ved meget lang sagsbehandlingstid kan Ombudsmanden efter omstændighederne være relevant, selv om hovedsagen endnu ikke er afsluttet. Det vil normalt være relevant først selv at have rykket myndigheden.
Ombudsmanden kan kritisere myndigheden og anbefale, at en sag behandles igen, men er ikke en almindelig appelinstans, der selv erstatter myndighedens afgørelse.
Seks spørgsmål, der kan give dig overblik
Hvis din sag er blevet uoverskuelig, kan du begynde her:
- Hvad har jeg konkret bedt myndigheden tage stilling til?
- Hvem har kompetencen til at træffe afgørelsen?
- Hvilke oplysninger bygger sagen på – og mangler der noget?
- Er der allerede truffet en egentlig afgørelse?
- Kan jeg forstå reglerne, de vigtigste oplysninger og begrundelsen?
- Hvis jeg er uenig: Hvad er klagevejen og fristen i netop denne sag?
Du behøver ikke kende alle paragrafferne.
Men hvis du kan svare på de seks spørgsmål, er det ofte langt lettere at se, hvor problemet ligger, og hvad det næste relevante skridt kan være.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tid må en offentlig myndighed bruge på min sag?
Der findes ikke én maksimal frist for alle myndighedssager.
På nogle områder gælder særlige frister. På socialområdet skal kommunerne eksempelvis offentliggøre sagsbehandlingsfrister for ansøgningssager efter retssikkerhedslovens § 3.
Mere generelt skal sager behandles inden for rimelig tid og må ikke trække unødigt ud.
Har jeg altid ret til en skriftlig afgørelse?
Ikke efter forvaltningslovens almindelige regler i alle situationer.
En afgørelse kan efter omstændighederne meddeles mundtligt. Hvis du ikke har fået fuldt medhold, kan du som udgangspunkt bede om en skriftlig begrundelse. Anmodningen skal normalt fremsættes inden 14 dage.
På det konkrete område kan der gælde særlige krav til skriftlighed.
Kan jeg tage en bisidder med?
I en afgørelsessag kan du som part efter forvaltningslovens § 8 som udgangspunkt lade dig bistå eller repræsentere af andre.
Også uden for egentlige afgørelsessager gælder bredere principper om mulighed for bistand.
Der kan dog være særlige situationer, hvor myndigheden kan kræve, at du selv deltager.
Kan jeg få en anden sagsbehandler?
Du har ikke en almindelig ret til selv at vælge sagsbehandler.
Du kan godt bede myndigheden om at overveje et skifte og forklare, hvorfor du mener, det kan hjælpe sagsforløbet.
Inhabilitet er et andet og mere afgrænset juridisk spørgsmål. Dårligt samarbejde eller uenighed med en sagsbehandler betyder ikke i sig selv, at sagsbehandleren er inhabil.
Kan jeg klage, selv om der ikke er truffet afgørelse?
Hvis myndigheden endnu ikke har truffet afgørelse, er der ikke nødvendigvis en materiel afgørelse at klage over.
Hvis problemet er lang sagsbehandlingstid, kan der i stedet være andre muligheder for at reagere på selve sagsbehandlingen.
Stopper en klage automatisk afgørelsen?
Nej.
Der findes ikke en almindelig regel om, at enhver klage sætter afgørelsen på pause.
Om en klage har opsættende virkning, afhænger af reglerne på det konkrete område.
Er processen i din sag blevet uoverskuelig?
En myndighedssag kan blive vanskelig, når flere problemer begynder at flyde sammen.
Måske er sagen gået i stå. Måske er det uklart, hvem der skal træffe afgørelsen. Eller måske har du fået et afslag, men kan ikke se, hvordan myndigheden er kommet frem til resultatet.
Det første skridt er ofte at få skilt sagen ad:
- Hvad skal myndigheden tage stilling til?
- Hvem har kompetencen?
- Hvilke oplysninger ligger i sagen?
- Er der truffet en afgørelse?
- Hvad er det konkrete problem nu?
- Hvad kan være det næste relevante skridt?
Senest fagligt gennemgået
26. august 2026
Retsgrundlag og kilder
- Forvaltningsloven
- Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, LBK nr. 680 af 3. august 2026
- Offentlighedsloven
- Folketingets Ombudsmands Myndighedsguide
- Børne- og Undervisningsministeriets vejledning om specialundervisning og klagemuligheder
- Børne- og Undervisningsministeriets oplysninger om Den Nationale Klageinstans mod Mobning
- Bekendtgørelse nr. 644 af 10. juni 2025 om behandling af klager om mobning eller lignende
- Kommunestyrelsesloven og relevant styrelsesretlig praksis om borgmesterens rolle