Værgemål for voksne – hvornår er det nødvendigt?

Hvornår er værgemål nødvendigt?

Det afgørende er ikke alene, om en person har demens, et udviklingshandicap, en hjerneskade eller en anden alvorlig helbredsmæssig tilstand.

Der skal også være et aktuelt behov for, at en anden får en formel ret til at handle.

Det kan eksempelvis blive relevant, hvis:

• banken ikke længere vil acceptere, at en pårørende hjælper med økonomien uden en formel legitimation,
• en nødvendig ansøgning eller aftale ikke kan gennemføres, fordi personen ikke selv kan tage stilling,
• personen skal flytte i en bolig og ikke selv kan underskrive en nødvendig aftale,
• en ejendom skal sælges,
• eller der er andre nødvendige økonomiske eller personlige beslutninger, som ikke kan gennemføres forsvarligt på anden måde.

Hvis en pårørende allerede kan hjælpe på en måde, der fungerer juridisk og praktisk, er der ikke nødvendigvis behov for værgemål.

Værgemål skal derfor ikke etableres “for en sikkerheds skyld”.

Hvem kan få værgemål?

Efter værgemålslovens § 5 kan der blandt andet etableres værgemål for en person, der på grund af:

• sindssygdom, herunder svær demens,
• hæmmet psykisk udvikling,
• eller anden form for alvorligt svækket helbred

er ude af stand til at varetage sine anliggender.

Det er samtidig et krav, at der er behov for værgemålet.

De to spørgsmål skal derfor holdes adskilt:

1. Har personen en tilstand, der er omfattet af reglerne?
2. Er der konkrete nødvendige forhold, som kræver en værge?

En diagnose alene er ikke nok til at begrunde et omfattende værgemål.

Værgemålet må ikke være større end nødvendigt

Et af de vigtigste principper på værgemålsområdet er, at værgemålet skal tilpasses personens konkrete behov.

Det kan eksempelvis omfatte:

• alle økonomiske forhold,
• bestemte økonomiske forhold,
• alle personlige forhold,
• bestemte personlige forhold,
• både personlige og økonomiske forhold,
• eller en helt konkret disposition.

Et økonomisk værgemål kan eksempelvis begrænses til salg af en bestemt ejendom.

Et kombineret personligt og økonomisk værgemål kan eksempelvis begrænses til de nødvendige beslutninger omkring en bestemt flytning.

Hvis behovet kan dækkes med et begrænset værgemål, skal der ikke etableres et bredere værgemål.

Værgemålet kan også tidsbegrænses, hvis forholdene taler for det.

Kan personen stadig selv bestemme?

Ja – ved langt de fleste værgemål.

En person under almindeligt værgemål efter § 5 er fortsat myndig.

Det betyder blandt andet, at værgemålet ikke i sig selv fratager personen den retlige handleevne.

Værgen får adgang til at handle inden for værgemålets område, men personen mister ikke automatisk sin egen ret til at handle.

Det er en vigtig forskel mellem almindeligt værgemål og fratagelse af retlig handleevne.

Hvad er samværgemål?

Samværgemål er en særlig økonomisk værgemålsform.

Det kan bruges, når en person på grund af eksempelvis uerfarenhed eller svækket helbred har behov for hjælp til økonomien, men stadig selv er i stand til at samarbejde om beslutningerne.

Personen skal selv søge om samværgemålet.

Personen og samværgen handler sammen inden for de økonomiske forhold, som samværgemålet omfatter.

Samværgemål er derfor ikke den rigtige model, hvis personen ikke længere kan medvirke til de økonomiske beslutninger.

Hvem kan søge om værgemål?

Flere forskellige personer og myndigheder kan søge.

Det gælder blandt andet:

• personen selv,
• ægtefælle,
• børn,
• forældre,
• søskende,
• andre blandt de nærmeste,
• en eksisterende værge eller særlig værge,
• en fremtidsfuldmægtig i relevante situationer,
• kommunen,
• regionen,
• og politidirektøren.

“At være blandt de nærmeste” er ikke nødvendigvis begrænset til de nærmeste biologiske familiemedlemmer. Efter en konkret vurdering kan eksempelvis en samlever eller en anden person med en meget tæt relation være omfattet.

Det betyder, at en pårørende godt kan være den, der tager initiativ til en værgemålssag. Det gør ikke den pårørende til værge automatisk. En værge skal beskikkes som led i værgemålssagen.

Hvordan søger man om værgemål?

Ansøgningen behandles som udgangspunkt af Familieretshuset.

Hvem afgør sagen?

Familieretshuset træffer de fleste almindelige afgørelser om værgemål.

Hvis det findes betænkeligt at afgøre sagen administrativt – eksempelvis hvis personen protesterer mod værgemålet – bliver sagen behandlet af retten.

Spørgsmål om hel eller delvis fratagelse af retlig handleevne afgøres altid af domstolene.

Det er derfor ikke korrekt at sige, at alle værgemål enten alene afgøres af kommunen eller alene af Familieretshuset.

Kommunen kan søge om værgemål, men den etablerer ikke selv værgemålet.

Hvem kan blive værge?

En værge skal være fyldt 18 år og være egnet til opgaven.

Ofte bliver en nærtstående beskikket.

Det kan eksempelvis være:

• en forælder,
• et voksent barn,
• en søskende,
• en ægtefælle,
• eller en anden person, der kender personen godt.

Familieretshuset kan kun beskikke én værge.

Det forhold, at en pårørende allerede hjælper personen meget i hverdagen, betyder ikke i sig selv, at den pårørende er eller bliver værge. Det kræver en formel beskikkelse.

Hvis der ikke findes en egnet person blandt de nærmeste, eller hvis der eksempelvis er konflikt om, hvem der skal være værge, kan Familieretshuset beskikke en fast værge.

En fast værge er en professionel værge, der normalt varetager flere værgemål.

Hvad skal værgen gøre?

Værgen skal varetage interesserne for den person, der er under værgemål.

Det gælder kun inden for det område, som værgemålet omfatter.

Værgen skal ikke handle ud fra, hvad der er lettest for familien, kommunen, banken eller værgen selv.

I vigtigere spørgsmål skal værgen så vidt muligt inddrage personen.

Ved økonomisk værgemål kan der desuden gælde regler om:

• regnskab,
• forvaltning af formue,
• bestemte godkendelser fra Familieretshuset,
• og dokumentation for dispositioner.

Hvis værgen misbruger sin position eller viser sig uegnet, kan værgebeskikkelsen fratages.

Familieretshuset fører som hovedregel tilsyn med værgerne.

Skal værgen have betaling?

Det afhænger blandt andet af, hvem der er værge.

Faste og andre professionelle værger kan have ret til vederlag efter de særlige regler på værgemålsområdet.

En pårørende eller anden ikke-professionel værge får ikke automatisk et fast professionelt vederlag, men Familieretshuset kan i særlige tilfælde tilkende vederlag.

Nødvendige udgifter i forbindelse med værgehvervet kan efter reglerne dækkes.

Om personen under værgemål selv skal betale vederlag og udgifter, eller om Familieretshuset betaler helt eller delvist, afhænger blandt andet af personens indkomst og formue.

De konkrete beløbsgrænser reguleres og bør derfor kontrolleres i de aktuelle regler.

Kan værgemålet ændres?

Ja.

Hvis behovet ændrer sig, skal værgemålet kunne ændres.

Det kan eksempelvis blive:

• mindre omfattende,
• mere omfattende,
• begrænset til andre forhold,
• eller helt ophævet.

Det er derfor ikke meningen, at et bredt værgemål skal fortsætte uændret, hvis der senere kun er behov for hjælp til et enkelt forhold.

Hvornår skal værgemålet ophøre?

Et værgemål skal ophæves, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt.

Det gælder også fratagelse af retlig handleevne og samværgemål.

Spørgsmålet om nødvendighed skal derfor ikke kun vurderes, når værgemålet etableres.

Hvis der er uenighed om afgørelsen

Klagevejen afhænger af, hvilken type afgørelse der er tale om.

Afgørelser om:

• etablering af værgemål,
• ændring af værgemål,
• eller ophævelse af værgemål

kan indbringes for retten.

Fristen er som udgangspunkt fire uger efter, at der er givet besked om afgørelsen.

Anmodningen sendes til Familieretshuset, som sender sagen videre til retten.

De fleste øvrige afgørelser på værgemålsområdet – eksempelvis visse afgørelser om værgen – kan i stedet påklages til Civilstyrelsen. Her gælder også en fireugersfrist efter de aktuelle regler.

Afgørelsen skal oplyse, hvilken klagevej der gælder i den konkrete sag.

Værgemål, attest eller en anden løsning?

Hvis problemet er begrænset til bestemte praktiske juridiske opgaver, er et bredt værgemål ikke nødvendigvis den rigtige løsning.

Det centrale spørgsmål er:

Hvilken juridisk adgang er faktisk nødvendig for at løse problemet – og kan behovet løses på en mindre indgribende måde?

Fra 1. juli 2025 kan attest til nær pårørende i visse situationer være et alternativ til værgemål.

I den særskilte guide kan du læse præcist, hvad attesten giver adgang til, og hvad den ikke kan bruges til.