Skolekørsel – hvornår har dit barn ret til transport til og fra skole?

Skolekørsel og befordring – hvad er forskellen?

“Skolekørsel” kan lyde, som om barnet har ret til at blive hentet i en særlig skolebus eller taxa.

Sådan er reglerne ikke bygget op.

Folkeskoleloven bruger begrebet befordring.

Kommunen kan efter omstændighederne opfylde sin befordringspligt ved eksempelvis:

• kollektiv trafik,
• skolebus eller anden fælles kørsel,
• taxakørsel,
• eller godtgørelse af udgifter til egen befordring.

Det første spørgsmål er derfor:

Har barnet ret til befordring?

Det næste spørgsmål er:

Hvilken form for befordring opfylder kommunens pligt i barnets konkrete situation?

Hvornår har barnet ret til skolekørsel?

Fire situationer er særligt vigtige.

1. Skolevejen er for lang

Folkeskolelovens afstandsgrænser afhænger af klassetrinnet.

Hvis afstandsgrænsen er overskredet, skal kommunen sørge for befordring efter reglerne.

Kommunen skal sørge for hele den relevante befordring – ikke bare den del af skolevejen, der ligger ud over kilometergrænsen.

2. Skolevejen er trafikfarlig

Barnet kan også have ret til befordring, selv om skolevejen er kortere end kilometergrænsen.

Det gælder, hvis hensynet til barnets sikkerhed i trafikken gør befordring særligt påkrævet.

3. Barnet er sygt eller har et handicap

Her gælder en særskilt regel.

Kommunen skal sørge for befordring til og fra skole for syge elever og elever, som på grund af handicap eller funktionsnedsættelse ikke kan transportere sig til skole på almindelig måde.

Der gælder ikke en kilometergrænse for denne gruppe.

4. Kommunen har henvist barnet til en anden skole eller et specialtilbud

Hvis kommunen har besluttet, at barnet skal undervises et andet sted end på distriktsskolen, kan kommunens befordringspligt også gælde til det undervisningstilbud.

Det er blandt andet relevant ved specialundervisning.

Det er vigtigt at skelne denne situation fra frit skolevalg, hvor forældrene selv vælger en anden skole.

Hvordan måles skolevejen?

Skolevejen måles normalt ad den nærmeste offentligt tilgængelige vej eller sti, som eleverne kan færdes på til fods, på cykel eller på knallert hele året.

Målingen foretages mellem:

• hjemmets udkørsel eller udgang,
• og den nærmeste indgang til skolens område.

Det er derfor ikke nødvendigvis den samme afstand som den rute, familien selv plejer at køre i bil.

Hvis I er uenige i kommunens afstandsmåling, kan det være relevant at bede om at få oplyst:

• hvilken rute kommunen har målt,
• hvor start- og slutpunktet er sat,
• og om hele ruten faktisk er offentligt tilgængelig og farbar hele året.

Hvornår er en skolevej trafikfarlig?

Det er ikke nok alene at være utryg ved en vej.

Kommunen skal foretage en konkret vurdering af skolevejen.

I vurderingen kan blandt andet indgå:

• trafikkens omfang,
• hastighed,
• vejenes indretning,
• oversigtsforhold,
• barnets alder,
• barnets udviklingstrin,
• og andre konkrete forhold.

Når det er relevant, inddrages politi og vejmyndighed i vurderingen af vejens farlighed.

Det betyder også, at den samme vej ikke nødvendigvis vurderes ens for et barn i 1. klasse og en elev i 9. klasse.

Hvis vejens farlighed gør befordring nødvendig hele vejen, skal kommunen sørge for det.

Sygdom og handicap – ingen afstandsgrænse

Folkeskolelovens § 26, stk. 2, indeholder en særlig regel for syge elever og elever med handicap.

Her er det ikke afgørende, hvor langt barnet har til skole.

Det centrale er, om sygdommen eller funktionsnedsættelsen betyder, at barnet har behov for befordring for at kunne komme til og fra skole.

Både fysiske og psykiske forhold kan være relevante.

Det kan eksempelvis være nødvendigt at se på:

• barnets mobilitet,
• udtrætning,
• orienteringsevne,
• kognitive eller psykiske vanskeligheder,
• evnen til at bruge offentlig transport,
• behovet for hjælp undervejs,
• og den samlede belastning ved transporten.

Kan kommunen kræve en lægeerklæring?

Ja, hvis der er tvivl om, hvorvidt barnet på grund af sygdom eller lignende selv kan transportere sig til og fra skole.

Hvis kommunen kræver lægeerklæringen efter befordringsreglerne, betaler bopælskommunen udgiften.

Skolekørsel til specialskole eller specialklasse

Hvis dit barn går i specialskole eller specialklasse, er det vigtigt først at afklare:

Har kommunen henvist barnet til tilbuddet – eller har I selv valgt et andet tilbud?

Hvis kommunen har henvist barnet til undervisning på en anden skole end distriktsskolen, kan kommunens befordringspligt gælde til den skole.

Er barnet samtidig omfattet af reglerne om sygdom eller handicap, kan den særlige ret til befordring være relevant uanset afstanden.

Det betyder dog ikke, at visitation til specialskole automatisk giver ret til:

• taxa,
• solokørsel,
• transport helt til døren,
• eller en bestemt køretid.

Kommunen skal tage stilling til, hvordan dens konkrete befordringspligt kan opfyldes.

Læs mere om selve valget og visitationen i guiden om specialskole.

Kan kommunen vælge bus i stedet for taxa?

Ja, hvis transportformen faktisk er egnet til barnet og opfylder reglerne.

Kommunen har ikke generelt pligt til at vælge den transportform, som familien foretrækker.

For et barn med sygdom eller handicap skal kommunen imidlertid tage højde for barnets konkrete evne til at bruge den valgte løsning.

Hvis barnet kan bruge den almindelige skolekørsel eller offentlig transport, kan kommunen anvende den løsning.

Hvis barnet ikke kan det, kan særskilt transport være nødvendig.

Uenigheden bør derfor ikke kun formuleres som:

“Vi vil have taxa.”

Det er ofte mere præcist at beskrive:

• hvorfor den foreslåede transport ikke fungerer for barnet,
• hvilke konkrete vanskeligheder barnet får,
• og hvad der er nødvendigt for, at barnet faktisk kan komme forsvarligt til og fra skole.

Hvor lang må køretiden være?

Der findes ikke en national regel om, at selve køreturen højst må tage eksempelvis 30, 45 eller 60 minutter.

Kommuner kan have lokale serviceniveauer for skolekørsel, men de skal ikke forveksles med en landsdækkende lovbestemt maksimumtid.

Der gælder derimod regler om ventetiden på skolen.

Hvor længe må barnet vente?

Ved en almindelig kommunalt etableret befordringsordning må ventetiden på skolen normalt ikke overstige:

• 60 minutter før skoletid,
• og 60 minutter efter skoletid.

For en syg elev eller en elev med handicap, som henvises til en almindelig befordringsordning eller offentlig transport, gælder en særlig regel:

Ventetiden må ikke blive længere end 60 minutter sammenlagt om dagen.

Skolen skal sørge for det nødvendige tilsyn med elever, som venter på skolen.

Skal barnet køres helt til døren?

Ikke nødvendigvis.

Folkeskoleloven taler ved den almindelige afstandsbaserede befordring om transport mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed.

Kommunen kan derfor i nogle tilfælde bruge:

• et stoppested,
• et opsamlingssted,
• eller et andet sted i nærheden af hjemmet.

Hvor tæt befordringen skal gå på hjemmet, afhænger af de konkrete forhold.

Barnets alder og modenhed, vejforholdene og transportformen kan blandt andet have betydning.

Ved trafikfarlig skolevej kan kommunen være forpligtet til at sørge for befordring hele vejen.

For børn med handicap skal den valgte løsning også være forenelig med barnets faktiske funktionsevne.

Hvad hvis barnet har brug for en ledsager?

Hvis det er nødvendigt, at en syg elev eller en elev med handicap bliver fulgt til og fra skole, skal kommunen afholde en eventuel udgift til ledsagerens befordring.

Det er ikke det samme som, at en forælder automatisk har ret til løn eller tabt arbejdsfortjeneste for at følge barnet.

Transport til og fra selve skolen hører som udgangspunkt under undervisningssektorens ansvar.

Hvis kommunen mener, at barnet ikke har behov for ledsagelse, er det derfor relevant at få klarlagt, hvilke faktiske forhold kommunen bygger vurderingen på.

Hvad hvis I selv har valgt skolen?

Frit skolevalg kan ændre transportretten væsentligt.

Hvis forældrene selv vælger en anden folkeskole end den skole, barnet ellers hører til, har barnet som udgangspunkt ikke ret til fri befordring efter de almindelige afstands- og trafikregler.

Kommunen kan vælge at yde mere, men den almindelige lovbestemte pligt følger ikke automatisk med det frie skolevalg.

Hvis barnet er sygt eller har et handicap

Her er reglerne anderledes.

Hvis et sygt barn eller et barn med handicap går på en selvvalgt anden skole, skal bopælskommunen betale transportudgifter svarende til de udgifter, kommunen ville have haft, hvis barnet:

• gik på distriktsskolen,
• eller brugte det undervisningstilbud, barnet var visiteret til.

Det betyder ikke nødvendigvis, at kommunen skal betale hele transporten til den skole, familien selv har valgt.

Denne forskel er særlig vigtig ved frit valg af en anden specialskole.

Hvilket hjem skal kommunen køre til?

Udgangspunktet er barnets folkeregisteradresse.

Hvis barnet bor lige meget hos begge forældre, forældrene har fælles forældremyndighed, og begge hjem ligger i skoledistriktet, kan forældrene vælge, hvilket af de to hjem befordringen skal ske til.

Hvis kun den ene forælder bor i skoledistriktet, gælder kommunens befordringspligt som udgangspunkt til dette hjem.

At familien har en deleordning betyder derfor ikke automatisk, at kommunen skal etablere to forskellige kørselsordninger.

Hvad med transport til SFO?

Transport til og fra skole og transport til og fra SFO er ikke helt det samme juridiske spørgsmål.

Kommunen har efter befordringsbekendtgørelsen kun pligt til at sørge for transport mellem SFO og hjem, hvis det kan ske uden en særskilt transportordning og dermed uden merudgift.

Hvis barnet har handicap, kan der efter omstændighederne være andre regler, som skal vurderes særskilt.

Denne guide handler først og fremmest om befordring til og fra selve skolen.

Hvordan søger man om skolekørsel?

Det er kommunen, der har ansvaret for skolebefordringen.

Den konkrete ansøgningsmåde varierer fra kommune til kommune.

Nogle kommuner har en digital løsning. I andre situationer håndteres transporten i forbindelse med barnets visitation eller gennem skole-/kørselsadministrationen.

Hvis I søger på grund af sygdom eller handicap, er det en god idé at beskrive:

1. hvilken skole barnet går på eller er henvist til,
2. hvorfor barnet ikke kan bruge almindelig transport,
3. hvilke konkrete vanskeligheder transporten giver,
4. om barnet har behov for ledsager,
5. og hvilken dokumentation der allerede findes.

Hvis uenigheden handler om afstand eller trafikfarlighed, bør I i stedet fokusere på den konkrete rute og kommunens vurderingsgrundlag.

Hvis kommunen giver afslag

Læs først, hvilken del af reglerne kommunen mener ikke er opfyldt.

Et afslag kan eksempelvis bygge på, at kommunen mener:

• at afstanden er for kort,
• at skolevejen ikke er tilstrækkeligt trafikfarlig,
• at barnet kan bruge offentlig transport,
• at barnet ikke er omfattet af særreglen om sygdom eller handicap,
• at I selv har valgt en anden skole,
• eller at den tilbudte transport allerede opfylder kommunens pligt.

Hvis I mener, at kommunen bygger på forkerte oplysninger, kan det være relevant at bede om at få afgørelsen og grundlaget præciseret.

I kan også søge aktindsigt, hvis I har brug for at se de oplysninger, som kommunen har brugt.

Kan man klage over skolekørslen?

Der er ikke en almindelig administrativ klageinstans over kommunens afgørelse om befordring efter folkeskoleloven.

Det gælder også, selv om barnet går i specialskole.

Klagenævnet for Specialundervisning behandler bestemte afgørelser om specialundervisning, men er ikke den almindelige klageinstans for selve skolekørslen.

Hvis I mener, at kommunen har lagt forkerte oplysninger til grund eller anvendt reglerne forkert, kan I bede kommunen om at genoverveje sagen og forklare præcist, hvad I mener er forkert.

Det er derfor særligt vigtigt at få en klar skriftlig afgørelse og forstå kommunens begrundelse.