Specialundervisning – når dit barn har brug for mere støtte i skolen
Når den almindelige undervisning ikke fungerer godt nok for et barn, opstår der hurtigt spørgsmål om specialundervisning. Hvor meget støtte skal barnet have? Hvad betyder 9-timersgrænsen? Skal PPR ind over? Og hvad kan I gøre, hvis skolen eller kommunen mener, at den støtte, barnet allerede får, er tilstrækkelig?
Efter de regler, der gælder nu, er det afgørende først at finde ud af, hvilket støttebehov barnet konkret har. Nogle børn skal hjælpes inden for den almindelige undervisning. Andre er omfattet af reglerne om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Sådan er reglerne kort fortalt
- Specialundervisning omfatter blandt andet undervisning i specialklasse eller specialskole og støtte i den almindelige klasse, når undervisningen kun kan gennemføres med mindst 9 undervisningstimers støtte om ugen. En undervisningstime er 60 minutter.
- Har barnet behov for mindre end 9 timers støtte i den almindelige klasse, betyder det ikke, at barnet skal klare sig uden hjælp. Støtten hører som udgangspunkt under reglerne om den almindelige undervisning.
- Afgørelser om specialundervisning træffes som hovedregel på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering – en PPV – og efter inddragelse af barnet og forældrene.
- Skolelederen beslutter specialundervisning inden for skolens rammer. Skal barnet henvises til et tilbud på en anden skole, træffer kommunen beslutningen.
- Relevante afgørelser om specialundervisning kan klages til Klagenævnet for Specialundervisning. Klagefristen er som udgangspunkt 4 uger fra afgørelsen.
Kort svar
Et barn kan have behov for hjælp i skolen uden nødvendigvis at være omfattet af specialundervisningsreglerne.
Efter de gældende regler er undervisning i specialklasse og specialskole specialundervisning. Det samme gælder støtte i den almindelige klasse, hvis barnets undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer om ugen.
Har barnet behov for mindre end 9 timers støtte i den almindelige klasse, skal skolen stadig forholde sig til barnets behov. Støtten gives bare som udgangspunkt efter reglerne om den almindelige undervisning frem for efter specialundervisningsreglerne.
Hvis I mener, at barnet har behov for specialundervisning, kan I bede om, at behovet bliver vurderet. En PPV vil normalt være en central del af sagen.
Hvornår er der tale om specialundervisning?
Specialundervisning er ikke bare et almindeligt ord for al ekstra hjælp i skolen.
Efter de gældende regler omfatter specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand blandt andet:
- støtte i den almindelige klasse, når undervisningen kun kan gennemføres med mindst 9 undervisningstimers støtte om ugen,
- undervisning i specialklasse,
- undervisning på specialskole,
- nødvendige særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler,
- undervisning og træning, der tager særlige hensyn til barnets vanskeligheder,
- personlig assistance til praktiske vanskeligheder i skolegangen,
- og andre former for specialpædagogisk bistand efter reglerne.
Det afgørende er barnets konkrete undervisningsmæssige behov.
En diagnose kan være vigtig information om barnet, men en bestemt diagnose giver ikke automatisk ret til et bestemt antal støttetimer, en specialklasse eller en specialskole.
Almindelig støtte eller specialundervisning?
Støtte inden for den almindelige undervisning
Hvis barnet i en almindelig klasse har behov for mindre end 9 undervisningstimers støtte om ugen, er barnet som udgangspunkt ikke omfattet af specialundervisningsreglerne alene på grund af timetallet.
Skolen kan blandt andet arbejde med undervisningsdifferentiering, holddannelse, supplerende undervisning og anden faglig støtte.
Hvis barnets behov ikke kan dækkes alene gennem undervisningsdifferentiering og holddannelse, indeholder folkeskoleloven regler om supplerende undervisning og anden faglig støtte.
Hvis spørgsmålet især er, hvilken hjælp barnet kan få inden for den almindelige undervisning, kan du læse guiden om støtte i skolen.
Specialundervisning
Hvis undervisningen i en almindelig klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer om ugen, er barnet omfattet af specialundervisningsreglerne.
Det samme gælder undervisning i specialklasse eller specialskole.
Forskellen er vigtig, fordi der blandt andet gælder særlige regler om PPV, kompetence og klage.
Hvad betyder 9-timersgrænsen?
9-timersgrænsen giver ofte anledning til misforståelser.
En undervisningstime i denne sammenhæng er 60 minutter.
Grænsen betyder ikke, at ethvert barn med særlige behov automatisk har ret til præcis 9 timers individuel voksenstøtte.
Den betyder, at et barn i en almindelig klasse er omfattet af specialundervisningsreglerne, når undervisningen kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer om ugen.
Barnets konkrete støtte skal stadig vurderes ud fra barnets undervisningsmæssige behov.
Hvis skolen mener 5 timer er nok, men I mener 10
Det er en vigtig situation.
Hvis skolen vurderer, at barnet eksempelvis kan hjælpes med 5 timers støtte, men I mener, at barnet reelt har behov for mindst 9 timer, er spørgsmålet ikke bare, om I ønsker nogle ekstra timer.
Der er også uenighed om, hvilket regelsæt barnet skal være omfattet af.
Undervisningsministeriets aktuelle klagevejledning angiver udtrykkeligt, at forældre i en situation, hvor skolen eksempelvis vurderer 5 timers støtte tilstrækkeligt, mens forældrene mener, at barnet har behov for 10 timer, kan klage til Klagenævnet for Specialundervisning.
Hvordan foregår en specialundervisningssag?
01
Barnets støttebehov bliver afdækket
Sagen bør tage udgangspunkt i, hvad barnet konkret har svært ved, hvad skolen allerede har forsøgt, og hvilken virkning den eksisterende støtte har haft.
02
Der udarbejdes en PPV
Hvis det antages, at barnet har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, skal barnet som hovedregel indstilles til en pædagogisk-psykologisk vurdering.
Forældrene og eleven kan også selv anmode om en PPV efter reglerne.
Læs også
03
PPV’en beskriver behovet
PPV’en skal være et fagligt grundlag for den efterfølgende beslutning.
Hvis barnet vurderes at have behov for specialpædagogisk bistand, skal vurderingen indeholde et forslag til den nærmere ordning af hjælpen.
PPV’en er ikke i sig selv afgørelsen.
04
Skolelederen eller kommunen træffer afgørelse
Hvem der træffer afgørelsen, afhænger blandt andet af, hvor tilbuddet skal gives.
05
Støtten skal følges op
Når et barn modtager specialpædagogisk bistand, skal der mindst én gang om året tages stilling til, om hjælpen skal fortsætte, ændres eller ophøre.
Stillingtagen sker på grundlag af en PPV og efter samråd med barnet og forældrene.
Skal barnet vente på hele PPV-processen, hvis situationen er akut?
Ikke nødvendigvis.
Specialundervisningsbekendtgørelsen indeholder en særlig regel for situationer, hvor barnet befinder sig i en så vanskelig situation, at der er behov for en øjeblikkelig indsats.
Her kan specialpædagogisk bistand sættes i gang uden først at gennemføre den almindelige procedure.
Hvis hjælpen forventes at vare mindst 3 uger – svarende til 15 skoledage – skal der dog snarest foretages en PPV.
Det er en undtagelsesregel. Den betyder ikke, at den almindelige PPV-proces generelt kan springes over.
Hvem træffer afgørelsen?
Hvis støtten skal gives på barnets nuværende skole
Skolelederen træffer beslutning om specialpædagogisk bistand inden for skolens rammer.
Det kan eksempelvis være støtte i den almindelige klasse eller en specialklasse på den samme skole.
Hvis barnet skal have et tilbud på en anden skole
Så ligger beslutningskompetencen hos kommunalbestyrelsen.
Det betyder, at PPR kan have en meget vigtig faglig rolle, men PPR er ikke den myndighed, der i sig selv træffer den efterfølgende afgørelse om specialundervisning.
Hvilke rettigheder har I som forældre?
I skal inddrages i processen.
Forældrene skal blandt andet orienteres skriftligt om indstillinger, rapporter og beslutninger om iværksættelse af specialpædagogisk bistand.
Barnet skal også inddrages. Barnets synspunkter skal tillægges passende vægt efter alder og modenhed.
Hvis der udarbejdes en PPV, skal forældrene have en kopi.
Hvis I ikke får den specialundervisning, I ønsker, skal afgørelsen være begrundet, og I skal have vejledning om klagemulighederne.
Hvis I vil se det øvrige materiale, der ligger til grund for sagen, kan aktindsigt også være relevant.
Læs også
Hvad gør I ved afslag eller for lidt støtte?
Start med at få præciseret, hvad der faktisk er besluttet.
Der er stor forskel på:
- at skolen endnu ikke har taget stilling,
- at skolen vurderer, at barnet kan hjælpes inden for den almindelige undervisning,
- at barnet får specialundervisning, men I mener, at indholdet er utilstrækkeligt,
- og at kommunen har afslået et specialklasse- eller specialskolebehov.
Bed om den konkrete afgørelse og begrundelsen.
Hvis I mener, at afgørelsen bygger på en mangelfuld PPV, forældede oplysninger eller et forkert billede af barnets aktuelle behov, så gør det konkret.
Beskriv eksempelvis:
- hvilke vanskeligheder barnet har i undervisningen,
- hvad der allerede er prøvet,
- hvad der ikke fungerer,
- hvilke oplysninger I mener mangler,
- og hvilken hjælp I mener, barnet konkret har behov for.
Kan man klage over støtte på mindre end 9 timer?
Som hovedregel behandler Klagenævnet for Specialundervisning ikke en klage, hvis uenigheden alene handler om et ønske om støtte på mindre end 9 undervisningstimer om ugen i en almindelig klasse.
Det betyder ikke, at skolelederens beslutninger om støtte under 9 timer er uden retlig betydning. De kan være afgørelser, men den særlige klageadgang til Klagenævnet er mere begrænset.
En særlig undtagelse for de yngste elever
Folkeskoleloven indeholder en særlig klageregel for visse elever i børnehaveklassen og 1.-3. klasse.
Hvis eleven har mindre end 18 undervisningstimer om ugen, kan visse afgørelser om supplerende undervisning eller anden faglig støtte indbringes for Klagenævnet, hvis elevens undervisning kun kan gennemføres med denne støtte i den overvejende del af undervisningstiden.
Det er en særlig undtagelse og ikke den almindelige regel for støtte under 9 timer.
Hvordan klager I over specialundervisning?
Klagenævnet for Specialundervisning behandler blandt andet klager om:
- specialskole,
- specialklasse,
- støtte i mindst 9 undervisningstimer om ugen i en almindelig folkeskoleklasse,
- og anden specialpædagogisk bistand, fx bestemte hjælpemidler eller personlig assistance efter specialundervisningsreglerne.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, I modtager afgørelsen.
Klagen skal først sendes til den, der traf afgørelsen
Hvis skolelederen traf afgørelsen, klager I til skolelederen.
Hvis kommunen traf afgørelsen, klager I til kommunen.
Den myndighed, der traf afgørelsen, skal først genvurdere sagen.
Hvis myndigheden ikke giver jer medhold, bliver klagen sendt videre til Klagenævnet for Specialundervisning.
I behøver ikke have skrevet en lang juridisk klage inden fristens udløb. Det vigtigste er at få meddelt inden for fristen, at I klager over afgørelsen. Klagen kan efterfølgende uddybes.
Læs også
Hvad kan Klagenævnet for Specialundervisning gøre?
Klagenævnet kan prøve de specialundervisningsafgørelser, der er omfattet af nævnets kompetence.
Men nævnets mulighed for at ændre kommunens valg af undervisningstilbud er ikke ubegrænset.
Et almindeligt folkeskole-tilbud kan kun ændres til specialklasse eller specialskole, hvis der er vægtige faglige grunde til det.
I andre tilfælde kan nævnet kun ændre et kommunalt undervisningstilbud, hvis et andet tilbud i klart højere grad imødekommer barnets undervisningsbehov.
Klagenævnet kan heller ikke beslutte, at barnet skal henvises til en bestemt specialklasse på en bestemt skole eller til en bestemt specialskole.
Reglerne om den konkrete specialskoleplacering behandles særskilt i Socialretsguidens guide om specialskole.
Specialundervisningen skal vurderes igen
En specialundervisningsafgørelse er ikke nødvendigvis en beslutning, der fortsætter uændret resten af barnets skolegang.
Skolelederen skal følge udviklingen hos elever, der får specialpædagogisk bistand.
Mindst én gang om året skal der tages stilling til, om hjælpen skal:
- fortsætte,
- ændres,
- eller ophøre.
Beslutningen træffes på grundlag af en PPV og efter samråd med barnet og forældrene.
Det betyder ikke, at en PPV automatisk “udløber” efter ét år.
Reglen er, at der mindst én gang årligt skal tages stilling til barnets specialpædagogiske bistand.
Specialundervisning og skolefravær er ikke det samme
Et barn med meget fravær eller skolevægring kan have behov for specialundervisning, men det følger ikke automatisk af fraværet.
Hvis barnet er fraværende på grund af sygdom eller lignende, kan reglerne om sygeundervisning også blive relevante.
Det er et andet regelsæt.
Læs også
Fremtidige regler – ikke gældende ret
Fremtidige regler – specialundervisningsområdet skal ændres
De regler, der er beskrevet ovenfor, er gældende ret pr. 31. august 2026.
Folkeskoleforligskredsen indgik den 15. januar 2026 en politisk aftale om væsentlige ændringer af reglerne om støtte, specialundervisning, PPR og skolefravær.
Aftalen lægger blandt andet op til:
- at ophæve den nuværende 9-timersgrænse,
- at ændre, hvornår der skal udarbejdes PPV,
- at indføre støtteplaner,
- at styrke PPR’s forebyggende rolle,
- og at indføre mulighed for såkaldt forstærket undervisning.
Undervisningsministeriet har oplyst, at de lovændringer, der er nødvendige, forventes at få virkning fra skoleåret 2027/2028.
De nye regler er ikke den gældende ret, som denne guide beskriver.
Siden skal derfor gennemgås igen, når den nye lovgivning er vedtaget og ikrafttrædelsen er endeligt fastlagt.
Det kan I gøre nu
Hvis I mener, at jeres barn ikke får den nødvendige hjælp, kan I begynde med at få svar på disse spørgsmål:
- Hvad har skolen konkret vurderet, at barnet har behov for?
- Hvilken støtte får barnet faktisk nu – og hvor meget?
- Hvad har skolen allerede prøvet, og hvordan har det virket?
- Er der lavet en aktuel PPV?
- Hvilken støtte anbefaler PPV’en?
- Hvem har truffet den konkrete afgørelse?
- Har I fået afgørelsen og begrundelsen skriftligt?
- Hvis I er uenige: Hvornår udløber klagefristen?
Skal I til møde med skolen eller kommunen, kan det være nyttigt at tage PPV’en, den seneste afgørelse og jeres vigtigste spørgsmål med.
Læs også
Har skolen eller kommunen givet afslag på specialundervisning?
Hvis I er i tvivl om, hvad der faktisk er besluttet, hvilket regelsæt barnet er omfattet af, eller hvilke muligheder I har for at gå videre, kan du beskrive jeres situation for Socialretsguiden.
Retsgrundlag og kilder
- Folkeskoleloven, LBK nr. 1100 af 5. september 2025, navnlig §§ 3, 3 a, 5, 20 og 51-51 c.
- Bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, navnlig §§ 1-9 og 19-22.
- Undervisningsministeriet – Regler for specialundervisning.
- Undervisningsministeriet – Regler om inklusion.
- Undervisningsministeriet – Klagemuligheder på specialundervisningsområdet.
- Klagenævnet for Specialundervisning – Vil du klage?.
- Klagenævnet for Specialundervisning – Spørgsmål og svar til forældre.
- Undervisningsministeriet – Ny aftale sikrer elever hurtigere hjælp ved mistrivsel og fravær.