Sygeundervisning: Hvornår skal skolen undervise dit barn under fravær?

Hvornår skal barnet have sygeundervisning?

Folkeskolelovens § 23 handler om elever, der gennem længere tid på grund af smittefare eller hensynet til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises normalt i skolen.

Det kan eksempelvis være ved:

• længerevarende fysisk sygdom,
• kronisk sygdom,
• behandlingsforløb,
• psykisk sygdom,
• eller andre forhold, der efter reglerne kan sidestilles hermed.

Når fraværet på grund af sygdom eller lignende må forventes at blive længerevarende, skal skolelederen snarest muligt kontakte forældrene for at vurdere behovet for sygeundervisning.

Skolen skal altså ikke vente, til barnet har været væk i præcis 15 skoledage, hvis det tidligere står klart, at der er tale om et længerevarende forløb.

15 skoledage er seneste tidspunkt for kontakt – ikke en karensperiode

Skolelederen skal under alle omstændigheder kontakte forældrene senest efter 15 skoledages relevant fravær.

Det betyder ikke:

“Barnet kan først få sygeundervisning på dag 16.”

Hvis barnet eksempelvis fra starten forventes at være væk i længere tid på grund af en operation eller et behandlingsforløb, skal behovet vurderes tidligere.

De 15 skoledage fungerer derfor som en yderste grænse for, hvornår skolen skal have reageret med henblik på vurderingen.

Hvad hvis barnet kun er væk nogle dage eller timer ad gangen?

Reglerne gælder også ved hyppigt kortvarigt sygefravær.

Det kan eksempelvis være et barn, der:

• gentagne gange er fraværende på grund af en kronisk sygdom,
• skal til tilbagevendende behandling,
• kun kan klare dele af skoledagen,
• eller har tilbagevendende fravær på grund af en psykisk lidelse.

Den gældende ministerielle vejledning beskriver, at reglen også bliver relevant, når det hyppige kortvarige fravær samlet når 15 skoledage i løbet af skoleåret.

Dage, hvor barnet kun er fraværende en del af skoledagen på grund af sygdom, indgår også ved denne opgørelse.

Et barn falder derfor ikke automatisk uden for sygeundervisningsreglerne, fordi barnet fortsat kan komme i skole enkelte dage eller nogle timer.

Gælder sygeundervisning ved psykisk sygdom?

Ja.

Reglerne gælder ikke kun ved fysisk sygdom.

Den officielle vejledning nævner blandt andet psykiske lidelser som:

• angst,
• depression,
• OCD,
• spiseforstyrrelser,
• og andre psykiske tilstande.

Hvis længerevarende skolefravær – i praksis nogle gange kaldet skolevægring eller problematisk fravær – skyldes en psykisk lidelse, kan sygeundervisningsreglerne derfor være relevante.

Hvis jeres primære problem er, at barnet ikke længere kan komme stabilt i skole, kan du også læse guiden om skolevægring og langvarigt skolefravær.

Skal barnet have en diagnose?

Ikke nødvendigvis.

Den gældende vejledning åbner for, at psykisk mistrivsel efter en konkret og individuel vurdering kan være omfattet, selv om barnet ikke har fået stillet en egentlig diagnose.

Det kan eksempelvis være, hvis barnets psykiske mistrivsel grænser op til en begyndende psykisk lidelse.

Men det betyder ikke, at enhver mistrivsel automatisk udløser sygeundervisning.

Skolelederen skal vurdere barnets konkrete situation, fraværets årsag og behovet for undervisning.

Hvis årsagen endnu ikke er fuldt afdækket, må skolen heller ikke automatisk vente på en færdig diagnose, før den overhovedet forholder sig til barnets undervisningssituation.

Kan skolen kræve en lægeattest?

Hvis der er tvivl om, hvorvidt barnet på grund af sygdom eller lignende er forhindret i at deltage i almindelig skolegang, kan der blive behov for sundhedsfaglig dokumentation.

På folkeskoleområdet kan skolelederen ved sygdomsfravær, der har varet mere end to uger, efter reglerne kræve en lægeattest.

Den gældende ministerielle vejledning angiver, at kommunen afholder udgiften til en sådan lægeattest.

En lægeattest er dog ikke en automatisk betingelse i alle sygeundervisningsforløb.

Hvem har ansvaret for sygeundervisningen?

Det er skolelederen på barnets skole, der har ansvaret for, at den nødvendige sygeundervisning bliver iværksat.

Skolen skal i samråd med barnet og forældrene blandt andet forholde sig til:

• hvorfor barnet er fraværende,
• hvilke fag barnet skal arbejde med,
• undervisningens omfang,
• hvornår undervisningen skal foregå,
• hvem der skal undervise,
• og hvordan forløbet kan understøtte barnets tilbagevenden.

Familien skal derfor ikke selv overtage skolens undervisningsansvar eller købe privat undervisning for at få den lovpligtige sygeundervisning dækket.

Hvem skal undervise barnet?

Hvis undervisningen foregår i hjemmet, skal den så vidt muligt varetages af en eller flere af barnets egne undervisere.

Det kan have betydning både fagligt og relationelt, fordi barnet dermed bevarer en forbindelse til sin almindelige skole.

Hvis det ikke er muligt, kan andre undervisere anvendes.

I særlige tilfælde kan skolelederen efter konkret aftale med forældrene acceptere, at forældrene varetager dele af sygeundervisningen.

Det ændrer ikke ved, at skolelederen fortsat har ansvaret for, at barnet får den nødvendige undervisning.

Hvor meget sygeundervisning skal barnet have?

Der findes ikke et generelt minimumstimetal.

Det er derfor ikke korrekt at bruge en fast regel som:

“Alle børn har ret til 8 timer.”

eller:

“Alle børn har ret til 10 timers sygeundervisning om ugen.”

Omfanget skal vurderes konkret.

Efter bekendtgørelsen skal undervisningen tilpasses:

• barnets alder,
• barnets helbredstilstand,
• og barnets øvrige forudsætninger.

Sygeundervisningen skal så vidt muligt tage udgangspunkt i skolens læseplaner og undervisningsplaner.

Hvis barnet på grund af sin helbredstilstand ikke kan følge den fulde fagrække eller det normale timetal, må undervisningen tilpasses.

Det afgørende er derfor ikke et bestemt antal timer, men om barnet får den nødvendige undervisning set i forhold til sin konkrete situation.

Kan skolen undlade undervisning, fordi barnet er fagligt dygtigt?

Nej, ikke alene af den grund.

Den officielle vejledning siger udtrykkeligt, at elevens faglige niveau – herunder at eleven klarer sig godt fagligt – ikke kan bruges som begrundelse for helt at undlade sygeundervisning.

Formålet er ikke alene at reparere et allerede opstået fagligt efterslæb.

Barnet skal også have mulighed for fortsat undervisning under sygdomsforløbet og være bedst muligt forberedt på at vende tilbage.

Hvor kan sygeundervisningen foregå?

Sygeundervisning kan blandt andet foregå:

• i hjemmet,
• på et sygehus eller hospital,
• på en anden institution, hvor barnet opholder sig,
• og efter omstændighederne som dele af et tilrettelagt forløb på skolen.

Hvis barnet opholder sig hjemme, er det skolelederen, der skal sørge for den nødvendige undervisning.

Hvis barnet er indlagt, skal barnets skole undersøge, om barnet allerede modtager undervisning dér.

Hvis det ikke sker, skal den relevante kommune involveres efter reglerne om hospitalsundervisning.

Kan barnet få undervisning i et mindre hold på skolen?

Ja, det kan efter omstændighederne være en del af sygeundervisningen.

Som led i at hjælpe barnet tilbage kan skolelederen eksempelvis lade barnet deltage i udvalgte dele af undervisningen på et mindre hold på skolen.

Det skal ske ud fra en konkret vurdering af, om det er gavnligt for barnets faglige udvikling og trivsel.

Det kan være særligt relevant i forløb, hvor barnet ikke kan klare en almindelig fuld skoledag, men hvor gradvis kontakt til skolen er mulig.

Kan sygeundervisningen foregå online?

Fjernundervisning kan indgå som en del af sygeundervisningen.

Det kan eksempelvis være relevant, hvis barnet kan deltage virtuelt i dele af klassens undervisning og dermed bevare både faglig og social kontakt.

Men fjernundervisning er ikke en automatisk løsning.

Skolen skal vurdere blandt andet:

• barnets helbred,
• om barnet kan overkomme onlineundervisningen,
• barnets faglige behov,
• barnets trivsel,
• og hvordan kontakten til skolen bedst bevares.

Den gældende vejledning understreger, at fjernundervisning kun bør anvendes som sygeundervisning i begrænset omfang og efter en konkret pædagogisk vurdering.

Folkeskolen kan heller ikke bare overlade sit sygeundervisningsansvar til en privat onlineundervisningsvirksomhed.

Sygeundervisning og specialundervisning er to forskellige ting

Et barn kan have behov for begge dele, men reglerne har forskellige formål.

Sygeundervisning handler om undervisningen under fravær på grund af sygdom eller lignende.

Specialundervisning handler om barnets særlige undervisningsmæssige behov.

Et barn med eksempelvis autisme, angst eller en fysisk funktionsnedsættelse kan derfor både:

• have behov for sygeundervisning under et fraværsforløb,
• og have et særskilt støtte- eller specialundervisningsbehov.

Hvis fraværet begrundes i barnets fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse, skal skolelederen efter den gældende vejledning også undersøge, om barnet får tilstrækkelig støtte i den almindelige undervisning eller har behov for specialundervisning.

Læs mere om støtte i skolen og specialundervisning.

Skal PPR altid inddrages?

Ikke alene fordi barnet skal have sygeundervisning.

Der er efter de gældende regler ikke en generel regel om, at ethvert sygeundervisningsforløb automatisk kræver PPR eller en pædagogisk-psykologisk vurdering.

PPR kan imidlertid blive relevant, hvis barnets fravær hænger sammen med eksempelvis:

• psykisk mistrivsel,
• en funktionsnedsættelse,
• problemer i skolens læringsmiljø,
• eller et muligt specialundervisningsbehov.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem selve sygeundervisningen og de andre indsatser, som kan være nødvendige for at løse problemet bag fraværet.

Hvad sker der, når barnet skal tilbage?

Sygeundervisningens formål er ikke kun at holde barnet fagligt i gang under fraværet.

Forløbet skal også så vidt muligt gøre barnet i stand til at vende tilbage til almindelig undervisning.

Derfor skal der være sammenhæng mellem:

• den undervisning barnet får under fraværet,
• det faglige niveau i klassen,
• barnets helbred,
• relationen til skolen,
• og den støtte barnet får ved tilbagevenden.

Den person, der har varetaget sygeundervisningen, skal sikre, at de undervisere, der overtager undervisningen bagefter, får de nødvendige oplysninger om forløbet.

Et længere sygdomsforløb kan samtidig have skabt et fagligt efterslæb. Der kan derfor efterfølgende blive behov for supplerende undervisning eller anden faglig støtte.

Hvad hvis skolen siger nej til sygeundervisning?

Start med at få præciseret, hvad skolelederen faktisk har besluttet.

Spørg eksempelvis:

• Mener skolelederen, at fraværet ikke skyldes sygdom eller lignende?
• Mener skolen, at fraværet ikke bliver længerevarende?
• Er behovet for sygeundervisning konkret vurderet?
• Hvilke oplysninger bygger vurderingen på?
• Hvordan vil skolen ellers sikre barnets undervisning under fraværet?

En beslutning om sygeundervisning i folkeskolen hører under skolelederens kompetence.

Kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen fungerer ikke som almindelige administrative klageinstanser over skolelederens konkrete beslutning.

Hvis I fortsat er uenige, kan det efter omstændighederne være relevant at klage til Folketingets Ombudsmand.

Hvis problemet er, at skolen handler i strid med lovgivningen, kan Ankestyrelsen som kommunal tilsynsmyndighed også orienteres. Ankestyrelsen er i den situation ikke et almindeligt klagenævn og bestemmer selv, om der er grundlag for at tage sagen op.

Hvis uenigheden i virkeligheden handler om specialundervisning, kan der gælde et andet klagespor.

Hvad gælder på en friskole eller privatskole?

Sygeundervisningsreglerne gælder også for frie grundskoler.

Skolen har ansvar for at sørge for den nødvendige undervisning efter de regler, der gælder for området.

Klagevejen er imidlertid ikke den samme som i folkeskolen.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er ikke almindelig klageinstans for konkrete konflikter på en fri grundskole. Hvis I vil klage over skolens konkrete håndtering, er skolens ledelse og bestyrelse derfor centrale.

Styrelsen kan derimod modtage oplysninger om en skoles generelle mulige manglende overholdelse af friskolelovgivningen som led i sit tilsyn.

Ofte stillede spørgsmål

Skal skolen vente 15 skoledage?

Nej. Hvis det tidligere står klart, at sygdomsfraværet bliver længerevarende, skal skolelederen forholde sig til behovet tidligere. Forældrene skal under alle omstændigheder kontaktes senest efter 15 skoledages relevant fravær.

Har mit barn krav på et bestemt antal timers sygeundervisning?

Nej. Der findes ikke et generelt minimumstimetal. Undervisningen skal tilpasses barnets alder, helbred og øvrige forudsætninger.

Kan sygeundervisning gælde ved skolevægring?

Det afhænger af årsagen. Hvis det langvarige fravær skyldes en psykisk lidelse, kan reglerne gælde. Psykisk mistrivsel uden diagnose kan efter en konkret vurdering også være omfattet i visse tilfælde. Ordet “skolevægring” giver ikke i sig selv automatisk ret til sygeundervisning.

Skal barnet have en diagnose?

Nej, ikke nødvendigvis. Psykisk mistrivsel kan efter en konkret individuel vurdering være omfattet uden en formel diagnose.

Kan barnet få onlineundervisning?

Fjernundervisning kan indgå som del af sygeundervisningen, hvis det konkret er hensigtsmæssigt. Det er ikke en generel ret til fuld onlineundervisning.

Er sygeundervisning det samme som specialundervisning?

Nej. Sygeundervisning handler om undervisning under sygdomsfravær. Specialundervisning handler om særlige undervisningsmæssige støttebehov. Begge regelsæt kan dog være relevante for det samme barn.

Kan skolen kræve en lægeattest?

På folkeskoleområdet kan skolelederen efter reglerne kræve lægeattest ved sygdomsfravær af mere end to ugers varighed, hvis dokumentation er relevant. Kommunen afholder efter ministeriets vejledning den eventuelle udgift.

Retsgrundlag og kilder

Centrale retskilder og officielle kilder:

• Folkeskoleloven, navnlig § 23, § 39 og reglerne om skolelederens kompetence.
• Bekendtgørelse nr. 694 af 20. juni 2014 om sygeundervisning af elever i folkeskolen og frie grundskoler.
• Børne- og Undervisningsministeriet, vejledning nr. 9580 af 19. august 2024 om sygeundervisning i folkeskolen og frie grundskoler.
• Undervisningsministeriet, “Sygeundervisning i folkeskolen”.
• Friskoleloven, navnlig § 3, stk. 1, nr. 4.
• Undervisningsministeriet, “Sygeundervisning på frie grundskoler”.
• Undervisningsministeriet, information om skolelederens ansvar og klagemuligheder.
• Politisk aftale af 15. januar 2026 om nye regler for fravær og specialundervisning – alene som fremtidig ændring, ikke gældende ret.

Relaterede guides

• Skolevægring: Når dit barn ikke kan komme i skole
• Støtte i skolen
• Specialundervisning
• PPR og pædagogisk-psykologisk vurdering