Ansøgning om værgemål – sådan søger du, og hvad sker der bagefter

Før du søger: Hvad skal værgemålet løse?

Det er en god idé at begynde med det konkrete problem – ikke med ønsket om et bestemt juridisk værgemål.

Spørg eksempelvis:

• Hvilke beslutninger kan ikke gennemføres i dag?
• Er problemet økonomisk, personligt eller begge dele?
• Er der tale om en enkelt disposition eller et løbende behov?
• Kan personen selv give en gyldig fuldmagt?
• Findes der allerede en relevant fremtidsfuldmagt?
• Kan en attest til nær pårørende dække det konkrete behov?
• Eller er der behov for en egentlig værge?

Et værgemål må ikke være mere omfattende end nødvendigt.

Hvis behovet kun handler om et bestemt forhold, bør ansøgningen derfor ikke automatisk bede om et bredt personligt og økonomisk værgemål.

Læs den samlede guide om værgemål.

Hvem kan søge om værgemål?

Værgemålsloven giver flere personer og myndigheder mulighed for at søge.

Det gælder blandt andet:

• personen selv,
• ægtefællen,
• børn,
• forældre,
• søskende,
• andre blandt de nærmeste,
• en eksisterende værge, skifteværge eller særlig værge,
• en fremtidsfuldmægtig i relevante situationer,
• den, der efter reglerne har indseende med en fremtidsfuldmægtig,
• kommunalbestyrelsen,
• regionsrådet,
• politidirektøren.

“Andre blandt de nærmeste” er ikke nødvendigvis begrænset til biologisk familie.

Efter Familieretshusets aktuelle vejledning kan det efter den konkrete relation eksempelvis være en samlever, kæreste eller – hvis der ikke er nær familie – en meget nær ven eller nabo.

Det afgørende er, at personen hører til blandt de nærmeste og har en tæt relation til den person, sagen handler om.

Hvornår kan man søge før 18-årsdagen?

Hvis værgemål skal være relevant i forbindelse med overgangen til voksenlivet, oplyser Familieretshuset aktuelt, at man tidligst kan søge seks måneder før personen fylder 18 år.

Det betyder ikke, at alle unge med handicap skal have værgemål som 18-årige.

Efter 18 år er den unge selv myndig, og behovet for juridisk repræsentation skal vurderes konkret.

Hvis den unge kan give en gyldig fuldmagt, eller hvis en anden mindre indgribende løsning er tilstrækkelig, er værgemål ikke nødvendigvis relevant.

Læs guiden om når et barn med handicap fylder 18.

Hvordan starter ansøgningen hos Familieretshuset?

Hvis du overvejer at søge almindeligt værgemål for en anden person, er Familieretshusets aktuelle proces, at du først bestiller en afklarende telefonsamtale.

Den samtale er ikke selve ansøgningen.

Familieretshuset bruger samtalen til blandt andet at afklare:

• hvad det konkrete problem er,
• om værgemål ser ud til at være nødvendigt,
• hvilket omfang der kan være relevant,
• og hvem der eventuelt kan foreslås som værge.

Hvis der efter samtalen fortsat skal søges, sender Familieretshuset ansøgningsmaterialet.

Hvis du søger værgemål for dig selv, er den aktuelle fremgangsmåde anderledes. Familieretshusets bookingsystem til den afklarende telefonsamtale er ikke beregnet til egen ansøgning. Følg derfor Familieretshusets aktuelle ansøgningsvejledning for din situation.

Hvad skal ansøgningen forklare?

Efter værgemålsloven skal anmodningen begrundes og indeholde forslag til værgemålets karakter og omfang.

Det er derfor nyttigt at beskrive helt konkret:

Hvilke problemer kan ikke løses?

Beskriv de konkrete beslutninger eller handlinger, der ikke kan gennemføres.

Det kan eksempelvis være:

• nødvendige bankforhold,
• en bestemt økonomisk disposition,
• salg af en ejendom,
• ansøgninger eller myndighedskontakt,
• en nødvendig aftale,
• eller andre konkrete forhold, som personen ikke selv kan varetage.

Hvorfor er den nuværende hjælp ikke nok?

Forklar, hvorfor hjælp fra familie, fuldmagt, fremtidsfuldmagt eller attest ikke løser problemet på en betryggende måde.

Hvilket område skal værgemålet omfatte?

Overvej, om behovet handler om:

• økonomiske forhold,
• personlige forhold,
• begge dele,
• eller blot et bestemt aktiv, en bestemt beslutning eller et andet afgrænset forhold.

Jo mere præcist behovet er beskrevet, desto lettere er det at vurdere, hvor omfattende værgemålet behøver at være.

Lægeerklæringen – reglerne ændrede sig 1. juli 2025

Ansøgningsprocessen blev ændret den 1. juli 2025.

Efter den gældende § 18 skal en anmodning om værgemål så vidt muligt vedlægges en lægeerklæring om den person, der søges værgemål for.

Udgangspunktet er nu, at ansøgeren selv indhenter erklæringen.

Familieretshuset oplyser aktuelt også, at ansøgeren selv skal betale udgiften til lægeerklæringen.

Det er en ændring i forhold til de tidligere regler, hvor myndigheden havde en større rolle i selv at indhente lægeerklæringen.

Hvad skal lægeerklæringen belyse?

Lægeerklæringen bruges blandt andet til at belyse:

• personens helbredstilstand,
• om tilstanden er varig eller midlertidig,
• hvilken betydning tilstanden har for evnen til at varetage egne anliggender,
• om personen kan udtale sig med nytte om værgemålet,
• og hvilket grundlag lægen har for sin vurdering.

Hvad hvis du ikke kan få en lægeerklæring?

Der kan opstå en vanskelig situation, hvis personen ikke kan give gyldigt samtykke til, at lægen videregiver helbredsoplysninger til ansøgeren.

Familieretshuset har i 2026 præciseret, at du i den situation ikke bare skal opgive ansøgningen.

Hvis det ikke har været muligt at få lægeerklæringen, skal ansøgningen stadig sendes.

Familieretshuset vil herefter vurdere sagen og kan selv indhente de oplysninger, som er nødvendige for sagens afgørelse.

Det kan medføre længere sagsbehandlingstid.

Det er derfor vigtigt at kunne forklare eller dokumentere, at du faktisk har forsøgt at fremskaffe erklæringen.

Hvis personen bor på botilbud eller plejehjem

Har personen bopæl på et botilbud eller plejehjem, skal ansøgningen efter de gældende regler så vidt muligt også vedlægges en erklæring derfra.

Familieretshuset oplyser aktuelt, at dette gælder i ansøgningsprocessen, når personen har sin folkeregisteradresse på stedet.

Erklæringen kan blandt andet bidrage til at belyse personens aktuelle situation og funktion.

Kan du foreslå, hvem der skal være værge?

Ja.

Det er en god idé at overveje på forhånd, om der er en person, som er villig og egnet til at blive værge.

Det kan eksempelvis være en pårørende.

Men den person, der søger om værgemålet, bliver ikke automatisk værge.

Familieretshuset eller retten skal formelt beskikke værgen.

Der kan kun beskikkes én værge.

Hvis der ikke findes en egnet person blandt de nærmeste, eller hvis der eksempelvis er konflikt mellem pårørende om, hvem der skal være værge, kan der beskikkes en fast værge.

En fast værge er en professionel værge.

Skal personen selv være enig i værgemålet?

Ikke nødvendigvis ved et almindeligt værgemål efter værgemålslovens § 5.

Men personens egen mening og retssikkerhed har stor betydning i processen.

Inden Familieretshuset træffer afgørelse, skal personen som udgangspunkt have mulighed for at blive gjort bekendt med grundlaget og komme med en skriftlig eller mundtlig udtalelse.

Der gælder særlige regler om møde og høring afhængigt af værgemålsformen.

Hvis personen ikke med nytte kan udtale sig om spørgsmålet, kan reglerne om høring anvendes anderledes.

Hvad hvis personen siger nej?

Hvis personen protesterer mod, at der etableres et almindeligt værgemål, betyder det ikke nødvendigvis, at sagen stopper.

Det kan derimod betyde, at det er betænkeligt for Familieretshuset at afgøre sagen administrativt.

Sagen skal i så fald afgøres af retten.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem:

• om personen er enig,
• om personen kan udtale sig,
• og om de juridiske betingelser for værgemål er opfyldt.

Bliver andre pårørende involveret?

Værgemålsloven indeholder særlige regler om underretning.

Familieretshuset eller retten skal i bestemte situationer underrette blandt andet en ægtefælle og eventuelt andre nære pårørende om sagen.

Det betyder ikke, at alle familiemedlemmer får ret til at bestemme, om værgemålet skal etableres.

Det er Familieretshuset eller retten, der træffer afgørelsen efter reglerne.

Men familiens oplysninger kan være relevante for sagens oplysning, og uenighed om eksempelvis valg af værge kan få betydning for, hvem der beskikkes.

Hvad sker der, når ansøgningen er sendt?

Når Familieretshuset har modtaget ansøgningen, skal sagen behandles på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Familieretshuset kan blandt andet:

• gennemgå lægeerklæringen og øvrigt materiale,
• indhente yderligere oplysninger,
• kontakte relevante personer eller myndigheder,
• høre personen, som sagen handler om,
• underrette relevante pårørende efter de særlige regler,
• tage stilling til værgemålets karakter og omfang,
• og tage stilling til, hvem der skal beskikkes som værge.

Familieretshuset er ikke bundet af, at ansøgeren har foreslået et bestemt omfang.

Det afgørende er, hvad der efter reglerne er nødvendigt og mindst indgribende.

Hvem træffer afgørelsen?

De fleste almindelige værgemål afgøres af Familieretshuset.

Men Familieretshuset kan ikke altid afslutte sagen administrativt.

Hvis det findes betænkeligt at gøre det – blandt andet hvis personen protesterer mod værgemålet – skal sagen afgøres af retten.

Fratagelse af retlig handleevne

Fratagelse af den retlige handleevne er en særskilt og væsentligt mere indgribende ordning.

Det er kun retten, der kan beslutte hel eller delvis fratagelse af retlig handleevne.

Hvis der søges om værgemål med fratagelse af retlig handleevne, skal anmodningen derfor indgives til retten efter den særlige proces.

Et almindeligt værgemål efter § 5 gør ikke automatisk personen umyndig.

Læs den samlede værgemålsguide for forskellen mellem almindeligt værgemål og fratagelse af retlig handleevne.

Hvad sker der, hvis sagen kommer i retten?

Værgemålssager ved domstolene behandles efter særlige regler.

Den person, som sagen handler om, er part i sagen.

Hvis personen ikke allerede møder ved advokat, beskikker retten en advokat for vedkommende.

Retten sørger også for sagens oplysning og kan blandt andet indhente lægeerklæringer, andre erklæringer og afhøre relevante personer.

Det betyder, at en sag ved retten ikke blot er en almindelig civil sag mellem to pårørende.

Attest til nær pårørende kan være et alternativ

Siden 1. juli 2025 findes en særlig attestordning.

En attest kan give én nær pårørende adgang til bestemte personlige anliggender og visse løbende økonomiske dispositioner uden at etablere værgemål.

Attesten har et fast og begrænset område.

Den kan derfor være tilstrækkelig, hvis det konkrete problem ligger inden for attestordningen.

Hvis der er behov for en bredere eller skræddersyet repræsentationsadgang, kan værgemål fortsat være nødvendigt.

Læs guiden om attest til nær pårørende.

Hvordan klager man over afgørelsen?

Klagevejen afhænger af, hvilken afgørelse du er uenig i.

Etablering, ændring eller ophævelse af værgemål

Familieretshusets afgørelse om etablering, ændring eller ophævelse af værgemål kan indbringes for retten.

Fristen er fire uger efter, at der er givet meddelelse om afgørelsen.

Anmodningen sendes til Familieretshuset, som oversender sagen til retten.

Andre afgørelser om værgemål

De fleste andre afgørelser efter værgemålsloven kan påklages til Civilstyrelsen.

Det kan eksempelvis være en afgørelse om, hvem der skal beskikkes som værge.

Efter de aktuelle regler gælder også her en fireugersfrist, men denne frist er i § 22 a knyttet til afgørelsestidspunktet.

Læs derfor altid klagevejledningen i den konkrete afgørelse nøje.