Forside Værgemål Retlig handleevne
Værgemål og retlig handleevne: Må man stadig selv indgå aftaler?
At få en værge betyder ikke automatisk, at man bliver umyndig eller mister retten til selv at indgå aftaler.
Ved et almindeligt værgemål efter værgemålslovens § 5 er personen fortsat myndig og beholder som udgangspunkt sin retlige handleevne.
Kun hvis domstolene særskilt træffer afgørelse om hel eller delvis fratagelse af den retlige handleevne efter § 6, bliver personens mulighed for selv at foretage økonomiske dispositioner begrænset.
Det er derfor afgørende at skelne mellem:
at have en værge
og
at være frataget retlig handleevne.
Sådan er reglerne kort fortalt
Et almindeligt værgemål efter § 5 gør ikke en voksen umyndig.
Personen kan derfor som udgangspunkt fortsat selv indgå aftaler og disponere økonomisk.
Hvis der er behov for at beskytte personen mod alvorligt økonomisk tab eller økonomisk udnyttelse, kan retten i forbindelse med et økonomisk § 5-værgemål helt eller delvist fratage personen den retlige handleevne efter § 6.
En delvis fratagelse gælder kun de bestemte aktiver eller økonomiske forhold, som retten har fastsat. Personen er fortsat myndig.
En fuld fratagelse betyder, at personen bliver umyndig og som udgangspunkt ikke selv kan forpligte sig ved økonomiske aftaler eller råde over sin formue.
Fratagelse af retlig handleevne kan kun vedrøre økonomiske forhold. Den kan ikke bruges til at give en værge generel ret til at bestemme over personens privatliv.
Hvad betyder retlig handleevne?
Retlig handleevne handler i denne sammenhæng om, hvorvidt du selv juridisk kan:
- indgå bindende økonomiske aftaler,
- påtage dig økonomiske forpligtelser,
- og råde over din formue.
Det er ikke det samme som spørgsmålet om, hvorvidt en person i praksis har brug for hjælp til sin økonomi.
En person kan have meget omfattende behov for hjælp og derfor være under økonomisk værgemål, samtidig med at personen juridisk fortsat har sin egen retlige handleevne.
Det er netop udgangspunktet ved værgemål efter § 5.
Gør et almindeligt værgemål personen umyndig?
Et almindeligt værgemål gør ikke automatisk personen umyndig.
Nej.
Værgemålslovens § 5, stk. 5, fastslår, at voksne under almindeligt værgemål fortsat er myndige, medmindre den retlige handleevne også særskilt er frataget efter § 6.
Værgen får inden for værgemålets område adgang til at handle på personens vegne.
Men værgemålet fjerner ikke i sig selv personens egen adgang til at handle.
Det kan eksempelvis være et økonomisk værgemål, hvor værgen hjælper med:
- bankforhold,
- betalinger,
- formue,
- en ejendom,
- eller bestemte økonomiske aftaler.
Selve § 5-værgemålet gør ikke automatisk personens egne økonomiske dispositioner ugyldige.
Kan personen så selv indgå aftaler?
Som udgangspunkt ja, hvis der kun er tale om et almindeligt § 5-værgemål.
Personen har fortsat retlig handleevne og kan derfor i princippet selv indgå økonomiske aftaler.
Det er en væsentlig forskel fra et værgemål med fratagelse efter § 6.
Der findes dog en vigtig særregel.
En aftale kan være ikke-bindende, selv om handleevnen ikke er formelt frataget
Værgemålslovens § 46 handler om situationer, hvor en person på grund af eksempelvis alvorlig psykisk sygdom, svær demens, udviklingshæmning eller en lignende tilstand ved aftalens indgåelse manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt.
En aftale kan i den situation være ikke-bindende, selv om personen ikke formelt var frataget sin retlige handleevne.
Det betyder, at to spørgsmål skal holdes adskilt:
- Var personens retlige handleevne formelt frataget efter § 6?
- Var personen konkret i stand til at handle fornuftsmæssigt, da aftalen blev indgået?
Det ene spørgsmål afgør ikke automatisk det andet.
Hvornår kan den retlige handleevne fratages?
Fratagelse efter § 6 kan kun ske i forbindelse med et § 5-værgemål, der omfatter økonomiske forhold.
Derudover skal fratagelsen være nødvendig for at:
- forhindre, at personen udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for væsentlig forringelse,
- eller forhindre økonomisk udnyttelse.
Det kan eksempelvis være relevant, hvis personen gentagne gange indgår meget skadelige økonomiske aftaler eller er særligt udsat for at blive udnyttet økonomisk.
Det afgørende er ikke alene, om en anden person mener, at økonomien kunne administreres bedre.
Fratagelse af den retlige handleevne er et meget indgribende skridt og kræver et konkret nødvendigt beskyttelsesbehov.
Et almindeligt værgemål skal bruges, hvis det er tilstrækkeligt
Værgemålslovens § 8 siger direkte, at den retlige handleevne ikke må fratages, hvis personens interesser i tilstrækkeligt omfang kan beskyttes gennem et almindeligt § 5-værgemål.
Man skal derfor ikke springe direkte fra:
“personen har brug for hjælp”
til:
“personen skal fratages sin retlige handleevne”.
Det første spørgsmål er, om en mindre indgribende løsning beskytter tilstrækkeligt.
Det kan efter situationen være:
- et begrænset § 5-værgemål,
- en eksisterende fuldmagt eller fremtidsfuldmagt,
- attest til nær pårørende,
- eller andre relevante løsninger.
Læs mere om værgemål for voksne og attest til nær pårørende.
Hvad er delvis fratagelse af retlig handleevne?
En fratagelse behøver ikke gælde hele personens økonomi.
Den kan begrænses til bestemte aktiver eller økonomiske anliggender.
Lovforarbejderne nævner blandt andet som mulige eksempler:
- dispositioner over en bestemt fast ejendom,
- bil eller andet værdifuldt aktiv,
- køb på kredit,
- optagelse af bestemte lån,
- eller økonomiske aftaler over en bestemt beløbsgrænse.
Den præcise begrænsning afhænger af rettens afgørelse.
En person, der delvist er frataget sin retlige handleevne, er fortsat myndig.
Uden for det område, som fratagelsen omfatter, beholder personen sin retlige handleevne.
Hvad er fuld fratagelse af retlig handleevne?
Ved fuld fratagelse efter § 6 bliver personen umyndig.
Det betyder som udgangspunkt, at personen ikke selv kan:
- forpligte sig ved økonomiske retshandler,
- eller råde over sin formue,
medmindre andet følger af særlige regler.
Det er derfor en langt mere indgribende ordning end et almindeligt værgemål.
Fuld fratagelse har også betydning for valgretten til Folketinget.
En person, der fuldt er frataget den retlige handleevne og dermed er umyndig, har ikke valgret til Folketinget. En person med delvis fratagelse er fortsat myndig og bevarer denne valgret.
Hvad sker der, hvis personen alligevel indgår en aftale?
Det afhænger blandt andet af, om fratagelsen er fuld eller delvis, og hvad aftalen handler om.
Ved fuld fratagelse
Hvis personen selv indgår en økonomisk aftale på et område, hvor vedkommende ikke har retlig handleevne, er udgangspunktet, at aftalen ikke binder personen på normal måde.
Værgemålsloven har særlige regler om sådanne aftaler og om, hvad der sker med ydelser, som parterne allerede har udvekslet.
Ved delvis fratagelse
De samme principper gælder, hvis aftalen ligger inden for det område, som den delvise fratagelse omfatter.
Ligger aftalen uden for begrænsningen, har personen fortsat sin almindelige retlige handleevne.
Det er derfor vigtigt at kende den præcise ordlyd af rettens afgørelse.
Kan en person med almindeligt værgemål optage lån?
Et almindeligt § 5-værgemål fjerner ikke i sig selv personens retlige handleevne.
Det betyder, at personen som udgangspunkt fortsat selv kan påtage sig økonomiske forpligtelser.
Det skal holdes adskilt fra reglerne for værgen.
Hvis værgen på personens vegne vil stifte gæld, gælder der særskilte regler, og værgen skal som udgangspunkt have Familieretshusets godkendelse.
Hvis der derimod er hel eller delvis fratagelse af den retlige handleevne, kan personen ikke selv gyldigt påtage sig gæld inden for det område, som fratagelsen omfatter.
Det er netop en af de situationer, hvor delvis § 6-fratagelse efter omstændighederne kan bruges som beskyttelse.
Kan retlig handleevne fratages i personlige forhold?
Fratagelse af retlig handleevne kan kun vedrøre økonomiske forhold.
Nej.
Fratagelse efter § 6 kan kun vedrøre økonomiske forhold.
Det betyder også, at et personligt værgemål efter § 5 ikke er det samme som personlig umyndiggørelse.
En personlig værge får ikke en generel ret til at bestemme, hvordan personen skal leve.
Familieretshuset beskriver blandt andet, at en personlig værge kun kan handle i relevante personlige spørgsmål, når personen ikke selv kan tage stilling og ikke modsætter sig beslutningen.
En personlig værge kan eksempelvis ikke generelt bestemme:
- hvilket tøj personen skal have på,
- hvem personen må være sammen med,
- almindelige daglige rutiner,
- eller andre rent praktiske hverdagsspørgsmål.
Der findes også helt personlige juridiske beslutninger, som værgen ikke kan træffe på personens vegne.
Hvad med ægteskab?
Her findes en særlig regel.
Efter ægteskabsloven kræver en person, der er under § 5-værgemål eller § 6-værgemål, værgens samtykke for at indgå ægteskab.
Hvis værgen nægter samtykke uden rimelig grund, kan den myndighed, der prøver ægteskabsbetingelserne, efter reglerne give tilladelse.
Det er vigtigt at se dette som en særregel om ægteskab.
Det ændrer ikke hovedreglen om, at et almindeligt § 5-værgemål ikke generelt fratager personen retlig handleevne.
Kan værgen oprette testamente for personen?
Nej.
Oprettelse af testamente er en personlig disposition, som værgen ikke kan foretage på personens vegne.
Om personen selv kan oprette et gyldigt testamente afgøres efter arvelovens særlige regler.
En voksen kan som udgangspunkt oprette testamente, men testamentets gyldighed kan blandt andet afhænge af, om personen ved oprettelsen var i stand til fornuftsmæssigt at råde over sine ejendele.
Spørgsmålet kan derfor ikke besvares alene ved at se på, om personen har en værge.
Hvem kan fratage den retlige handleevne?
Kun domstolene.
Familieretshuset kan etablere mange almindelige værgemål, men en hel eller delvis fratagelse efter § 6 skal afgøres af retten.
Hvis der direkte søges om § 6-fratagelse, skal ansøgningen derfor behandles af retten.
Læs mere om ansøgning om værgemål.
Bliver fratagelsen registreret?
Ja.
En afgørelse om hel eller delvis fratagelse af den retlige handleevne skal tinglyses.
Fratagelsen registreres også i CPR.
Ved delvis fratagelse viser CPR, at der er en delvis fratagelse, mens den konkrete afgrænsning af, hvilke aktiver eller dispositioner der er omfattet, fremgår af tinglysningssystemet.
Det er vigtigt, fordi tredjemand skal kunne forholde sig til personens mulighed for at indgå den konkrete økonomiske aftale.
Kan fratagelsen senere ændres eller ophæves?
Ja.
Fratagelse af den retlige handleevne skal ikke fortsætte mere omfattende eller længere, end der er grundlag for.
Hvis forholdene ændrer sig, kan værgemålet eller fratagelsen ændres.
Hvis betingelserne ikke længere er opfyldt, skal fratagelsen ophæves.
Læs mere om, hvordan værgemål kan ændres eller ophæves.
Hvad kan du gøre, hvis du er i tvivl om omfanget?
Start med at finde den konkrete afgørelse om værgemålet.
Se efter:
- om der kun er værgemål efter § 5,
- om værgemålet omfatter økonomiske forhold, personlige forhold eller begge dele,
- om der også står noget om fratagelse efter § 6,
- om fratagelsen er hel eller delvis,
- og præcis hvilke aktiver eller økonomiske anliggender en eventuel delvis fratagelse omfatter.
Det er ikke nok blot at vide, at:
“personen har en værge”.
To værgemål kan have meget forskelligt juridisk omfang.
Ofte stillede spørgsmål
Bliver man umyndig, når man får en værge?
Nej. Et almindeligt værgemål efter § 5 gør ikke automatisk en voksen umyndig. Det kræver særskilt fuld fratagelse af den retlige handleevne efter § 6.
Kan man selv bruge sine penge under værgemål?
Ved almindeligt § 5-værgemål bevarer personen som udgangspunkt sin retlige handleevne. Ved § 6-fratagelse afhænger det af, om fratagelsen er fuld eller delvis og af den konkrete afgrænsning.
Kan man selv optage lån?
Ved almindeligt § 5-værgemål er personen ikke alene på grund af værgemålet afskåret fra selv at påtage sig gæld. Ved hel eller delvis § 6-fratagelse kan personen ikke selv binde sig inden for det område, hvor handleevnen er frataget.
Kan kommunen fratage en person den retlige handleevne?
Nej. Kommunen kan i relevante tilfælde anmode om værgemål, men det er domstolene, der kan træffe afgørelse om hel eller delvis fratagelse af retlig handleevne.
Er delvis fratagelse det samme som at være umyndig?
Nej. En person med delvis fratagelse er fortsat myndig.
Mister man stemmeretten?
Kun fuld fratagelse, som gør personen umyndig, påvirker valgretten til Folketinget. Delvis fratagelse gør ikke. De særlige regler om kommunal-, regional- og Europa-Parlamentsvalg er anderledes.
Kan en personlig værge bestemme alt?
Nej. Personligt værgemål giver ikke en generel ret til at kontrollere personens hverdag, og § 6-fratagelse kan slet ikke omfatte personlige forhold.
Er alle aftaler ugyldige, hvis en person har demens?
Nej. Det afhænger ikke alene af diagnosen. Et almindeligt værgemål bevarer som udgangspunkt handleevnen, mens værgemålslovens § 46 særskilt kan få betydning, hvis personen konkret manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt ved aftalens indgåelse.
Er du i tvivl om, hvad værgemålet faktisk betyder?
Hvis der er uenighed om, hvad personen fortsat kan gøre selv, eller om en fratagelse af handleevnen er nødvendig eller for omfattende, er det afgørende først at få fastlagt den præcise type og rækkevidde af værgemålet.
Retsgrundlag og kilder
Centrale retskilder og officielle kilder:
- Værgemålsloven, LBK nr. 1122 af 28. maj 2021 med senere ændringer, navnlig §§ 5, 6, 8-10, 13, 17 og 44-46 a.
- Lov nr. 1722 af 27. december 2018 om bl.a. delvis fratagelse af den retlige handleevne og de tilhørende lovbemærkninger.
- Bekendtgørelse nr. 960 af 27. juni 2025 om værgemål.
- Familieretshuset: “Fratagelse af den retlige handleevne”.
- Familieretshuset: “Hvad er et personligt værgemål?”.
- Familieretshuset: “Værgens ansvar og opgaver”.
- Civilstyrelsen: FAQ om værgemål og retlig handleevne.
- Borger.dk: “Myndig – umyndig” og “Værgemål”.
- Danmarks Domstole: information og blanketter om værgemålssager efter § 6.
- Ægteskabsloven §§ 3-4, alene til den afgrænsede omtale af ægteskab.
- Arveloven §§ 62-75, alene til den afgrænsede omtale af testamente.
- Retsplejelovens kapitel om værgemålssager, herunder § 466, hvor relevant.