Bisidder eller partsrepræsentant – hvad er forskellen?

Skal du have nogen med – eller have nogen til at føre sagen?

Det første spørgsmål er, hvilken hjælp du faktisk har brug for.

Hvis du gerne selv vil tale med myndigheden, træffe dine beslutninger og holde styr på korrespondancen, men har brug for støtte under et møde, vil en bisidder ofte være den naturlige løsning.

Hvis du derimod har brug for, at en anden løbende kommunikerer med myndigheden, sender bemærkninger, holder øje med sagsbehandlingen eller udøver dine partsrettigheder på dine vegne, er der snarere tale om partsrepræsentation.

Forvaltningslovens § 8 gælder direkte for den, der er part i en afgørelsessag. Bestemmelsen er samtidig udtryk for et bredere forvaltningsretligt princip om, at man i almindelighed kan få bistand eller lade sig repræsentere, også i anden kontakt med den offentlige forvaltning. Der kan dog gælde særlige regler på det enkelte område.

Bisidder og partsrepræsentant – kort sammenlignet

Hvad kan en bisidder?

En bisidder er først og fremmest din støtte.

Det kan for eksempel være en person, som hjælper dig med at:

• forberede de vigtigste spørgsmål før et møde,
• lytte og tage noter,
• holde fast i de emner, du gerne vil have drøftet,
• bede om en pause eller hjælpe dig med at få et spørgsmål frem,
• og gennemgå mødet med dig bagefter.

Efter aftale med dig og inden for rammerne af mødet kan bisidderen også være mere aktiv og eksempelvis hjælpe med at stille eller uddybe spørgsmål.

Men rollen som bisidder giver ikke i sig selv personen selvstændige partsbeføjelser. Bisidderen kan derfor ikke alene på grund af sin rolle overtage din sag, kræve partsaktindsigt, indgive en klage på dine vegne eller modtage afgørelser som din repræsentant.

Hvis det er det, du ønsker, bør det gøres klart over for myndigheden, at personen skal være partsrepræsentant – og hvad repræsentationen skal omfatte.

Har du primært brug for hjælp før, under og efter et konkret møde, kan du også læse guiden Møde med kommunen: Sådan forbereder du dig.

Har en privat bisidder tavshedspligt?

Ikke automatisk alene på grund af rollen som bisidder.

Den almindelige tavshedspligt i forvaltningsloven gælder navnlig for personer, der virker inden for den offentlige forvaltning. En professionel bisidder kan være underlagt andre regler eller forpligtelser, og der findes særlige regler på enkelte områder.

Du bør derfor vælge en bisidder, som du har tillid til – især hvis sagen indeholder følsomme oplysninger om eksempelvis helbred, familie eller økonomi.

Hvad kan en partsrepræsentant?

En partsrepræsentant træder i højere grad ind i kontakten med myndigheden på dine vegne.

Inden for repræsentationens rammer kan repræsentanten som udgangspunkt udøve de processuelle rettigheder, som du selv har som part.

Det kan eksempelvis være relevant, hvis repræsentanten skal:

• kommunikere med myndigheden,
• sende bemærkninger eller oplysninger i sagen,
• deltage i møder på dine vegne,
• bede om partsaktindsigt,
• reagere på høringer,
• indgive en klage,
• modtage breve og afgørelser,
• eller hjælpe med at holde styr på frister.

Partsrepræsentationen behøver ikke omfatte alt.

Du kan eksempelvis give en person mulighed for at repræsentere dig i en bestemt sag, i en bestemt del af sagen eller i forbindelse med bestemte sagsbehandlingsskridt.

Det er derfor vigtigt, at både du, repræsentanten og myndigheden ved, hvor langt bemyndigelsen går.

Du kan læse mere om selve reglerne om aktindsigt i din sag og om klage over en afgørelse i de særskilte guides.

Hvem kan du vælge?

Der findes ikke en almindelig regel om, at en bisidder eller partsrepræsentant skal have en bestemt uddannelse.

Det kan efter omstændighederne være:

• en ægtefælle eller samlever,
• et familiemedlem,
• en ven eller bekendt,
• en person fra en organisation,
• en socialrådgiver,
• en jurist,
• en advokat,
• eller en anden person, som du har tillid til.

En advokat eller jurist er altså ikke automatisk partsrepræsentant alene på grund af sin titel. Personen kan lige så godt være med som bisidder. Rollen afhænger af, hvad personen er bemyndiget til at gøre.

Ved egentlig partsrepræsentation vil myndigheden normalt kunne kræve, at repræsentanten er myndig.

At være ægtefælle, forælder, voksent barn eller anden pårørende gør heller ikke i sig selv personen til partsrepræsentant for en voksen. Der skal være et grundlag for, at personen må handle på den voksnes vegne.

Der findes særlige regler på nogle områder, blandt andet om børn, værgemål og bestemte typer sager. Denne guide handler om de almindelige forvaltningsretlige regler.

Skal en partsrepræsentant have fuldmagt?

En partsrepræsentant skal have en bemyndigelse fra dig.

Men der findes ikke i forvaltningslovens § 8 et generelt krav om, at bemyndigelsen altid skal gives på én bestemt skriftlig blanket.

Myndigheden har til gengæld ansvar for at sikre sig, at den person, som den kommunikerer med, faktisk må repræsentere dig. Hvis der er tvivl om repræsentationen eller dens omfang, skal myndigheden få spørgsmålet afklaret.

Myndigheden kan derfor kræve en skriftlig fuldmagt eller anden dokumentation.

En skriftlig fuldmagt er ofte den sikreste løsning

Selv om skriftlighed ikke altid er et generelt lovkrav, er en klar skriftlig fuldmagt ofte praktisk.

Den kan blandt andet gøre det tydeligt:

• hvem der giver fuldmagten,
• hvem der er partsrepræsentant,
• hvilken myndighed og sag den vedrører,
• om den gælder hele sagen eller kun bestemte dele,
• hvilke handlinger repræsentanten må foretage,
• og eventuelt hvor længe den gælder.

Hvis repræsentationen eksempelvis skal omfatte aktindsigt eller klage, er det en fordel, at der ikke er tvivl om det.

Myndigheden kan have sin egen fuldmagtsløsning, og på enkelte områder kan der gælde særlige formkrav.

Hvem får breve og afgørelser?

Hvis du har en egentlig partsrepræsentant for hele sagen, skal myndigheden som udgangspunkt kommunikere med repræsentanten om sagens behandling.

Det kan også omfatte selve afgørelsen.

Det er vigtigt, fordi en afgørelse kan være meddelt med bindende virkning for dig, når partsrepræsentanten modtager den. En klagefrist eller anden frist kan derfor begynde at løbe fra repræsentantens modtagelse – også selv om du personligt først ser afgørelsen senere.

Myndigheden kan efter omstændighederne også sende kopier til dig. Du kan desuden have ønsker til, om myndigheden skal kommunikere både med dig og repræsentanten eller primært med repræsentanten.

Hvis repræsentationen kun gælder en bestemt del af sagen, skal myndigheden fortsat kommunikere med dig om de øvrige dele.

Hvis en myndighed overser et registreret repræsentationsforhold og alene sender en afgørelse til dig, kan det få betydning for, om en klage- eller anden frist er begyndt at løbe. Det afhænger af den konkrete situation.

Skal du selv deltage, hvis du har en partsrepræsentant?

Ikke nødvendigvis ved alle sagsbehandlingsskridt.

Men en partsrepræsentant betyder heller ikke, at du altid kan lade en anden møde i stedet for dig.

Efter forvaltningslovens § 8 kan myndigheden kræve, at du medvirker personligt, når det har betydning for sagens afgørelse.

Der kan også gælde særlige regler på det konkrete område, eller din personlige deltagelse kan være nødvendig på grund af det, myndigheden skal have afklaret.

Myndigheden bør derfor ikke opstille et generelt krav om personlig deltagelse, hvis der ikke er et relevant grundlag for det. Omvendt bør du heller ikke gå ud fra, at en fuldmagt automatisk fritager dig fra møder eller andre krav om personlig medvirken.

Hvis myndigheden siger, at du selv skal deltage, kan du bede om at få afklaret:

• hvorfor din personlige deltagelse er nødvendig,
• om kravet følger af en særlig regel,
• hvad du konkret skal medvirke til,
• og om din partsrepræsentant eller bisidder kan deltage sammen med dig.

Kan myndigheden sige nej til en bisidder eller partsrepræsentant?

Retten til bistand og repræsentation er stærk, men ikke absolut.

Efter forvaltningslovens § 8, stk. 2, kan retten blandt andet begrænses, hvis væsentlige offentlige eller private hensyn gør det nødvendigt, eller hvis andet følger af lovgivningen.

Der skal være konkrete og tungtvejende grunde. Myndigheden må ikke blot gøre det vanskeligere at bruge en bisidder eller partsrepræsentant, fordi det er mere besværligt for sagsbehandlingen.

I særlige tilfælde kan der eksempelvis opstå spørgsmål om:

• antallet af personer, der ønskes med til et møde,
• mødeformen og hensynet til andre deltagere,
• om den valgte person i den konkrete situation er åbenbart uegnet eller skader partens interesser,
• eller om særlovgivningen begrænser repræsentationen.

Hvis en myndighed afviser eller begrænser din bisidder eller partsrepræsentant, er det derfor relevant at bede om en konkret forklaring på grundlaget.

Om en sådan processuel beslutning kan påklages særskilt, afhænger af regelsættet på det konkrete område.

Hvad skal du vælge?

Det afhænger først og fremmest af, hvor meget af sagen du ønsker, at en anden skal overtage.

Vælg typisk en bisidder, hvis:

• du selv vil føre sagen,
• du selv vil kommunikere med myndigheden,
• du primært har brug for støtte ved møder,
• eller du har brug for hjælp til at lytte, huske og holde overblik.

Overvej en partsrepræsentant, hvis:

• du har brug for, at en anden løbende fører kontakten med myndigheden,
• repræsentanten skal kunne udøve partsrettigheder på dine vegne,
• du ønsker hjælp til skriftlige indlæg, aktindsigt eller klage,
• eller det er svært for dig selv at holde styr på sagens breve, frister og sagsbehandlingsskridt.

Den samme person kan godt have forskellige roller på forskellige tidspunkter. Det vigtige er, at rollen er klar.

Før du vælger, kan du derfor spørge dig selv:

• Skal personen kun være med på møder?
• Skal personen kunne skrive og svare på mine vegne?
• Skal personen kunne bede om aktindsigt eller klage?
• Skal myndigheden sende afgørelser til personen?
• Skal jeg fortsat selv modtage al kommunikation?
• Skal repræsentationen gælde hele sagen eller kun en del af den?

Jo tydeligere det er, jo mindre er risikoen for misforståelser mellem dig, den person der hjælper dig, og myndigheden.