Klage over en afgørelse

Start med klagefristen og klagevejledningen

Find afgørelsen frem og se efter afsnittet om klage. Her bør det stå:

• om afgørelsen kan påklages administrativt,
• hvem klageinstansen er,
• hvor klagen skal sendes,
• hvordan du skal klage,
• og om der er en frist.

Vent ikke med at kontrollere fristen, til du har skrevet hele klagen. Hvis fristen er kort, kan du risikere at miste den almindelige mulighed for at få afgørelsen prøvet.

Er klagefristen altid fire uger?

Nej. Der findes ikke én klagefrist, som gælder for alle offentlige afgørelser.

På mange social- og beskæftigelsesområder skal en klage til Ankestyrelsen indgives inden fire uger efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen. Andre områder kan have en kortere eller længere frist – eller ingen lovbestemt frist.

Brug derfor ikke “fire uger” som en tommelfingerregel uden at kontrollere den konkrete afgørelse og lovgivning.

Hvornår begynder og slutter fristen?

Når der ikke gælder en særlig beregningsregel, regnes fristen normalt fra det tidspunkt, hvor afgørelsen er kommet frem til dig.

Ved Digital Post er udgangspunktet den dato, hvor afgørelsen blev gjort tilgængelig i din postkasse. Det er ikke afgørende, hvornår du åbnede brevet.

Er fristen fastsat i uger, udløber den som udgangspunkt den samme ugedag det fastsatte antal uger senere. Udløber fristen på en lørdag, helligdag eller en lukkedag hos myndigheden, vil den i almindelighed blive forlænget til den førstkommende arbejdsdag.

En digital klage skal som udgangspunkt være kommet frem til myndighedens it-system senest kl. 23.59 på udløbsdagen. Et fysisk brev skal normalt være fremme inden kontortids ophør. Send derfor gerne i god tid, og gem dokumentation for afsendelsen.

Der kan gælde specialregler. Følg altid klagevejledningen.

Hvis klagevejledningen mangler eller er forkert

En manglende eller forkert klagevejledning betyder ikke automatisk, at afgørelsen er ugyldig.

Fejlen kan derimod få betydning for, om klagefristen er begyndt at løbe, eller om en klage kan afvises som for sen. Virkningen afhænger af den konkrete fejl og sagens forhold.

Skriv til myndigheden, hvis du ikke kan se:

• om du kan klage,
• hvilken frist der gælder,
• hvor klagen skal sendes,
• eller hvordan den skal indgives.

Hvis der kan være en kort frist, er det sikrest samtidig at skrive, at du klager over afgørelsen.

Hvis fristen allerede er overskredet

Send klagen alligevel og forklar, hvorfor den er for sen.

På nogle områder kan klageinstansen se bort fra en fristoverskridelse, når der er en særlig grund. Det kan efter omstændighederne være alvorlig sygdom, hospitalsindlæggelse, en upåregnelig digital forsinkelse eller fejl i klagevejledningen.

Det er klageinstansen – ikke nødvendigvis den medarbejder, som traf afgørelsen – der tager endelig stilling til, om en for sen klage kan behandles.

Er det en afgørelse, du kan klage over?

Ikke enhver mail, samtale eller beslutning fra en offentlig myndighed er en afgørelse, som kan påklages.

En afgørelse fastsætter typisk, hvad der er eller skal være ret i din konkrete sag. Det kan for eksempel være:

• afslag på støtte,
• bevilling af mindre hjælp end du har søgt om,
• ophør eller nedsættelse af en ydelse,
• krav om tilbagebetaling,
• eller en bindende beslutning om dit tilbud eller forløb.

Afgørelse eller vejledning?

Når myndigheden forklarer reglerne eller fortæller, hvad du kan søge om, er der normalt tale om vejledning – ikke en afgørelse.

En foreløbig vurdering er normalt heller ikke en afgørelse, hvis myndigheden tydeligt ikke har taget endelig stilling. Men myndigheden kan ikke undgå afgørelsesreglerne alene ved at kalde et bindende svar “vejledning” eller en “vurdering”. Indholdet og virkningen er afgørende.

Processkridt og faktisk udførelse

Beslutninger om, hvordan en verserende sag skal tilrettelægges, er ofte processkridt. De kan normalt ikke påklages særskilt, medmindre der findes en særlig regel.

Det samme gælder mange spørgsmål om den praktiske udførelse af en offentlig opgave. Hvis kommunen allerede har bevilget hjælp, kan en konkret uenighed om, hvordan hjælpen udføres, høre til et andet klagespor end selve bevillingen.

Hvis svaret kun er mundtligt

En afgørelse kan efter omstændighederne være mundtlig. Det er derfor ikke sikkert, at du skal vente på et formelt brev, før en klagefrist bliver relevant.

Hvis svaret allerede har klare retsvirkninger for dig, kan du samtidig skrive, at du er uenig og ønsker henvendelsen behandlet som en klage.

Hvor skal du sende klagen?

Send klagen på den måde og til den modtager, der står i klagevejledningen.

På socialområdet skal klagen ofte først sendes til kommunen, Udbetaling Danmark eller den anden myndighed, som traf afgørelsen. Det skyldes, at myndigheden skal genvurdere sagen, før den eventuelt sendes videre til Ankestyrelsen.

På andre områder skal du måske klage direkte til et nævn, bruge en digital klageportal, udfylde en bestemt formular eller betale et gebyr.

En offentlig myndighed skal så vidt muligt videresende en skriftlig henvendelse, som er kommet til det forkerte sted. Men du bør ikke planlægge efter, at en forkert adresseret klage altid bliver reddet. Følg klagevejledningen og gem kvitteringen.

Hvad skal du skrive i klagen?

En klage behøver ikke altid være lang eller skrevet i juridisk sprog.

På Ankestyrelsens områder er der ikke et almindeligt krav om, at du skal kunne forklare juraen perfekt. Det er alligevel en fordel at gøre det tydeligt:

• hvem du er,
• hvilken afgørelse du klager over,
• at du er uenig i afgørelsen,
• hvad du ønsker ændret,
• og hvorfor du mener, at afgørelsen er forkert.

Følg eventuelle særlige formkrav i klagevejledningen.

Sådan gør du klagen mere præcis

Gå afgørelsens begrundelse igennem punkt for punkt. Du kan blandt andet se efter:

• om myndigheden har misforstået eller overset væsentlige oplysninger,
• om faktuelle oplysninger er forkerte,
• om der mangler dokumentation,
• om myndigheden har brugt den rigtige regel,
• om afgørelsen bygger på en konkret vurdering af din situation,
• om du er blevet hørt over nye belastende oplysninger,
• og om begrundelsen forklarer, hvorfor resultatet blev, som det blev.

Skriv konkret og roligt. Det er normalt mere hjælpsomt at forklare “Oplysningen om X er forkert, fordi …” end blot at skrive, at afgørelsen er urimelig.

Kan du sende flere oplysninger senere?

På socialområdet kan du normalt supplere med nye argumenter og dokumenter, mens klagen behandles.

Der er derfor forskel på:

• at få selve klagen frem inden fristen,
• og at gøre klagen så oplyst som muligt.

Vent ikke med den første klage, hvis fristen er ved at udløbe. Skriv, at du vil supplere, og send materialet så hurtigt som muligt. Andre klagesystemer kan have særlige krav til, hvad der skal være med fra begyndelsen.

Hvad sker der, når du har klaget?

Det videre forløb afhænger af området.

Hvad betyder genvurdering?

Genvurdering betyder, at myndigheden ser på afgørelsen igen i lyset af din klage og sagens oplysninger.

På retssikkerhedslovens område er udgangspunktet, at myndigheden inden fire uger enten skal sende dig en ny afgørelse eller sende klagen, genvurderingen og sagens akter videre til Ankestyrelsen.

Hvis myndigheden har brug for yderligere oplysninger og derfor ikke kan blive færdig inden den almindelige frist, skal du have besked om hvorfor og om, hvornår genvurderingen forventes afsluttet. Visse sagstyper har kortere frister, og hastende sager skal behandles straks.

Hvis myndigheden giver helt eller delvist medhold

Får du fuldt medhold, træffer myndigheden en ny afgørelse, og der er normalt ikke længere noget at sende videre på baggrund af den oprindelige klage.

Får du kun delvist medhold, skal den nye afgørelse forklare resultatet og klagemuligheden. På retssikkerhedslovens område har du som udgangspunkt fire uger til at meddele, om du fastholder klagen over den del, du ikke har fået medhold i.

Hvis myndigheden fastholder

Hvis myndigheden ikke ændrer resultatet, skal den på retssikkerhedslovens område sende klagen, genvurderingen og sagens akter videre til Ankestyrelsen og samtidig give dig besked.

Myndigheden kan ikke nøjes med at give en længere forklaring og derefter kræve, at du klager helt forfra, hvis resultatet reelt er fastholdt.

Hvem behandler klagen?

Klageinstansen afhænger af, hvilket regelsæt afgørelsen hører under.

Ankestyrelsen på socialområdet

Ankestyrelsen er den centrale administrative klageinstans på store dele af social- og beskæftigelsesområdet. Når sagen er sendt videre, får Ankestyrelsen normalt klagen og sagens akter fra den myndighed, der traf afgørelsen.

Ankestyrelsen vurderer blandt andet, om reglerne er anvendt korrekt, om sagen er tilstrækkeligt oplyst, og om sagsbehandlingen har været lovlig. Hvis Ankestyrelsen indhenter nye væsentlige oplysninger, skal du normalt have mulighed for at kommentere dem.

Du kan sende nye oplysninger, som du mener har betydning for sagen. Brug journalnummeret fra Ankestyrelsens kvittering.

Andre klageinstanser

Ikke alle offentlige afgørelser kan klages til Ankestyrelsen.

En afgørelse om specialundervisning kan for eksempel høre under Klagenævnet for Specialundervisning, mens andre områder har helt andre nævn eller myndigheder. Nogle klageinstanser kan kun prøve bestemte spørgsmål.

Det er endnu en grund til at tage udgangspunkt i klagevejledningen frem for en generel adresse eller formular.

Hvad kan klageinstansen beslutte?

Ordene i en klageafgørelse kan være tekniske. På Ankestyrelsens område er disse udfald centrale:

Stadfæstelse

Klageinstansen er enig i resultatet. Den oprindelige afgørelse står derfor ved magt.

Ændring eller ophævelse

Ved ændring fastsætter klageinstansen helt eller delvist et andet resultat.

Ved ophævelse fjernes den påklagede afgørelse. Hvad der derefter skal ske, afhænger af begrundelsen og sagen.

Hjemvisning

Ved hjemvisning sendes sagen tilbage til den myndighed, der traf afgørelsen. Det kan for eksempel skyldes, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, eller at der er begået en væsentlig sagsbehandlingsfejl.

Myndigheden skal behandle sagen igen og træffe en ny afgørelse.

Hjemvisning betyder ikke i sig selv, at du har fået den ydelse eller støtte, du søgte om. Den nye behandling kan ende med et andet resultat, men myndigheden kan også træffe en ny afgørelse med samme resultat på et rettet og tilstrækkeligt grundlag.

Afvisning

Ved afvisning tager klageinstansen ikke stilling til, om resultatet var rigtigt. Det kan blandt andet skyldes, at klagen er for sen, at der ikke er en afgørelse at klage over, eller at spørgsmålet ligger uden for klageinstansens kompetence.

Gælder afgørelsen, mens du klager?

Som udgangspunkt ja. En klage har ikke automatisk opsættende virkning.

Det betyder, at afgørelsen normalt kan blive gennemført, mens klagen behandles. Der findes dog specialregler, hvor en klage har opsættende virkning, eller hvor klageinstansen kan beslutte det efter anmodning.

Hvis afgørelsen får alvorlige eller vanskeligt reversible følger, bør du hurtigt:

• kontrollere klagevejledningen og områdets specialregler,
• skrive, hvis du ønsker opsættende virkning,
• og bede om en udtrykkelig stillingtagen.

Ved visse afgørelser om botilbud gælder en særlig mulighed for at bede Ankestyrelsen om opsættende virkning. Den regel er forklaret nærmere i guiden om botilbud.

Aktindsigt kan gøre klagen bedre

Hvis du er i tvivl om, hvilke oplysninger myndigheden har brugt, kan aktindsigt i sagens materiale give dig et bedre grundlag for at klage.

Du kan for eksempel se efter:

• om centrale dokumenter mangler,
• om notater gengiver dine oplysninger korrekt,
• om myndigheden har brugt oplysninger, du ikke kendte,
• og om der er faglige vurderinger, du bør kommentere.

Aktindsigt stopper ikke automatisk fristen

En anmodning om aktindsigt efter afgørelsen stopper ikke automatisk klagefristen. Hvis fristen løber, kan du derfor sende en kort klage, bede om aktindsigt og skrive, at du vil supplere, når du har gennemgået materialet.

Hvad hvis problemet er sagsbehandlingen og ikke resultatet?

Det er vigtigt at skelne mellem to forskellige mål.

De to spor kan godt hænge sammen. Hvis manglende partshøring, forkerte oplysninger eller utilstrækkelig sagsoplysning kan have påvirket resultatet, bør du også skrive det i klagen over afgørelsen.

Borgerrådgiver, borgmester og Ombudsmand

Mange kommuner har en borgerrådgiver, som kan hjælpe med at forstå breve, finde vej i kommunen og undersøge klager over sagsbehandling. Den lokale kompetence varierer. En borgerrådgiver kan normalt ikke ændre den materielle afgørelse og erstatter ikke den lovbestemte klageinstans.

Borgmesteren er heller ikke en almindelig klageinstans for kommunale afgørelser. En henvendelse til borgmesteren om adfærd eller sagsbehandling stopper ikke fristen for at klage over resultatet.

Folketingets Ombudsmand kan undersøge både afgørelser og sagsbehandling, men kan ikke selv ændre en afgørelse. Du skal normalt først have brugt de administrative klagemuligheder. Der gælder som udgangspunkt en frist på ét år for at klage til Ombudsmanden.