Forside Værgemål Ændring eller ophævelse
Ændring eller ophævelse af værgemål: Når behovet har ændret sig
Et værgemål skal passe til det behov, personen har nu – ikke nødvendigvis det behov, der var, da værgemålet blev oprettet.
Der kan derfor være grund til at ændre værgemålet, hvis det er blevet for omfattende eller ikke længere dækker det nødvendige.
Og hvis betingelserne for værgemål slet ikke længere er opfyldt, skal værgemålet ophæves.
Det er noget andet end at skifte den person, der er beskikket som værge. Hvis værgemålet fortsat skal have samme omfang, men problemet er den nuværende værge, er der tale om et andet juridisk spor.
Sådan er reglerne kort fortalt
Et værgemål må ikke være mere omfattende end nødvendigt.
Hvis forholdene ændrer sig, skal værgemålet efter værgemålslovens § 9 ændres til et mindre eller mere indgribende værgemål, når der er grundlag for det.
Hvis betingelserne for værgemålet ikke længere er opfyldt, skal det ophæves efter § 10.
Det kan for eksempel være relevant, hvis:
- personen nu selv kan varetage flere forhold,
- andre mindre indgribende løsninger kan dække behovet,
- værgemålet i dag omfatter mere end nødvendigt,
- der er opstået nye behov, som det eksisterende værgemål ikke omfatter,
- eller der slet ikke længere er behov for værgemål.
Personen under værgemål kan selv søge om ændring eller ophævelse. Det kan en række pårørende, værgen og visse myndigheder også.
Familieretshuset behandler som udgangspunkt sager om ændring og ophævelse. Hvis sagen involverer en ny eller mere indgribende fratagelse af den retlige handleevne, skal domstolene involveres.
Hvornår skal et værgemål ændres?
Et værgemål skal følge det aktuelle behov.
Et værgemål skal afpasses efter personens aktuelle behov.
Det følger af værgemålslovens § 8, at værgemålet ikke må være mere omfattende end nødvendigt.
Hvis forholdene efterfølgende ændrer sig, siger § 9, at afgørelsen skal ændres til et mindre eller mere indgribende værgemål, når de ændrede forhold giver anledning til det.
En ændring kan derfor gå i begge retninger.
Værgemålet kan blive mindre omfattende
Det kan eksempelvis være, at personen:
- igen selv kan varetage nogle økonomiske forhold,
- har fået støtte, som gør dele af værgemålet unødvendige,
- kun fortsat har behov for hjælp på et meget bestemt område,
- eller på anden måde har et mindre behov end tidligere.
Et værgemål, der tidligere omfattede alle økonomiske forhold, kan efter omstændighederne eksempelvis begrænses til bestemte aktiver eller økonomiske anliggender.
Det samme gælder på det personlige område.
Værgemålet kan også blive mere omfattende
Det kan omvendt vise sig, at det eksisterende værgemål ikke længere er tilstrækkeligt.
Måske var værgemålet oprindeligt begrænset til én bestemt økonomisk opgave, mens personen nu har behov for hjælp til flere økonomiske eller personlige forhold.
I så fald kan der søges om at udvide værgemålets omfang.
Hvis ændringen også indebærer, at der ønskes hel eller delvis fratagelse af den retlige handleevne efter § 6, gælder særlige regler, fordi det er domstolene, der kan træffe den afgørelse.
Hvornår skal et værgemål ophæves?
Et værgemål skal ophæves, hvis de juridiske betingelser for værgemålet ikke længere er opfyldt.
Det følger af værgemålslovens § 10.
Det betyder ikke nødvendigvis, at personen skal være blevet fuldstændig rask.
Et § 5-værgemål bygger blandt andet på, at der faktisk er behov for værgemålet.
Hvis personen fortsat har en sygdom eller funktionsnedsættelse, men ikke længere har et behov, der kræver værgemål, kan spørgsmålet om ophævelse derfor stadig være relevant.
Det kan eksempelvis være, hvis personen:
- igen selv kan varetage sine anliggender,
- har fået andre tilstrækkelige hjælpeløsninger,
- har en løsning, som gør værgemålet overflødigt,
- eller på anden måde ikke længere opfylder betingelserne.
Man skal derfor skelne mellem:
at have et støttebehov
og
at have et behov, som nødvendiggør et værgemål.
Det er ikke altid det samme.
Læs mere om attest til nær pårørende.
Skal man prøve en mindre ændring før fuld ophævelse?
Det afhænger af situationen.
Hvis der fortsat er et reelt behov for værgemål på enkelte områder, kan det være mere korrekt at begrænse værgemålet end at ophæve det helt.
Eksempel:
En person har tidligere haft behov for hjælp til alle økonomiske forhold.
Personen kan nu selv håndtere løbende økonomi og almindelige aftaler, men kan fortsat ikke varetage administrationen af en stor formue.
Spørgsmålet kan da være, om værgemålet skal begrænses til formuen i stedet for at ophæves fuldstændigt.
Omvendt skal værgemålet ikke opretholdes “for en sikkerheds skyld”, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt.
Hvem kan søge om ændring eller ophævelse?
Det kan blandt andre:
- personen under værgemål selv,
- ægtefællen,
- børn,
- forældre,
- søskende,
- andre blandt de nærmeste,
- værgen,
- en skifteværge eller særlig værge,
- en fremtidsfuldmægtig,
- i visse tilfælde den, der har indseende med en fremtidsfuldmægtig,
- kommunalbestyrelsen,
- regionsrådet,
- og politidirektøren.
Det er derfor vigtigt, at personen under værgemål selv kan tage initiativ.
Vedkommende behøver ikke få værgens tilladelse til at søge om, at værgemålet bliver ændret eller ophævet.
Kan Familieretshuset selv tage sagen op?
Ja.
Familieretshuset kan også uden en ansøgning behandle spørgsmålet om ændring eller ophævelse, hvis myndigheden bliver bekendt med forhold, som giver anledning til det.
Det passer med det grundlæggende princip om, at et værgemål ikke skal være mere omfattende eller bestå længere end nødvendigt.
I praksis vil mange sager dog begynde med, at personen selv, værgen, en pårørende eller en myndighed gør Familieretshuset opmærksom på, at forholdene har ændret sig.
Ændring af værgemålet er ikke det samme som at skifte værge
Ændring af værgemålet er ikke det samme som skift af værge.
Det er en vigtig sondring.
Hvis problemet er:
“Værgemålet omfatter de rigtige ting, men vi ønsker en anden person som værge”
handler sagen ikke om § 9 eller § 10.
Så handler den om værgebeskikkelsen.
Familieretshuset har særskilte regler og ansøgningsveje til skift af værge.
En værge kan selv søge om at blive fritaget for hvervet.
Familieretshuset kan også fratage en værge beskikkelsen, hvis værgen eksempelvis misbruger sin stilling, er uegnet til hvervet, eller et skift er nødvendigt af hensyn til den person, der er under værgemål.
Denne guide handler derimod om, hvorvidt selve værgemålet fortsat skal have samme omfang eller bestå overhovedet.
Hvad skal ansøgningen om ændring forklare?
Det vigtigste er at beskrive den konkrete ændring i behovet.
Skriv eksempelvis:
- hvad det nuværende værgemål omfatter,
- hvad der har ændret sig siden afgørelsen,
- hvilke områder personen nu selv kan varetage,
- hvilke områder der fortsat kræver hjælp,
- hvorfor det nuværende værgemål er for bredt eller for snævert,
- og præcist hvilket fremtidigt omfang der ønskes.
Det er normalt mere brugbart end alene at skrive:
“Værgemålet skal ændres.”
Familieretshuset skal kunne vurdere, hvilken konkret ændring der er behov for.
Hvad skal en ansøgning om ophævelse forklare?
Hvis der søges om fuld ophævelse, bør ansøgningen konkret forklare, hvorfor betingelserne for værgemål ikke længere er opfyldt.
Det kan blandt andet være relevant at beskrive:
- ændringer i personens funktionsevne,
- ændringer i personens helbred,
- hvordan personen nu håndterer de forhold, værgemålet hidtil omfattede,
- hvilken støtte der i dag findes omkring personen,
- om andre løsninger har erstattet behovet for værgemål,
- og hvorfor værgemålet ikke længere er nødvendigt.
Dokumentation bør målrettes den konkrete begrundelse.
Skal der altid vedlægges en ny lægeerklæring?
Reglerne om lægeerklæringer blev ændret 1. juli 2025.
Nej, ikke automatisk i enhver sag om ændring eller ophævelse.
Reglerne om sagens oplysning blev ændret den 1. juli 2025.
Ved en ny anmodning om etablering af værgemål eller om fratagelse af retlig handleevne skal ansøgningen efter de gældende regler så vidt muligt ledsages af en lægeerklæring. Der gælder også særlige regler, hvis personen bor på botilbud eller plejehjem.
En sag om ændring eller ophævelse af et eksisterende værgemål er ikke nødvendigvis det samme.
Her afhænger behovet for en ny lægeerklæring af, hvad der skal vurderes i den konkrete sag.
Familieretshuset eller retten kan indhente en lægeerklæring eller andre helbredsoplysninger, når det er nødvendigt.
Hvis ansøgningen netop bygger på, at personens helbred eller funktionsevne har ændret sig, kan aktuelle helbredsoplysninger selvfølgelig få stor betydning.
Men man bør ikke opstille en generel regel om, at enhver ansøgning om begrænsning eller ophævelse af værgemål kræver en ny lægeerklæring.
Hvad hvis personen bor på botilbud eller plejehjem?
Oplysninger fra et botilbud eller plejehjem kan være relevante, fordi personalet kan have konkret kendskab til personens aktuelle funktion og behov.
Hvilke oplysninger der er nødvendige, afhænger imidlertid af den konkrete sag.
Det samme gælder andre personer eller myndigheder, der har relevant kendskab til situationen.
Familieretshuset og retten har adgang til at indhente nødvendige oplysninger som led i behandlingen af værgemålssagen.
Bliver personen under værgemål selv hørt?
Som hovedregel ja.
Inden Familieretshuset træffer afgørelse om blandt andet ændring eller ophævelse, har personen ret til at kende grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at komme med en skriftlig eller mundtlig udtalelse.
Efter de gældende sagsbehandlingsregler skal Familieretshuset i disse sager også gøre personen bekendt med retten til et møde.
Der gælder en undtagelse, hvis personen ikke med nytte kan udtale sig om spørgsmålet.
Det er altså ikke udgangspunktet, at en værge eller pårørende alene beslutter, om den voksnes værgemål skal fortsætte.
Hvad hvis personen selv ønsker værgemålet ophævet?
Personens egen holdning er meget vigtig, men ophævelse sker ikke automatisk alene fordi personen beder om det.
Familieretshuset skal tage stilling til, om de juridiske betingelser for værgemålet fortsat er opfyldt.
Hvis de ikke længere er det, skal værgemålet ophæves.
Hvis de fortsat er opfyldt, kan resultatet være, at værgemålet fortsætter – eventuelt i et andet omfang.
Hvis der opstår en konflikt om et værgemål, som ikke egner sig til administrativ behandling, kan sagen skulle behandles af retten.
Hvad hvis den retlige handleevne også er frataget?
Så skal man være særlig opmærksom på, præcis hvad der ønskes ændret.
En eksisterende fratagelse af retlig handleevne kan være:
- fuld,
- eller delvis.
Hvis beskyttelsesbehovet er blevet mindre, kan spørgsmålet være, om:
- en fuld fratagelse skal begrænses til en delvis fratagelse,
- en delvis fratagelse skal indsnævres,
- eller fratagelsen skal ophæves helt.
Familieretshuset har en særskilt ansøgningsvej til begrænsning eller ophævelse af eksisterende fratagelse.
Hvis der derimod ønskes en udvidelse af en eksisterende delvis fratagelse, så personens retlige handleevne skal begrænses yderligere, skal sagen behandles af retten.
Det samme gælder, hvis der søges om en ny hel eller delvis fratagelse efter § 6.
Læs mere om værgemål og retlig handleevne.
Hvem træffer afgørelsen?
Familieretshuset kan som udgangspunkt træffe afgørelse om ændring og ophævelse af værgemål efter §§ 9 og 10.
I visse tilfælde skal eller kan sagen behandles ved retten.
Det gælder navnlig, når der søges om fratagelse eller yderligere fratagelse af den retlige handleevne efter § 6.
Familieretshuset kan også oversende en værgemålssag til retten, hvis det findes betænkeligt at behandle den administrativt.
Man bør derfor ikke bruge en helt enkel regel om:
“Alle ændringer afgøres af Familieretshuset.”
Det afhænger af, hvad ændringen konkret går ud på.
Hvad hvis Familieretshuset afslår at ændre eller ophæve?
Familieretshusets afgørelse om ændring eller ophævelse af værgemål kan indbringes for retten.
Fristen er 4 uger efter, at der er givet meddelelse om afgørelsen.
Anmodningen om prøvelse indgives til Familieretshuset, som sender sagen videre til retten.
Det er derfor vigtigt at skelne mellem:
klage over selve ændringen eller ophævelsen
og
klage over andre værgemålsafgørelser.
Selve værgemålets etablering, ændring og ophævelse prøves af domstolene – ikke som en almindelig klage til Civilstyrelsen.
Fortsætter afgørelsen, mens retten ser på sagen?
Som udgangspunkt ja.
En anmodning om rettens prøvelse har ikke automatisk opsættende virkning.
Retten kan dog bestemme, at der skal være opsættende virkning.
Hvis virkningen under sagens behandling er vigtig, bør spørgsmålet derfor tages op konkret.
Får personen en advokat ved retten?
I værgemålssager ved retten gælder særlige processuelle regler.
Hvis personen, der er eller søges sat under værgemål, ikke møder ved advokat, beskikker retten en advokat for personen.
Det er en vigtig retssikkerhedsgaranti i domstolsbehandlingen.
Fem praktiske skridt, hvis værgemålet ikke længere passer
1. Find den eksisterende afgørelse
Se præcist, hvad værgemålet omfatter i dag.
2. Afgør hvilket problem der faktisk skal løses
Er værgemålet:
- for omfattende,
- for snævert,
- helt unødvendigt,
- eller er problemet alene den nuværende værge?
Det er forskellige sagstyper.
3. Beskriv hvad der konkret har ændret sig
Sammenlign situationen nu med situationen, da værgemålet blev fastsat.
4. Saml relevant dokumentation
Brug dokumentation, der faktisk belyser den ændring, du påberåber dig.
Det kan efter omstændighederne være faglige, helbredsmæssige, økonomiske eller praktiske oplysninger.
5. Vær præcis om det ønskede resultat
Skriv ikke kun, at værgemålet “skal ændres”.
Beskriv om du ønsker:
- et mindre omfattende værgemål,
- et mere omfattende værgemål,
- ophævelse,
- begrænsning af en § 6-fratagelse,
- eller noget andet.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg selv søge om at få mit værgemål ophævet?
Ja. Personen under værgemål er selv blandt dem, der kan søge om ændring eller ophævelse.
Skal min værge være enig?
Nej. Personens adgang til at søge er ikke afhængig af værgens samtykke.
Skal jeg være blevet rask?
Ikke nødvendigvis. Ophævelse afhænger af, om betingelserne for værgemålet fortsat er opfyldt, herunder om der fortsat er behov for værgemål.
Kan værgemålet bare gøres mindre?
Ja. Hvis der fortsat er behov på enkelte områder, kan værgemålet efter omstændighederne begrænses i stedet for at blive ophævet helt.
Kan værgemålet også udvides?
Ja. Ændrede forhold kan begrunde et mere indgribende værgemål. Hvis ændringen indebærer ny eller yderligere fratagelse af retlig handleevne efter § 6, skal domstolene involveres.
Er ændring af værgemålet det samme som at få en ny værge?
Nej. Ændring af værgemålet handler om ordningens omfang. Skift af værge handler om, hvem der er beskikket til at varetage det eksisterende værgemål.
Skal der altid bruges en lægeerklæring?
Nej, ikke automatisk ved enhver ændrings- eller ophævelsessag. Behovet afhænger af, hvad sagen handler om, og hvilke oplysninger der er nødvendige.
Kan Familieretshuset sige nej til at ophæve værgemålet?
Ja, hvis Familieretshuset vurderer, at betingelserne fortsat er opfyldt. Afgørelsen kan efter reglerne indbringes for retten inden 4 uger.
Kan en fuld fratagelse af retlig handleevne ændres til en delvis?
Ja, hvis der ikke længere er grundlag for den fulde begrænsning. En eksisterende fratagelse kan begrænses eller ophæves, hvis behovet har ændret sig.
Er der ikke længere behov for det nuværende værgemål?
Hvis værgemålet er blevet for omfattende, ikke længere dækker det rigtige behov eller måske slet ikke længere er nødvendigt, er det afgørende først at få afgrænset, hvad der konkret har ændret sig – og om løsningen er ændring, ophævelse eller et helt andet værgemålsspor.
Retsgrundlag og kilder
Centrale retskilder og officielle kilder:
- Værgemålsloven, LBK nr. 1122 af 28. maj 2021 med senere ændringer, navnlig §§ 8-10 og §§ 12-22.
- Lov nr. 728 af 20. juni 2025 om ændring af værgemålsloven, navnlig ændringen af § 18.
- Bekendtgørelse nr. 961 af 27. juni 2025 om behandling af værgemåls- og værgesager m.v.
- Familieretshuset: “Hvis du vil ændre eller ophæve et værgemål”.
- Familieretshuset: “Hvis du vil ændre eller ophæve fratagelse af den retlige handleevne”.
- Familieretshuset: “Hvis du vil klage eller vide mere”.
- Familieretshusets aktuelle ansøgningsmateriale om ændring, ophævelse og skift af værge.
- Borger.dk: “Værgemål”.
- Civilstyrelsen: FAQ om værgemål og fremtidsfuldmagter.
- Retsplejelovens kapitel 43 om værgemålssager, navnlig §§ 457-466.