Underretning om dit barn: Hvad sker der nu?

Hvad betyder det, at der er kommet en underretning?

En underretning er oplysninger til kommunen om en bekymring for et barn eller en ung.

Den kan eksempelvis komme fra en skole, daginstitution, læge, sundhedsplejerske, et familiemedlem, en nabo eller en anden person, der er blevet bekymret for barnet.

Underretningen er ikke i sig selv en afgørelse.

Kommunen har altså ikke alene ved at modtage underretningen fastslået, at det, der står i den, er korrekt. Den har heller ikke dermed besluttet, at dit barn har behov for en bestemt form for støtte.

Kommunen skal derimod behandle underretningen og vurdere, hvad oplysningerne giver anledning til.

Hvem har pligt til at underrette?

Der findes forskellige regler om underretningspligt.

Efter Barnets lov har alle pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets eller den unges sundhed eller udvikling i fare.

For en række fagpersoner gælder en videregående underretningspligt. Det gælder blandt andet personer i offentlig tjeneste eller offentligt hverv og en række andre faggrupper, som er omfattet af reglerne.

For disse personer kan pligten blandt andet opstå, hvis de under deres arbejde får kendskab til eller grund til at antage, at et barn kan have behov for særlig støtte, eller at barnet har været udsat for overgreb.

Det betyder også, at en lærer, pædagog eller anden fagperson ikke nødvendigvis underretter, fordi vedkommende mener at kunne bevise, at noget bestemt er sket. Underretningsreglerne er netop indrettet sådan, at kommunen i relevante tilfælde skal have mulighed for at vurdere bekymringen.

Hvad gør kommunen de første 24 timer?

Når kommunen modtager en underretning, skal den senest 24 timer efter modtagelsen vurdere, om dit barns sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for en akut indsats.

Det kaldes ofte 24-timersvurderingen.

24 timer er ikke en frist for hele sagen

24-timersreglen betyder ikke, at kommunen skal have undersøgt hele sagen inden for et døgn.

Kommunen skal inden for fristen tage stilling til det akutte spørgsmål:

Er barnet i en situation, hvor der skal handles med det samme?

Hvis svaret er nej, kan kommunen fortsat have behov for at undersøge oplysningerne nærmere.

Hvis underretningen eksempelvis beskriver alvorlig vold, seksuelle overgreb eller andre forhold, hvor barnet kan være i umiddelbar fare, kan det være nødvendigt at handle meget hurtigt.

Hvis der ikke er et akut behov, kan behandlingen fortsætte efter de almindelige regler.

Hvad sker der efter 24-timersvurderingen?

Det afhænger af, hvad underretningen handler om, hvor alvorlig bekymringen er, og hvilke oplysninger kommunen allerede har.

Kommunen kan blandt andet have behov for at:

• tale med dig,
• tale med dit barn,
• indhente eller gennemgå relevante oplysninger,
• vurdere sagen gennem en screening,
• foretage en nærmere afdækning,
• iværksætte en børnefaglig undersøgelse,
• tage stilling til, om barnet eller familien har behov for støtte.

Der findes ikke én fast proces, hvor alle underretninger går igennem de samme trin.

Efter Barnets lov skal kommunen, når den har viden om eller grund til at antage, at et barn har behov for hjælp eller støtte, screene sagen.

Screeningen bruges til at vurdere, om der er tale om:

1. en problemstilling, der ikke kræver yderligere afdækning,
2. en problemstilling, hvor et eller flere forhold skal afdækkes nærmere, eller
3. en problemstilling, der kræver en børnefaglig undersøgelse.

En underretning skal derfor ikke forstås som starten på en automatisk kæde, der altid ender med en børnefaglig undersøgelse.

Socialretsguidens side om underretninger og børnesager

Får du underretningen at se?

Ofte vil du som forældremyndighedsindehaver kunne få adgang til oplysninger og dokumenter i sagen efter reglerne om partsaktindsigt.

Men der er ikke en regel om, at du i enhver situation straks skal have udleveret en fuldstændig og uredigeret kopi af alt, kommunen har modtaget.

Der kan være oplysninger, som efter en konkret juridisk vurdering skal undtages fra aktindsigt.

Det kan blandt andet få betydning for oplysninger om andre personer eller i særlige tilfælde identiteten på den person, der har underrettet.

Hvis du ikke ved, hvad underretningen konkret går ud på, kan det derfor være relevant at bede kommunen om at få adgang til de dokumenter og oplysninger, du har ret til at se.

Du kan læse mere om aktindsigt i din sag.

Det er samtidig vigtigt at skelne mellem aktindsigt og partshøring. Aktindsigt handler om adgang til sagens dokumenter. Partshøring handler om din mulighed for at forholde dig til bestemte oplysninger, før en myndighed træffer en afgørelse, når reglerne om partshøring gælder.

Kan du få at vide, hvem der har underrettet?

Det afhænger blandt andet af, om kommunen overhovedet kender underretterens identitet.

Hvis underretningen reelt er anonym

En person kan underrette uden at oplyse sit navn.

Hvis kommunen aldrig har fået oplysninger om, hvem personen er, kan kommunen naturligvis ikke udlevere en identitet, den ikke kender.

Hvis kommunen kender navnet

Situationen er en anden, hvis personen har oplyst sit navn til kommunen, men ønsker, at du ikke får det at vide.

En myndighed kan ikke uden videre love en kendt underretter anonymitet.

Som udgangspunkt kan oplysninger om, hvem der har givet oplysninger til en myndighed, være omfattet af reglerne om partsaktindsigt.

Der findes dog undtagelser.

Kommunen kan efter en konkret vurdering undtage oplysninger, hvis væsentlige og tilstrækkeligt tungtvejende private eller offentlige hensyn gør hemmeligholdelse nødvendig. Det kan eksempelvis være relevant, hvis der foreligger en konkret og alvorlig risiko for trusler eller andre repressalier.

Det er derfor for kategorisk både at sige:

“Du har altid ret til at vide, hvem der har underrettet.”

og:

“Underretteren kan altid kræve at være anonym.”

Begge spørgsmål afhænger af de konkrete omstændigheder.

Kan kommunen tale med dit barn uden dig?

Ja, det kan kommunen i nogle situationer.

Som led i vurderingen af en underretning kan kommunen holde en samtale med barnet eller den unge.

Hvis hensynet til dit barns bedste taler for det, kan samtalen efter Barnets lov finde sted uden dit samtykke og uden din tilstedeværelse.

Det betyder ikke, at forældrene generelt er sat uden for børnesagen. Reglen skal gøre det muligt for kommunen at høre barnet på en måde, hvor barnet i den konkrete situation kan fortælle frit.

Der gælder endnu mere specifikke regler, hvis underretningen handler om overgreb.

Hvis underretningen handler om vold eller andre overgreb

Underretninger om overgreb behandles på nogle punkter anderledes end andre underretninger.

Hvis kommunen modtager en underretning om, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb, skal der som udgangspunkt finde en samtale sted med barnet eller den unge.

Hvis underretningen handler om overgreb begået af en forælder, skal samtalen foregå uden forældremyndighedsindehaverens samtykke og uden dennes tilstedeværelse.

Samtalen kan dog efter loven undlades, hvis barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imod, at den gennemføres.

Du bliver derfor ikke nødvendigvis orienteret først

I en almindelig sag vil kommunen ofte have et naturligt behov for at tale med forældrene.

Men hvis mistanken om vold eller andre overgreb retter sig mod en eller begge forældre, kan hensynet til barnet og sagens undersøgelse betyde, at kommunen ikke orienterer forældrene, før barnet bliver talt med.

Som forælder bør du derfor ikke lægge til grund, at kommunen altid skal have dit samtykke, før den taler med dit barn.

Børnefaglig undersøgelse og børnehus

Ved overgreb eller mistanke om overgreb gælder der også særlige regler om den videre sagsbehandling.

Barnets lov indeholder tilfælde, hvor kommunen skal træffe afgørelse om at gennemføre en børnefaglig undersøgelse.

Når reglerne om børnehus finder anvendelse, skal kommunen benytte det børnehus, kommunen er tilknyttet, som led i den børnefaglige undersøgelse.

Børnehusene danner ramme om samarbejdet mellem relevante myndigheder og fagpersoner, så barnet så vidt muligt kan undersøges og høres på en koordineret og skånsom måde.

Kan underretningen føre til en børnefaglig undersøgelse?

Ja.

Men det sker ikke automatisk ved enhver underretning.

Kommunens screening kan vise, at der ikke er behov for yderligere afdækning, at bestemte forhold skal afdækkes nærmere, eller at der er behov for en børnefaglig undersøgelse.

En børnefaglig undersøgelse er derfor et muligt senere procestrin – ikke et andet ord for selve underretningen.

I bestemte alvorlige situationer stiller Barnets lov krav om, at kommunen skal træffe afgørelse om en børnefaglig undersøgelse. Det gælder blandt andet ved overgreb eller mistanke om overgreb og i alvorlige eller komplekse sager, herunder når en anbringelse overvejes.

Den tidligere betegnelse “§ 50-undersøgelse” stammer fra servicelovens tidligere regler. Efter Barnets lov er den aktuelle betegnelse en børnefaglig undersøgelse.

Betyder en underretning, at dit barn kan blive anbragt?

En underretning kan i alvorlige sager være begyndelsen på et forløb, hvor anbringelse senere bliver overvejet.

Men en underretning betyder ikke i sig selv, at dit barn skal anbringes.

Der er stor forskel på underretninger. Nogle fører ikke til yderligere undersøgelser. Andre kan føre til støtte til barnet eller familien. Nogle fører til en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse.

Anbringelse er en særskilt og langt mere indgribende foranstaltning med egne betingelser og regler.

Du bør derfor ikke læse ordet “underretning” som et andet ord for “anbringelsessag”.

Kan du klage over en underretning?

Som udgangspunkt kan du ikke klage over selve underretningen på samme måde, som du kan klage over en kommunal afgørelse.

En underretning er oplysninger fra en person eller myndighed til kommunen. Den er ikke i sig selv kommunens afgørelse.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem tre ting:

1. Du er uenig i underretningen

Hvis underretningen indeholder faktuelle fejl eller et misvisende billede, kan det være relevant at gøre kommunen opmærksom på det og give de oplysninger, der efter din opfattelse mangler.

2. Du er utilfreds med kommunens sagsbehandling

Det er et andet spørgsmål end selve underretningen. Hvilke muligheder du har, afhænger af, hvad kommunen konkret har gjort eller undladt at gøre.

3. Kommunen træffer en afgørelse

Hvis kommunen senere træffer en egentlig afgørelse, skal klagemuligheden vurderes efter reglerne for netop den afgørelse.

Din sag i systemet

Hvad kan du gøre nu?

1. Find ud af, hvad kommunen faktisk behandler

Læs kommunens brev eller besked grundigt.

Er du indkaldt til et møde?

Beder kommunen om oplysninger?

Er der tale om en samtale om underretningen?

Har kommunen oplyst, at der bliver gennemført en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse?

Det er lettere at forholde sig til sagen, når du ved, hvilket procestrin kommunen befinder sig på.

2. Få klarhed over, hvad underretningen konkret handler om

Hvis du ikke har fået selve underretningen eller ikke kender de konkrete oplysninger, kan du overveje at bede kommunen om aktindsigt.

Det kan være vanskeligt at korrigere fejl eller forklare et forhold, hvis du ikke ved, hvilke oplysninger kommunen arbejder med.

3. Skeln mellem fakta og uenighed

Hvis underretningen indeholder faktuelle fejl, kan det være nyttigt at korrigere dem præcist.

Eksempelvis:

• datoen er forkert,
• en hændelse er beskrevet forkert,
• væsentlige oplysninger mangler,
• kommunen har fået et dokument, som er misforstået.

Det er ofte mere brugbart end et generelt svar om, at hele underretningen er urimelig.

4. Forbered dig, hvis kommunen indkalder dig

Notér de vigtigste spørgsmål, og læs, hvordan du kan forberede dig til et møde med kommunen.

Du kan eksempelvis spørge:

• Hvilken bekymring undersøger I?
• Hvad er næste skridt?
• Er sagen screenet?
• Skal der ske yderligere afdækning?
• Overvejer kommunen en børnefaglig undersøgelse?
• Skal der træffes en afgørelse?
• Er der oplysninger, kommunen mangler fra mig?

Det kan også være relevant at overveje en bisidder eller partsrepræsentant afhængigt af situationen.

5. Vær særligt varsom i overgrebssager

Hvis sagen handler om mistanke om vold eller andre overgreb, skal du være opmærksom på, at kommunen kan have behov for at tale med barnet uden dig og koordinere sagen med andre myndigheder.

Forsøg derfor ikke selv at “undersøge” barnets forklaring eller instruere barnet i, hvad det skal fortælle kommunen.

Sagens håndtering skal først og fremmest beskytte barnet og sikre, at relevante oplysninger kan blive belyst på en forsvarlig måde.

6. Hold styr på dokumenter og aftaler

Gem kommunens breve, mails og afgørelser og lav eventuelt en enkel tidslinje over:

• hvornår underretningen kom,
• hvornår kommunen kontaktede dig,
• hvilke møder der er afholdt,
• hvilke dokumenter du har sendt,
• hvad kommunen har oplyst om næste skridt.

Det gør det lettere at forstå forløbet, hvis sagen udvikler sig.