Partshøring – når myndigheden skal høre dig før en afgørelse
Har kommunen eller en anden offentlig myndighed sendt dig oplysninger og bedt om dine bemærkninger, før den træffer afgørelse? Så kan der være tale om en partshøring.
En partshøring giver dig mulighed for at se og kommentere bestemte oplysninger eller faglige vurderinger, som myndigheden overvejer at bruge i din sag. Det kan være vigtigt, hvis noget er forkert, mangler sammenhæng eller bør suppleres, før afgørelsen bliver truffet.
Du har ikke krav på partshøring over alt materiale i enhver sag. Det afhænger blandt andet af, om du er part i en afgørelsessag, hvilke oplysninger myndigheden vil bruge, om du allerede ved, at oplysningerne indgår i sagen, og hvilken betydning de har for resultatet.
Sådan er reglerne kort fortalt
Partshøring skal normalt ske før afgørelsen.
Formålet er, at du skal kunne kommentere relevante dele af myndighedens beslutningsgrundlag, mens dine bemærkninger stadig reelt kan få betydning for sagen.
Ikke alle oplysninger udløser partshøring.
Efter forvaltningslovens § 19 skal flere betingelser være opfyldt. Det handler blandt andet om oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, som er til ugunst for dig og har væsentlig betydning for afgørelsen.
Der findes ikke en almindelig svarfrist på for eksempel 7 eller 14 dage.
Myndigheden kan fastsætte en frist, men du skal have rimelig tid til at sætte dig ind i materialet og svare. Har du brug for mere tid, kan du bede om at få fristen forlænget.
Partshøring og aktindsigt er ikke det samme.
Aktindsigt handler om adgang til sagens materiale. Partshøring handler om myndighedens pligt til i bestemte situationer at give dig mulighed for at kommentere oplysninger eller vurderinger, før afgørelsen træffes.
En fejl ved partshøringen kan få betydning for afgørelsen.
Manglende partshøring er en alvorlig sagsbehandlingsfejl, men betyder ikke automatisk i enhver sag, at afgørelsen er ugyldig.
Hvad betyder partshøring?
Partshøring er en del af den offentlige myndigheds behandling af en afgørelsessag.
Grundideen er enkel:
Hvis myndigheden vil lægge vægt på bestemte oplysninger eller eksterne faglige vurderinger, som du ikke kan antages at vide indgår i sagen, skal du i bestemte tilfælde have mulighed for at kommentere dem, før afgørelsen træffes.
Det giver dig blandt andet mulighed for at sige:
- at en oplysning er forkert,
- at noget mangler,
- at en hændelse er beskrevet misvisende,
- at en faglig vurdering bygger på et ufuldstændigt grundlag,
- eller at du har yderligere materiale, som bør indgå i sagen.
Partshøring handler derfor ikke kun om, at du skal “orienteres”. Du skal have en reel mulighed for at komme med bemærkninger, mens sagen stadig er åben.
Det betyder heller ikke, at myndigheden skal være enig i dine bemærkninger. Myndigheden skal fortsat selv vurdere sagen og træffe den afgørelse, som reglerne og det samlede oplysningsgrundlag fører til.
Hvornår skal myndigheden partshøre dig?
Forvaltningslovens § 19 gælder som udgangspunkt i sager, hvor en offentlig myndighed skal træffe en afgørelse, og hvor du er part i sagen.
Det er ikke nok, at en myndighed bare behandler oplysninger om dig. Der skal først være tale om en situation, hvor reglerne om partshøring finder anvendelse.
Herefter er fire spørgsmål centrale.
1. Ved du, at oplysningerne indgår i sagen?
Partshøring kan være nødvendig, hvis du ikke kan antages at vide, at myndigheden er i besiddelse af de oplysninger eller vurderinger, som den vil bruge.
Det er vigtigt at skelne mellem:
- at kende selve oplysningen,
- og at vide, at oplysningen bliver brugt i den konkrete sag.
Du kan derfor godt kende en oplysning og alligevel have krav på at blive hørt, hvis du ikke havde grund til at vide, at myndigheden ville bruge den som en del af afgørelsesgrundlaget.
2. Handler det om sagens faktiske grundlag eller en ekstern faglig vurdering?
Reglen omfatter blandt andet oplysninger, der bruges til at fastlægge, hvad der faktisk er sket eller hvilke faktiske forhold der skal lægges til grund.
Det kan eksempelvis være oplysninger fra:
- registre,
- andre dele af en myndighed,
- andre myndigheder,
- fagpersoner,
- lægeligt eller andet sagkyndigt materiale,
- eller andre kilder, som myndigheden inddrager i sagen.
Eksterne faglige vurderinger kan også være omfattet.
Det betyder ikke, at du efter § 19 skal høres over enhver intern faglig eller juridisk overvejelse hos myndigheden. Myndighedens egne juridiske vurderinger og fortolkning af reglerne er eksempelvis ikke automatisk omfattet af den almindelige partshøringspligt.
3. Er oplysningen til ugunst for dig?
Oplysningen eller vurderingen skal have en ugunstig betydning for dig i forhold til det resultat, myndigheden overvejer.
Det kan for eksempel være en oplysning, som taler imod, at du får den støtte, du har søgt om.
4. Har oplysningen væsentlig betydning?
Endelig skal oplysningen eller vurderingen være af væsentlig betydning for afgørelsen.
Myndigheden skal altså ikke nødvendigvis partshøre over enhver mindre detalje, der kommer ind i sagen.
Du skal kunne forstå, hvad du bliver hørt over
En partshøring skal gennemføres på en måde, hvor du reelt kan forstå, hvad myndigheden ønsker dine bemærkninger til.
Det er ikke nødvendigvis nok bare at sende en stor bunke dokumenter uden at gøre det klart, hvad der er relevant.
Myndigheden kan blandt andet gennemføre høringen ved at:
- sende de relevante dokumenter,
- gengive de relevante oplysninger på en korrekt og dækkende måde,
- eller sende en foreløbig vurdering eller agterskrivelse, hvor det fremgår, hvilke oplysninger der lægges vægt på.
Partshøring kan efter omstændighederne gennemføres både skriftligt og mundtligt.
Det centrale er ikke overskriften på brevet, men om det er tydeligt:
- hvilke oplysninger eller vurderinger du skal forholde dig til,
- at du har mulighed for at komme med bemærkninger,
- og hvornår myndigheden eventuelt forventer dit svar.
Partshøring er ikke det samme som aktindsigt
De to rettigheder hænger ofte sammen, men de har forskellige funktioner.
Partshøring
Myndigheden skal i bestemte situationer selv give dig mulighed for at kommentere relevante oplysninger eller vurderinger, før der træffes afgørelse.
Partsaktindsigt
Hvis du er part i en afgørelsessag, kan du som udgangspunkt selv bede om adgang til sagens dokumenter efter forvaltningslovens regler.
Du kan derfor godt have behov for aktindsigt, selv om du allerede er blevet partshørt.
Omvendt er en almindelig udlevering af sagens dokumenter ikke nødvendigvis det samme som en korrekt partshøring.
Hvis du vil have et samlet overblik over sagens dokumenter, kan du læse guiden om aktindsigt i din sag.
Hvor lang frist har du til at svare?
Der findes ikke en almindelig regel om, at du altid skal have for eksempel 7, 8 eller 14 dage til at svare på en partshøring.
Myndigheden kan fastsætte en svarfrist.
Fristen skal give dig rimelig mulighed for at:
- læse materialet,
- forstå, hvad myndigheden vil bruge,
- kontrollere oplysningerne,
- finde relevante dokumenter,
- overveje dine bemærkninger,
- og efter omstændighederne få hjælp til at vurdere sagen.
Hvad der er rimeligt, afhænger derfor af den konkrete situation.
Et kort og enkelt spørgsmål kan kræve mindre tid end en omfattende sag med mange dokumenter og faglige vurderinger.
Hvis du har brug for mere tid
Du kan bede myndigheden om at forlænge fristen.
Gør det helst inden fristen udløber, og forklar kort hvorfor du har brug for mere tid.
Det kan eksempelvis være fordi:
- materialet er omfattende,
- du mangler dokumenter,
- du har bedt om aktindsigt,
- du skal have hjælp til at forstå en faglig vurdering,
- eller du har behov for at indhente relevante oplysninger.
En anmodning om fristforlængelse bør normalt imødekommes, medmindre væsentlige hensyn i sagen taler imod.
Hvis fristen udløber, kan myndigheden som udgangspunkt gå videre og træffe afgørelse uden at afvente dit svar.
Sådan kan du svare på en partshøring
Du behøver ikke skrive som en jurist.
Det vigtigste er normalt at være præcis om de oplysninger, der faktisk har betydning for sagen.
En praktisk fremgangsmåde er:
1. Find ud af, hvad myndigheden vil bruge
Læs høringsbrevet og de vedlagte oplysninger.
Spørg dig selv:
- Hvilken afgørelse er myndigheden ved at forberede?
- Hvilke oplysninger fremhæver myndigheden?
- Hvad ser ud til at tale imod mig?
- Mangler der noget vigtigt?
Hvis det ikke er klart, hvilken sag eller afgørelse partshøringen vedrører, kan du bede myndigheden om at præcisere det.
2. Skeln mellem fakta og vurderinger
En konkret faktuel fejl kan eksempelvis være:
“Der står, at mødet fandt sted den 12. maj. Det korrekte er 19. maj.”
En uenighed om en vurdering kan derimod være:
“Jeg er ikke enig i vurderingen af, at støtten har haft tilstrækkelig effekt, fordi vurderingen ikke inddrager udviklingen i de seneste tre måneder.”
Det gør dit svar lettere at forstå.
3. Forklar, hvad der mangler
Hvis et vigtigt dokument eller en relevant oplysning ikke ser ud til at være inddraget, så skriv det konkret.
Du kan også vedlægge materialet, hvis du har det.
4. Prioritér de vigtigste punkter
Et langt svar er ikke nødvendigvis et bedre svar.
Hvis tre oplysninger reelt er afgørende, er det ofte mere nyttigt at gøre de tre punkter meget tydelige end at kommentere hver mindre detalje i sagen.
5. Skriv, hvad du ønsker skal ske
Du kan afslutte med at gøre klart, hvad myndigheden efter din opfattelse bør gøre med dine bemærkninger.
Det kan eksempelvis være:
- rette en konkret oplysning,
- indhente yderligere materiale,
- inddrage et bestemt dokument,
- afvente en undersøgelse,
- eller vurdere sagen på ny på baggrund af dine bemærkninger.
Har du behov for hjælp til at håndtere kontakten med myndigheden, kan du også læse om bisidder og partsrepræsentant.
Hvad hvis der kommer nye oplysninger efter partshøringen?
En sag kan udvikle sig efter den første partshøring.
Myndigheden kan eksempelvis:
- modtage et nyt dokument,
- indhente en ny erklæring,
- få oplysninger fra en anden myndighed,
- eller undersøge sagen yderligere på baggrund af dit høringssvar.
Det betyder ikke, at alle nye oplysninger automatisk kræver endnu en partshøring.
Myndigheden skal vurdere de nye oplysninger efter reglerne igen.
Hvis nye oplysninger eller eksterne faglige vurderinger opfylder betingelserne for partshøring og skal have væsentlig betydning for afgørelsen, kan det være nødvendigt at høre dig igen.
Det afgørende er, at afgørelsen ikke bliver truffet på et høringspligtigt grundlag, som du ikke har haft den nødvendige mulighed for at forholde dig til.
Hvornår kan myndigheden undlade at partshøre?
Der findes undtagelser til hovedreglen.
Forvaltningslovens § 19, stk. 2, nævner blandt andet situationer, hvor:
- det efter oplysningernes karakter og sagen er ubetænkeligt at træffe afgørelse uden høring,
- en høring ville medføre overskridelse af en lovbestemt afgørelsesfrist,
- væsentlige offentlige eller private hensyn taler imod at udsætte afgørelsen,
- du ikke har ret til aktindsigt i de pågældende oplysninger,
- høring vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder,
- eller en anden lov allerede indeholder særlige regler, der sikrer muligheden for at kende grundlaget og udtale sig.
Undtagelserne skal vurderes konkret.
Det er derfor ikke nok, at myndigheden blot synes, at det vil være hurtigere eller mere praktisk at træffe afgørelsen uden at høre dig.
Der findes desuden en særlig regel i forvaltningslovens § 20 om bestemte sager, hvor en afgørelse efterfølgende kan ændres på partens anmodning. Det er en særregel og ikke en generel adgang til at springe partshøringen over.
Kan du selv bede om at få lov til at udtale dig?
Ja, hvis du er part i sagen, findes der også en selvstændig regel i forvaltningslovens § 21.
Efter bestemmelsen kan en part som udgangspunkt bede om, at afgørelsen udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse.
Det er ikke en ubegrænset mulighed for selv at bestemme sagsbehandlingstiden. Myndigheden kan fastsætte en frist, og der findes undtagelser.
Men bestemmelsen kan være relevant, hvis du ved, at myndigheden er tæt på at træffe afgørelse, og du har relevante oplysninger eller bemærkninger, som du endnu ikke har haft mulighed for at sende.
Hvad hvis myndigheden allerede har truffet afgørelse uden korrekt partshøring?
Manglende partshøring kan være en væsentlig sagsbehandlingsfejl.
Partshøringsreglerne regnes som såkaldte garantiforskrifter. De skal blandt andet beskytte mod, at myndigheden træffer afgørelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag.
Det betyder imidlertid ikke, at enhver fejl automatisk gør afgørelsen ugyldig.
Udgangspunktet er, at manglende partshøring kan føre til ugyldighed, medmindre myndigheden kan godtgøre, at fejlen konkret var uden betydning.
Hvis du mener, at der mangler partshøring, kan det være relevant at:
- skrive præcist, hvilke oplysninger eller vurderinger du mener, du skulle have været hørt over,
- forklare, hvad du ville have oplyst eller korrigeret,
- bede myndigheden tage stilling til fejlen,
- og – hvis der er en klagefrist – samtidig sikre, at du ikke overskrider den.
Hvis afgørelsen kan påklages, kan manglende partshøring indgå som et punkt i din klage.
Læs mere i guiden om klage over en afgørelse.
En partshøringsfejl betyder heller ikke nødvendigvis, at du automatisk har ret til den ydelse, støtte eller løsning, sagen handler om. Konsekvensen kan i stedet være, at sagen skal behandles igen på et korrekt grundlag.
Særlige regler kan gælde i din sag
Forvaltningslovens regler er generelle.
På bestemte områder kan lovgivningen eller særlige forvaltningsretlige regler give en videre ret til at blive hørt eller inddraget.
Det kan eksempelvis have betydning i sager om børn, skoleforhold eller andre områder, hvor der gælder særlige regler om inddragelse og proces.
Denne guide ejer derfor de generelle regler om partshøring.
Hvis din sag hører til et bestemt social- eller skoleområde, bør de generelle regler læses sammen med reglerne på netop det område.
Har du fået en partshøring og er i tvivl om, hvad der er vigtigt?
Hvis myndigheden overvejer en afgørelse, og du er i tvivl om, hvilke oplysninger du bør korrigere, hvad du skal prioritere i dit svar, eller om du bør bede om mere tid eller aktindsigt, kan du sende en kort beskrivelse af situationen til Socialretsguiden.
Retsgrundlag og kilder
Centrale retskilder og myndighedskilder:
- Forvaltningsloven, LBK nr. 433 af 22. april 2014, navnlig §§ 19-21, læst med senere ændringer.
- Folketingets Ombudsmand – Myndighedsguiden, Overblik #9 om partshøring, senest opdateret 24. marts 2025.
- Folketingets Ombudsmand – Overblik #8 om officialprincippet.
- Folketingets Ombudsmand, FOB 2021-14 om mangelfuld partshøring og betydningen for ugyldighed.
- Folketingets Ombudsmand, FOB 2023-19 om eksterne faglige vurderinger.
- Ankestyrelsen, F-5-01 om konkret svarfrist ved partshøring.
- Ankestyrelsens tilsynsudtalelse af 30. september 2024 om kommunal praksis med at undlade partshøring.
- DUKH, Praksisnyt 25 – Svarfrist ved partshøring, opdateret 28. maj 2025.