Forside Handicap og støtte Pasning af nærtstående
Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom
Hvis en person, du står nær, har et alvorligt handicap eller en alvorlig langvarig sygdom, kan behovet for pleje og omsorg blive så omfattende, at det er svært eller umuligt at passe et almindeligt arbejde samtidig.
I nogle situationer kan kommunen efter servicelovens § 118 ansætte dig til at passe den nærtstående i en afgrænset periode.
Ordningen kan bruges ved både børn, voksne og ældre. Men der gælder en række betingelser om blandt andet den nærtståendes tilstand, plejebehovets omfang, din tilknytning til arbejdsmarkedet og selve pasningsforholdet.
Kort svar
Du kan efter servicelovens § 118 blive ansat af kommunen til at passe en nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse.
Det kræver blandt andet, at alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet, eller at plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde.
I skal begge være enige om pasningsforholdet, og kommunen skal vurdere, at der ikke er afgørende hensyn, som taler imod, at netop du står for pasningen.
Du skal have tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan også omfatte selvstændige og dagpengemodtagere.
Kommunen bliver din arbejdsgiver. I 2026 er lønnen 28.330 kr. om måneden før skat. Ansættelsen kan som udgangspunkt vare op til 6 måneder og i særlige tilfælde forlænges med op til 3 måneder.
På denne side
- Hvornår kan du blive ansat til at passe en nærtstående?
- Hvem kan den nærtstående være?
- Hvem kan blive ansat?
- Hvor stort skal plejebehovet være?
- Kommunen bliver din arbejdsgiver
- Hvad får du i løn?
- Hvor længe kan ordningen vare?
- Kan flere personer dele pasningen?
- Har du ret til orlov fra dit almindelige arbejde?
- Kan I få anden hjælp samtidig?
- Hvad hvis den nærtstående bliver indlagt?
- § 118 eller plejevederlag ved terminal sygdom?
- Hvis pasningsordningen ophører før tid
- Hvis kommunen giver afslag
- Ofte stillede spørgsmål
- Retsgrundlag og kilder
Hvornår kan du blive ansat til at passe en nærtstående?
Servicelovens § 118 er lavet til situationer, hvor behovet for pleje og omsorg er meget omfattende.
Den person, du vil passe, skal have enten:
- en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller
- en indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse.
Ved langvarig sygdom forstås normalt en lidelse, der forventes at vare et år eller mere.
Ordningen kan blandt andet være relevant, når pasnings- og omsorgsopgaverne er så omfattende, at de ikke kan forenes med et almindeligt arbejde, eller mens kommunen og familien får afklaret, hvordan hjælpen bedst skal tilrettelægges fremover.
Tre centrale betingelser
Ud over personkredsen skal tre betingelser være opfyldt:
- Alternativet til pasning i hjemmet skal være døgnophold uden for hjemmet, eller plejebehovet skal svare til et fuldtidsarbejde.
- Du og den person, du skal passe, skal være enige om at etablere pasningsforholdet.
- Kommunen skal vurdere, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at netop du står for pasningen.
Døgnophold ELLER fuldtidsplejebehov
Det er ikke nødvendigt, at begge forhold er opfyldt. § 118, stk. 1, nr. 1, er et enten-eller.
Hvem kan den nærtstående være?
“Nærtstående” betyder ikke kun ægtefælle eller nærmeste familie.
Det kan for eksempel være:
- ægtefælle eller samlever,
- forælder,
- barn,
- søskende,
- eller en anden person, som du har en så tæt relation til, at det er naturligt, at du varetager pasningen.
Der er derfor ikke et generelt krav om slægtskab.
I skal som udgangspunkt bo sammen eller så tæt på hinanden, at du reelt kan varetage opgaverne i forbindelse med pasningen.
Gælder ordningen også børn?
Ja.
Servicelovens § 118 finder også anvendelse for børn og unge gennem Barnets lov § 90, nr. 11.
Hvis du er forælder til et barn med handicap eller alvorlig sygdom, kan både § 118 og reglerne om tabt arbejdsfortjeneste derfor efter omstændighederne være relevante.
Det er to forskellige ordninger med forskellige betingelser.
Hvem kan blive ansat?
Den, der skal passe den nærtstående, skal have tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det er ikke begrænset til personer, der aktuelt er almindeligt lønmodtageransatte.
Selvstændigt erhvervsdrivende og dagpengemodtagere kan også være omfattet.
Hvis du modtager kontanthjælp, kan du efter en konkret vurdering komme i betragtning, hvis kommunen vurderer, at kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet er opfyldt.
Kommunen skal desuden vurdere, om der er forhold, som taler imod, at netop du varetager pasningen.
Det kan eksempelvis være, hvis opgaven kræver sundhedsfaglige kompetencer, du ikke har, eller hvis pasningsopgaven konkret vurderes at være så fysisk eller psykisk belastende, at ordningen ikke vil være forsvarlig.
Hvor stort skal plejebehovet være?
§ 118 er ikke beregnet til ethvert behov for hjælp fra en pårørende.
Alternativet til pasning i hjemmet skal være et døgnophold uden for hjemmet, eksempelvis i plejebolig eller botilbud, eller plejebehovet skal svare til et fuldtidsarbejde.
Kommunen skal foretage en konkret vurdering.
Det er ikke nødvendigvis kun den tid, der bruges på direkte personlig pleje, som er relevant.
Ved vurderingen kan der blandt andet være grund til at se på:
- pleje og omsorg gennem dagen,
- deltagelse ved behandling og kontrol,
- behov for at ledsage den nærtstående ved indlæggelser,
- kørsel til behandling og kontrol,
- overvågning og støtte,
- og andre opgaver, som gør det uforeneligt at opretholde et almindeligt erhvervsarbejde.
Det afgørende er det faktiske samlede pasningsbehov.
Kommunen bliver din arbejdsgiver
Hvis betingelserne er opfyldt, bliver du ansat af den kommune, hvor den person, du skal passe, bor.
Det adskiller § 118 fra flere andre sociale ordninger.
Du får ikke blot et tilskud, som du selv skal administrere. Kommunen bliver din arbejdsgiver.
Der skal laves en ansættelsesaftale, hvor der blandt andet står:
- hvem du skal passe,
- hvor længe ansættelsen varer,
- hvilke arbejdsopgaver du har,
- og hvilke opsigelsesvilkår der gælder.
Hvad får du i løn?
Lønnen efter § 118 reguleres hvert år.
I 2026 er lønnen:
28.330 kr. om måneden før skat.
Det er den regulerede § 118-løn. Den afhænger derfor ikke direkte af den løn, du havde på dit hidtidige arbejde.
Der betales desuden arbejdsmarkedspension med i alt 12 procent.
Heraf:
- tilbageholdes 4 procent i din løn,
- betaler kommunen 8 procent som arbejdsgiverbidrag.
Kommunen håndterer også blandt andet A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, ATP og feriepenge efter de almindelige regler.
2026
Løn:
28.330 kr./md. før skat
Pension:
12 % i alt
4 % tilbageholdes i løn
8 % arbejdsgiverbidrag
Normal maksimal periode:
6 måneder
Mulig forlængelse:
op til 3 måneder ved særlige forhold
Hvor længe kan ordningen vare?
Du kan ansættes i op til 6 måneder.
Hvis særlige forhold taler for det, kan pasningsperioden forlænges med op til yderligere 3 måneder.
Ordningen kan derfor i særlige tilfælde vare op til 9 måneder.
En forlængelse er ikke automatisk.
Et særligt forhold kan eksempelvis være, at et behandlingsforløb viser sig at vare længere end forventet.
Kan pasningen deles op?
Ja.
Pasningen kan som udgangspunkt opdeles i perioder af hele måneder.
Hvis din almindelige arbejdsgiver accepterer det, kan orloven og pasningen også opdeles i kortere perioder.
Det kan blandt andet være relevant, hvis flere personer deles om pasningen.
Kan flere personer dele pasningen?
Ja.
Flere nærtstående kan dele ordningen, hvis hver person opfylder betingelserne for at blive ansat.
Der kan dog samlet ikke udbetales mere end én fuld § 118-løn.
Hvis to eller flere personer deles om pasningen, fordeles lønnen forholdsmæssigt mellem dem.
Kan vi få en ny ordning senere?
Som udgangspunkt kan der gives én pasningsordning til ét sammenhængende sygdomsforløb eller handicap.
Det betyder ikke nødvendigvis, at § 118 aldrig kan bruges igen.
Hvis den nærtstående senere får en anden lidelse eller en anden relevant funktionsnedsættelse, kan en ny pasningsordning efter omstændighederne være mulig, hvis betingelserne igen er opfyldt.
Har du ret til orlov fra dit almindelige arbejde?
Hvis du er lønmodtager og bliver ansat af kommunen efter § 118, har du som udgangspunkt ret til fravær fra dit sædvanlige arbejde i ansættelsesperioden.
Retten følger af reglerne om lønmodtageres fravær af særlige familiemæssige årsager.
Som udgangspunkt skal du senest 6 uger før den kommunale ansættelse give din arbejdsgiver besked om, hvornår fraværet begynder, og hvor længe det forventes at vare.
Hvis du ønsker at vende tilbage til dit arbejde tidligere end oprindeligt varslet, gælder der som udgangspunkt et varsel på 4 uger.
Der findes også regler, som beskytter mod afskedigelse eller anden mindre gunstig behandling, fordi du gør brug af retten til fravær.
Der kan gælde særlige eller tilsvarende regler efter en kollektiv overenskomst. Hvis du er i tvivl om dine konkrete ansættelsesvilkår, kan det derfor være relevant også at undersøge din overenskomst eller få arbejdsretlig rådgivning.
Kan I få anden hjælp samtidig?
Ja.
En § 118-ordning betyder ikke, at du som pårørende nødvendigvis skal klare alle pleje- og omsorgsopgaver alene.
Kommunen skal vurdere den samlede situation og kan efter omstændighederne også skulle tage stilling til anden hjælp.
Det kan eksempelvis være:
- personlig eller praktisk hjælp,
- hjælp ved opgaver, som kræver mere end én person,
- afløsning eller aflastning,
- hjælpemidler,
- eller anden nødvendig støtte.
Hvad hvis den nærtstående bliver indlagt?
En indlæggelse betyder ikke nødvendigvis, at § 118-ordningen automatisk skal ophøre.
Efter en konkret vurdering kan pasningsforholdet også etableres eller fortsætte under et hospitalsophold.
Det kan eksempelvis være relevant ved flere kortvarige indlæggelser eller et behandlingsforløb, hvor der fortsat er et særligt behov for, at den nærtstående deltager og yder støtte.
Kommunen skal vurdere den konkrete situation.
§ 118 eller plejevederlag ved terminal sygdom?
Det er vigtigt at skelne mellem de to ordninger.
§ 118 handler om pasning af en nærtstående med betydeligt og varigt handicap eller alvorlig, kronisk eller langvarig sygdom.
Hvis den nærtstående er døende, og hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering er udsigtsløs, kan reglerne om plejevederlag til pasning af døende i stedet være relevante.
De regler findes i dag i ældrelovens §§ 23-26.
De gælder uanset den døendes alder.
Pasning af døende blev flyttet til ældreloven 1. juli 2025.
Du kan stadig møde ældre information med servicelovens §§ 119-122. De bestemmelser er ikke længere current law.
Hvis pasningsordningen ophører før tid
Ansættelsesaftalen skal beskrive vilkårene for ophør.
Hvis ansættelsen bliver afbrudt på grund af undskyldelige omstændigheder, gælder der en særlig regel om løn.
Det kan eksempelvis være, hvis:
- den nærtstående dør,
- du selv bliver syg,
- eller andre personlige forhold gør det umuligt at fortsætte pasningen.
I den situation skal kommunen som udgangspunkt fortsætte lønudbetalingen i 1 måned efter udgangen af den måned, hvor ansættelsen ophører.
Hvis du inden da får et andet forsørgelsesgrundlag, bortfalder kommunens pligt til fortsat at betale løn.
Hvis kommunen giver afslag
Et afslag kan eksempelvis skyldes, at kommunen vurderer:
- at den nærtståendes handicap eller sygdom ikke opfylder personkredsen,
- at plejebehovet ikke svarer til fuldtidsarbejde, og at alternativet ikke er døgnophold,
- at du ikke har tilstrækkelig tilknytning til arbejdsmarkedet,
- at relationen ikke kan anses som nærtstående,
- eller at der er afgørende hensyn, som taler imod det konkrete pasningsforhold.
Kommunen skal træffe en konkret afgørelse og begrunde den.
Det bør være muligt at se, hvilken betingelse kommunen mener ikke er opfyldt, og hvilke oplysninger den har lagt vægt på.
Klage
Hvis du er uenig i kommunens afgørelse, kan afgørelsen klages efter de almindelige sociale klageregler.
Klagefristen er som udgangspunkt 4 uger.
Klagen sendes først til kommunen, som skal genvurdere afgørelsen. Hvis kommunen fastholder den, sendes sagen videre til Ankestyrelsen.
Læs mere om afgørelser og begrundelser og om at klage over en afgørelse.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg være i familie med den person, jeg vil passe?
Nej.
Nærtstående kan også være en person uden slægtskabsrelation, hvis jeres relation er så tæt, at det er naturligt, at du står for pasningen.
Skal vi bo sammen?
Ikke nødvendigvis på samme adresse.
I skal dog bo sammen eller så tæt på hinanden, at du faktisk kan varetage pasningsopgaverne.
Kan jeg få ordningen, hvis jeg er selvstændig?
Ja.
Selvstændige kan være omfattet af kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet.
Kan jeg få ordningen, hvis jeg er ledig?
Dagpengemodtagere kan være omfattet.
Kontanthjælpsmodtagere kan efter en konkret vurdering komme i betragtning, hvis kravet om arbejdsmarkedstilknytning vurderes opfyldt.
Får jeg min normale løn?
Ikke nødvendigvis.
§ 118 har sin egen regulerede lønsats. I 2026 er lønnen 28.330 kr. om måneden før skat.
Kan flere pårørende deles om pasningen?
Ja.
Flere personer kan deles om ordningen, hvis de alle opfylder betingelserne. Den samlede løn kan dog ikke overstige én fuld § 118-løn.
Kan ordningen vare længere end 6 måneder?
Ja, i særlige tilfælde.
Kommunen kan forlænge pasningsperioden med op til 3 måneder, så den samlede periode højst bliver 9 måneder.
Er § 118 det samme som plejeorlov til en døende?
Nej.
Ved terminal pleje gælder andre regler om plejevederlag. De findes siden 1. juli 2025 i ældrelovens §§ 23-26.
Har du fået afslag på at passe en nærtstående?
Hvis pasningsbehovet er omfattende, kan det være afgørende, hvordan kommunen har vurderet både den nærtståendes sygdom eller handicap, omfanget af plejen og betingelserne for, at netop du kan blive ansat.
Socialretsguiden kan hjælpe dig med at få overblik over reglerne og kommunens afgørelse.
Retsgrundlag og kilder
- Serviceloven, LBK nr. 641 af 1. juli 2026, § 118.
- Barnets lov, LBK nr. 642 af 1. juli 2026, navnlig § 90, nr. 11.
- Vejledning nr. 9765 af 2. oktober 2023 om hjælp og støtte efter lov om social service, navnlig afsnit VIII.
- Lovbekendtgørelse nr. 915 af 23. juni 2024 om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager.
- Socialministeriets satser på socialområdet for 2026 – voksne.
- Ældreloven, lov nr. 1651 af 30. december 2024 med senere ændringer, navnlig §§ 23-26.
- Socialministeriets information om støtte til pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom.
- Borger.dk – støtte til at passe nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom.
Senest fagligt gennemgået: 16. september 2026
