BPA – borgerstyret personlig assistance ved omfattende hjælpebehov

Hvem kan få BPA?

BPA efter servicelovens § 96 er en ordning for voksne.

Du skal have en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og et hjælpebehov, som gør det nødvendigt at yde den særlige støtte, der ligger i en BPA-ordning.

Der er ingen øvre aldersgrænse.

I praksis er ordningen som udgangspunkt rettet mod personer med omfattende og sammensatte hjælpebehov, hvor almindelig personlig og praktisk hjælp, ledsagelse eller andre støtteformer ikke kan dække behovet på en tilstrækkelig sammenhængende og fleksibel måde.

Det kan eksempelvis have betydning, hvis:

• du har behov for hjælp til mange eller spredte opgaver gennem dagen,
• tidspunktet for hjælpen varierer,
• hjælpen er meget personlig og kræver et tæt kendskab til dig,
• hjælperne har behov for individuel oplæring,
• eller din hverdag kræver en fleksibilitet, som er vanskelig at opnå med andre støtteformer.

Kommunen skal foretage en konkret og individuel helhedsvurdering.

Det er ikke et krav, at du har en bestemt diagnose eller en bestemt type funktionsnedsættelse.

Det er heller ikke et krav, at du har et højt aktivitetsniveau, er i arbejde eller er under uddannelse. Sådanne forhold kan indgå i vurderingen af dit samlede hjælpebehov, men de kan ikke i sig selv afgøre, om du er omfattet af personkredsen.

Du kan få overblik over voksenhandicapområdet på Handicap – voksne.

Du behøver ikke have mindst 20 timers hjælp

Der opstår ofte forvirring mellem BPA efter servicelovens § 96 og reglerne om kontant tilskud efter § 95.

Der findes heller ikke et krav om, at du skal have behov for hjælp 24 timer i døgnet.

Personer i BPA-målgruppen vil ofte have behov for meget hjælp eller hjælp gennem store dele af døgnet. Men afgørelsen skal træffes ud fra dit samlede hjælpebehov og behovet for den særlige fleksible ordning – ikke ved at kontrollere, om du passerer et bestemt antal timer.

Hvad kan en BPA-ordning dække?

Servicelovens § 96 nævner hjælp til:

• pleje,
• overvågning,
• ledsagelse.

I praksis kan BPA indgå i en sammenhængende hjælp til blandt andet personlig pleje, nødvendige praktiske opgaver, ledsagelse og relevant overvågning.

Det betyder ikke, at enhver aktivitet, du gerne vil have hjælp til, automatisk skal dækkes af BPA.

Kommunen skal vurdere dit konkrete behov og samtidig tage stilling til, om bestemte opgaver hører under andre regler eller en anden myndighed.

Det gælder eksempelvis, hvis et behov egentlig vedrører sundhedsfaglig behandling, konkrete arbejdsfunktioner eller andre områder, hvor en anden sektor har ansvaret.

Overvågning kan være en del af BPA

Nogle personer har behov for, at en hjælper er til stede for at kunne reagere på konkrete situationer.

Et overvågningsbehov kan indgå i vurderingen af både personkredsen og timetallet.

Du behøver dog ikke have et overvågningsbehov for at kunne få BPA.

Hvis overvågningen reelt er en sundhedsfaglig behandlings- eller overvågningsopgave, skal kommunen også forholde sig til grænsen mellem serviceloven og sundhedslovgivningen.

Hvordan vurderer kommunen dit timetal?

Der findes ikke én national standard for, hvor mange BPA-timer en bestemt funktionsnedsættelse giver.

Kommunen skal undersøge dit konkrete behov.

Det kan blandt andet være relevant at beskrive:

• hvilke situationer du har brug for hjælp i,
• hvor ofte behovet opstår,
• hvor længe hjælpen typisk varer,
• hvornår hjælpen skal være til rådighed,
• om behovet kan planlægges på forhånd,
• om behovet varierer fra dag til dag,
• om hjælperne skal oplæres særligt,
• og hvilke behov du har uden for hjemmet.

Udmålingen skal tage højde for formålet med BPA som en fleksibel og sammenhængende ordning.

Det betyder, at kommunen ikke alene kan behandle BPA som almindelig hjemmehjælp og lægge et fast minutskema over enkelte opgaver til grund uden at forholde sig til dit samlede og konkrete behov.

Kommunen skal også tage højde for de timer, der er nødvendige for at få selve hjælperordningen til at fungere, eksempelvis relevant oplæring og – når der er flere hjælpere – nødvendige personalemøder og medarbejderudviklingssamtaler.

Aktiv hjælp eller rådighed?

Denne forskel er særlig vigtig ved natlig hjælp.

Du skal selv kunne være arbejdsleder

Arbejdslederrollen er en central betingelse for BPA efter § 96.

At være arbejdsleder betyder, at du skal kunne tilrettelægge hjælpen og fungere som den daglige leder for dine hjælpere.

Typiske arbejdslederopgaver er blandt andet at:

• planlægge hjælpernes daglige arbejde og vagtplan,
• beskrive de arbejdsopgaver, der skal udføres,
• medvirke til at finde og udvælge de rigtige hjælpere,
• deltage i ansættelsessamtaler,
• oplære og instruere hjælperne i hverdagen,
• afholde relevante personalemøder,
• og varetage medarbejderudviklingssamtaler.

Det er dig selv, der skal kunne varetage arbejdslederrollen.

En ægtefælle, forælder, anden pårørende eller værge kan derfor ikke blot overtage arbejdslederfunktionen for dig i en BPA-ordning efter § 96.

Det gælder også, selv om en anden overtager arbejdsgiveransvaret.

Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om du kan varetage arbejdslederopgaverne. Det er ikke tilstrækkeligt blot at konstatere, at du har en bestemt fysisk, psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse.

Arbejdsleder og arbejdsgiver er ikke det samme

Det er en af de vigtigste forskelle at kende.

Arbejdslederen står for den daglige tilrettelæggelse og ledelse af hjælpen.

Arbejdsgiveren har det juridiske og administrative ansvar for ansættelsesforholdet.

Arbejdsgiveropgaver kan blandt andet omfatte:

• ansættelse og afskedigelse,
• ansættelsesbeviser,
• løn og indberetninger,
• ferie, pension og ATP,
• lovpligtige forsikringer,
• og arbejdsmiljømæssige forpligtelser.

Du kan vælge selv at være arbejdsgiver.

Du kan også indgå aftale om, at arbejdsgiveransvaret overføres til:

• en nærtstående,
• en forening,
• eller en privat virksomhed.

Foreninger og private virksomheder, der modtager BPA-tilskuddet og bliver arbejdsgiver, skal være godkendt af socialtilsynet.

Selv om arbejdsgiverrollen er overført, skal du fortsat selv kunne fungere som arbejdsleder.

Hvis en nærtstående hjælper dig

En nærtstående kan altså godt overtage arbejdsgiverrollen i en § 96-BPA.

Det betyder ikke, at den nærtstående samtidig kan overtage arbejdslederrollen.

Der findes andre regler, hvor en nærtstående i særlige situationer kan få en mere central rolle i en hjælperordning. Det gælder blandt andet servicelovens § 95, stk. 3.

Det er en anden ordning med andre betingelser og må ikke forveksles med BPA efter § 96.

Hvordan beregnes tilskuddet?

BPA er juridisk opbygget som et tilskud til de udgifter, der er forbundet med at ansætte de nødvendige hjælpere.

Der findes derfor ikke én simpel national “BPA-timesats”, som alle borgere får.

Kommunen skal opstille et budget ud fra den konkrete ordning.

Udmålingen skal blandt andet kunne tage højde for:

• de bevilgede hjælpertimer,
• hjælpernes løn,
• relevante løntillæg,
• pension og lovpligtige bidrag,
• nødvendige forsikringer,
• relevante arbejdsmiljøudgifter,
• oplæring,
• og andre nødvendige omkostninger ved ordningen.

Ved beregning af hjælpernes løn skal kommunen tage udgangspunkt i grundlønnen for sammenlignelige faggrupper og tage højde for relevante lønelementer.

Formålet er blandt andet, at det bevilgede tilskud skal gøre det muligt at rekruttere og fastholde de hjælpere, der er nødvendige i den konkrete ordning.

At du overfører arbejdsgiveransvaret til en anden ændrer ikke i sig selv grundlaget for, hvilken hjælp og hvilket timetal kommunen har vurderet, at du har behov for.

BPA, arbejde og uddannelse

Du behøver ikke være i arbejde eller under uddannelse for at få BPA.

Omvendt betyder en BPA-bevilling heller ikke, at alle støttebehov på en arbejdsplads eller uddannelse automatisk skal dækkes af BPA.

Har du behov for personlig hjælp, pleje eller ledsagelse i løbet af en arbejdsdag, kan det være relevant i din BPA.

Har du derimod behov for hjælp til selve udførelsen af dine arbejdsfunktioner på grund af dit handicap, kan reglerne om personlig assistance i erhverv være relevante.

Tilsvarende gælder det generelt, at BPA ikke overtager ansvar, som efter lovgivningen ligger hos en anden sektor.

BPA og botilbud

BPA er som udgangspunkt udviklet til en selvstændig og individuelt organiseret hjælperordning.

Efter Ankestyrelsens praksis kan BPA normalt ikke gives, hvis du bor et sted, hvor hjælpen er tilrettelagt samlet for flere beboere, eksempelvis visse botilbud, plejeboliger eller plejehjem.

Det betyder ikke, at ordet “botilbud” i sig selv afgør spørgsmålet.

Det afgørende er blandt andet boligformen og den måde, hjælpen faktisk er organiseret på.

Hvis spørgsmålet i stedet handler om retten til og valget af et længerevarende botilbud, kan du læse guiden om botilbud.

Kan kommunen vælge BPA, selv om du ikke falder ind under den almindelige målgruppe?

Servicelovens § 96, stk. 3, giver kommunen mulighed for at tilbyde BPA til en person, der ikke er omfattet af den almindelige personkreds i § 96, stk. 1, hvis kommunen vurderer, at BPA er den bedste måde at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp.

Det er vigtigt at skelne denne mulighed fra hovedreglen.

Bestemmelsen siger, at kommunen kan tilbyde BPA. Den giver derfor ikke en generel ret til at kræve BPA uden for den almindelige personkreds.

BPA under ferie og midlertidige ophold

Der gælder særregler om hjælp under ophold uden for Danmark.

BPA er blandt de støtteformer, der efter reglerne kan bevares under visse midlertidige ophold i udlandet.

Det betyder ikke automatisk, at kommunen skal betale alle ekstra udgifter, som opstår på en bestemt rejse. Ekstra hjælpertimer, rejseudgifter og andre ekstra omkostninger kan kræve en særskilt konkret vurdering.

Hvis du planlægger et ophold, der ændrer behovet for hjælp eller medfører ekstra udgifter, er det derfor en god idé at få kommunens stillingtagen, før udgifterne afholdes.

Hvis dit hjælpebehov ændrer sig

En BPA-bevilling er knyttet til dit konkrete hjælpebehov og til, at du fortsat opfylder betingelserne for ordningen.

Kommunen kan derfor tage din hjælp op til ny vurdering, hvis relevante forhold ændrer sig.

Det kan eksempelvis være ændringer i:

• dit funktionsniveau,
• karakteren eller omfanget af dit hjælpebehov,
• din boligsituation,
• eller andre forhold, der har betydning for den hjælp, du har brug for.

At du eksempelvis stopper med at arbejde eller studere betyder ikke i sig selv, at du ikke længere kan være i personkredsen for BPA.

Det afgørende er, om ændringen konkret betyder, at dit hjælpebehov har ændret sig på en måde, der påvirker betingelserne eller timetallet.

Kommunen kan også tage stilling til, om du fortsat kan varetage arbejdslederrollen.

Hvis kommunen mener, at der er problemer med måden, du fungerer som arbejdsleder på, skal den foretage en konkret vurdering. Ikke enhver fejl eller uhensigtsmæssig episode kan uden videre begrunde, at en BPA-ordning ophører. Reaktionen skal stå i rimeligt forhold til problemet, og i relevante tilfælde kan vejledning eller en advarsel være tilstrækkelig.

Hvis kommunen vil nedsætte eller frakende din BPA

Her gælder en særlig retssikkerhedsregel.

En afgørelse om at nedsætte eller frakende en eksisterende BPA efter § 96 skal meddeles med et varsel på mindst 14 uger, regnet fra du modtager afgørelsen.

Klager du over afgørelsen, kan nedsættelsen eller frakendelsen ikke iværksættes før varslingsperioden er udløbet.

Det betyder, at du beholder den hidtidige hjælp i varslingsperioden.

Det betyder derimod ikke nødvendigvis, at den hidtidige hjælp fortsætter helt frem til Ankestyrelsens endelige afgørelse, hvis klagesagen varer længere end de 14 uger.

I disse særlige varslingssager skal kommunen genvurdere sin afgørelse inden 14 dage efter, at den har modtaget klagen.

Hvis du søger BPA eller får afslag

Du søger om BPA hos kommunen.

Det kan være nyttigt at beskrive dit hjælpebehov som en samlet hverdag frem for kun at sende en liste over enkelte opgaver.

Beskriv eksempelvis:

• hvad du selv kan og ikke kan,
• hvilken hjælp du har brug for,
• hvornår og hvor ofte behovet opstår,
• hvor forudsigeligt behovet er,
• hvorfor hjælpen skal være fleksibel,
• hvilke behov du har uden for hjemmet,
• om hjælperne kræver særlig oplæring,
• og hvordan du vil kunne varetage arbejdslederrollen.

Hvis kommunen mener, at andre støtteformer kan dække dit behov, bør afgørelsen gøre det muligt at forstå, hvordan kommunen mener, at din samlede hverdag konkret kan fungere med disse ordninger.

Hvis vurderingen bygger på oplysninger eller beregninger, du ikke kan genkende, kan du bede om aktindsigt i din sag.

Hvis du vil klage over afgørelsen

Du kan som udgangspunkt klage inden fire uger efter, at du har fået kommunens afgørelse.

Klagen sendes til kommunen, som først skal genvurdere afgørelsen. Hvis kommunen fastholder den helt eller delvist, sendes sagen videre til Ankestyrelsen.

Ved klager over nedsættelse eller frakendelse af en eksisterende BPA gælder de særlige regler om 14 ugers varsling og den kortere genvurderingsfrist, som er beskrevet ovenfor.

Læs mere om selve klageprocessen i Klage over en afgørelse.