Kontant tilskud efter servicelovens § 95

Hvad er kontant tilskud efter § 95?

Kontant tilskud efter servicelovens § 95 er en måde at organisere bestemte former for hjælp på.

I stedet for at kommunen eller en kommunal leverandør tilrettelægger og leverer hele hjælpen, kan der blive udbetalt et tilskud, som bruges til at ansætte hjælpere.

Det betyder ikke, at beløbet er en almindelig kontant ydelse, som du frit kan bruge. Tilskuddet skal finansiere den hjælp, kommunen har udmålt, og størrelsen beregnes efter særlige regler om blandt andet timetal, løn, pension, ferie og andre omkostninger ved hjælperordningen.

§ 95 består af flere forskellige spor

Det er vigtigt at skelne mellem især stk. 1, stk. 2 og stk. 3.

De har ikke de samme betingelser.

§ 95, stk. 1 – når kommunen ikke kan stille hjælpen til rådighed

Efter § 95, stk. 1, kan kommunen udbetale et tilskud, hvis den ikke kan stille den nødvendige hjælp efter servicelovens §§ 83, 83 b og 84 til rådighed.

Bestemmelsen er en undtagelsesregel.

Det betyder blandt andet, at du ikke frit kan vælge kontant tilskud efter stk. 1 alene, fordi du foretrækker selv at ansætte hjælpere.

Det særlige ved stk. 1 er også, at den ikke indeholder 20-timerskravet fra stk. 2.

§ 95, stk. 2 – når hjælpebehovet er over 20 timer

Det spor, der oftest menes, når man taler om en “§ 95-ordning”, findes i stk. 2.

Her skal du have:

• en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
• behov for personlig hjælp og pleje og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet,
• og et relevant hjælpebehov på mere end 20 timer om ugen.

Er betingelserne opfyldt, kan du vælge at få et kontant tilskud til hjælp, som du selv antager.

Det er altså her – og ikke generelt for hele § 95 – at 20-timersgrænsen er central.

§ 95, stk. 3 – når en nærtstående får tilskuddet

Nogle mennesker har et meget stort hjælpebehov, men kan på grund af deres funktionsnedsættelse ikke selv fungere som arbejdsleder.

I særlige tilfælde kan kommunen efter § 95, stk. 3, beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som kommunalt tilrettelagt hjælp eller udbetales til en nærtstående, som helt eller delvist passer personen.

Det kan eksempelvis være relevant ved betydelige kognitive funktionsnedsættelser.

Det er ikke borgeren, men den nærtstående, der bliver tilskudsmodtager i denne model. Derfor er det også den nærtstående, som skal kunne varetage arbejdslederrollen.

Du har ikke et ubetinget krav på, at kommunen vælger en bestemt nærtstående som tilskudsmodtager. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om betingelserne for at bruge stk. 3 er opfyldt.

Skal den nærtstående passe hele tiden?

Nej, ikke nødvendigvis.

Den nærtstående skal helt eller delvist passe personen og kunne varetage arbejdslederrollen. Det betyder ikke i sig selv, at den nærtstående skal udføre alle hjælpeopgaver eller være fysisk til stede hele tiden.

Hjælpere kan udføre dele af pasningen efter instruktion fra arbejdslederen.

Hvis den nærtstående selv er tilskudsmodtager og ikke har overført arbejdsgiveransvaret efter reglerne i § 95, er udgangspunktet, at den nærtstående højst kan varetage pasningsopgaven i 48 timer om ugen. Kommunen kan i særlige tilfælde beslutte andet.

Hvornår gælder 20-timersgrænsen?

20-timersgrænsen gælder for § 95, stk. 2, og får dermed også betydning for det særlige stk. 3-spor, som bygger videre på hjælpen efter stk. 2.

Kommunen skal foretage en konkret vurdering af dit samlede relevante hjælpebehov.

Det er ikke nok kun at tælle antallet af besøg fra hjemmeplejen i dag. Spørgsmålet er, hvor meget hjælp du faktisk har behov for til de opgaver, der hører under ordningen.

Hvilke timer kan tælle med?

Personlig hjælp og pleje og nødvendige praktiske opgaver i hjemmet er centrale.

Afløsning og aflastning efter § 84 kan efter praksis også have betydning ved beregningen af 20-timersgrænsen.

Derimod kan støtte ikke tælles med alene, fordi du samlet set modtager mange kommunale støttetimer.

Socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 og ledsagelse efter § 97 er andre støtteformer og indgår ikke som sådan i 20-timersberegningen efter § 95, stk. 2.

Har kommunen placeret en opgave under § 85, selv om opgaven efter sit indhold reelt handler om konkret personlig eller praktisk hjælp, kan afgrænsningen mellem bestemmelserne derfor få stor betydning.

Læs mere om bostøtte efter § 85 og ledsageordningen efter § 97.

Natlig overvågning i en § 95-ordning

§ 95 indeholder en særlig regel om overvågning om natten.

Hvis du modtager hjælpen efter § 95, stk. 3, som kontant tilskud og har behov for overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten, skal kommunen efter stk. 4 udbetale et tilskud til at ansætte hjælpere til denne opgave.

Der gælder ikke længere den tidligere aldersgrænse for denne mulighed.

Tilskuddet skal gå til den samme nærtstående, forening eller private virksomhed, som modtager tilskuddet efter stk. 3.

Den nærtstående, der helt eller delvist passer personen efter stk. 3, må ikke selv ansættes til at udføre den natlige overvågning og støtte.

Der kan desuden opstå en afgrænsning til sundhedslovgivningen, hvis behovet reelt vedrører sundhedsfaglig eller respiratorisk overvågning.

Arbejdsleder og arbejdsgiver er ikke det samme

En af de hyppigste misforståelser om § 95 er, at arbejdsleder og arbejdsgiver er det samme.

Det er de ikke.

Arbejdslederen

Arbejdslederen står for den daglige tilrettelæggelse af hjælpen.

Det kan blandt andet omfatte at:

• planlægge hjælpernes arbejde,
• beskrive de opgaver, der skal udføres,
• medvirke ved udvælgelse af hjælpere,
• oplære og instruere hjælperne,
• og håndtere den daglige ledelse af hjælpergruppen.

Tilskudsmodtageren skal kunne fungere som arbejdsleder.

Ved en almindelig stk. 2-ordning er det derfor borgeren selv.

Ved en stk. 3-ordning, hvor tilskuddet udbetales til en nærtstående, er det den nærtstående, der skal kunne varetage arbejdslederrollen.

Arbejdsgiveren

Arbejdsgiverrollen handler blandt andet om de juridiske og administrative forpligtelser, der følger med at have medarbejdere ansat.

Det kan eksempelvis være:

• ansættelse og afskedigelse,
• ansættelsesforhold,
• løn,
• skat og ATP,
• ferie,
• forsikringer,
• og arbejdsmiljø.

Tilskudsmodtageren kan selv være arbejdsgiver, men arbejdsgiveransvaret kan overføres efter reglerne i § 95.

Det kan overføres til en nærtstående eller til en forening eller privat virksomhed, som er godkendt af socialtilsynet.

Det er vigtigt: At overføre arbejdsgiveransvaret er ikke det samme som at overføre arbejdslederrollen.

Hvordan beregnes det kontante tilskud?

Der findes ikke én fast § 95-sats.

Kommunen skal først tage stilling til, hvilken hjælp du har behov for og hvor mange timer, der skal bevilges.

Det timetal danner derefter grundlag for beregningen af tilskuddet.

Kommunen skal opstille et budget for ordningen. Beregningen kan blandt andet omfatte:

• hjælpernes løn,
• relevante tillæg,
• arbejdsmarkedspension,
• ferie og feriepenge,
• ATP og andre lovpligtige bidrag,
• nødvendige forsikringer,
• nødvendige kurser,
• arbejdsmiljøomkostninger,
• og efter omstændighederne udgifter til administration af arbejdsgiveropgaven.

Lønberegningen skal tage udgangspunkt i sammenlignelige faggrupper og samtidig tage højde for de kvalifikationer, som hjælperne konkret skal have.

Hvis du selv er arbejdsgiver, skal kommunen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v.

Hvis arbejdsgiveransvaret overføres til en godkendt forening eller privat virksomhed, findes der særlige regler om tilskud til de opgaver, der følger med arbejdsgiveransvaret.

Kommunens afgørelse bør gøre det muligt at forstå både det bevilgede timetal og grundlaget for beregningen.

Læs mere om afgørelser og begrundelser.

Hvad er forskellen på almindelig hjælp, § 95 og BPA efter § 96?

Tabellen kan ikke afgøre, hvilken bestemmelse der gælder i din sag.

Det afgørende er blandt andet typen af hjælp, omfanget, hvordan behovene hænger sammen, og om betingelserne i den enkelte bestemmelse er opfyldt.

Hvis dit behov også omfatter omfattende ledsagelse, overvågning og en meget helhedsorienteret hjælpeordning, kan BPA efter servicelovens § 96 være relevant.

Kan § 95 kombineres med anden støtte?

Ja, forskellige støttebestemmelser kan være relevante samtidig, hvis betingelserne for dem hver især er opfyldt.

Du kan eksempelvis have behov for socialpædagogisk støtte efter § 85 eller ledsagelse efter § 97 ved siden af en § 95-ordning.

Det betyder ikke, at timerne automatisk bliver en del af § 95-ordningen eller tæller med i 20-timersgrænsen.

Hvis dine behov i stedet peger mod støtte, som vanskeligt kan dækkes gennem hjælp i egen bolig, kan reglerne om botilbud efter omstændighederne blive relevante.

Hvis kommunen vil sætte hjælpen ned eller stoppe ordningen

Kommunen kan ikke alene henvise til et generelt serviceniveau, hvis dine konkrete behov kræver noget andet.

Hvis kommunen ændrer timetallet, bør afgørelsen gøre det muligt at forstå, hvilke behov og opgaver kommunen har vurderet anderledes, og hvordan den nye udmåling er beregnet.

Der gælder desuden en særlig varslingsregel.

Hvis kommunen træffer afgørelse om at frakende eller nedsætte hjælp efter § 95, skal afgørelsen meddeles med mindst 14 ugers varsel fra det tidspunkt, hvor du modtager den.

Hvis du klager over afgørelsen, kan ændringen ikke iværksættes før udløbet af varslingsperioden.

Det er ikke det samme som, at enhver klage automatisk sætter afgørelsen på pause uden tidsbegrænsning. Derfor bør du reagere hurtigt og læse klagevejledningen nøje.

Hvis du får afslag

Et afslag kan eksempelvis handle om:

• at kommunen mener, at hjælpebehovet ikke overstiger 20 timer,
• at en del af timerne efter kommunens vurdering vedrører § 85 eller andre støtteformer,
• at kommunen mener, at betingelsen om arbejdsledelse ikke er opfyldt,
• at kommunen ikke mener, at der foreligger et særligt tilfælde efter stk. 3,
• eller at kommunen vurderer, at en anden støtteform er den relevante.

Start med at læse begrundelsen.

Det bør være muligt at se, hvilke opgaver kommunen har vurderet, hvilket timetal den har lagt til grund, og hvilke regler og faktiske oplysninger afgørelsen bygger på.

Klagefristen

Afgørelser efter § 95 kan klages efter de almindelige sociale klageregler.

Klagefristen til Ankestyrelsen er som udgangspunkt fire uger efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen.

Klagen sendes først til kommunen, som skal genvurdere sagen.

Hvis klagen vedrører en frakendelse eller nedsættelse, der er omfattet af det særlige 14-ugersvarsel, gælder der desuden en særlig 14-dagesfrist for kommunens genvurdering.

Læs mere om at klage over en afgørelse.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg have mere end 20 timers hjælp for at bruge § 95?

Ikke i alle situationer.

Kravet om mere end 20 timers hjælp findes i § 95, stk. 2. Det må derfor ikke behandles som en generel adgangsbetingelse for hele § 95.

Stk. 1 er et andet spor, som vedrører situationer, hvor kommunen ikke kan stille nødvendig hjælp efter §§ 83, 83 b og 84 til rådighed.

Er § 95 det samme som BPA?

Nej.

Kontant tilskud efter § 95 og BPA efter § 96 er to forskellige ordninger.

§ 95 er navnlig knyttet til personlig hjælp, pleje og nødvendige praktiske opgaver, mens BPA efter § 96 kan omfatte pleje, overvågning og ledsagelse og er målrettet behov, der nødvendiggør denne ganske særlige støtte.

Kan min ægtefælle eller en anden pårørende være arbejdsleder?

Ja, i den særlige situation efter § 95, stk. 3.

Hvis kommunen udbetaler tilskuddet til en nærtstående, som helt eller delvist passer dig, er den nærtstående tilskudsmodtager og skal kunne være arbejdsleder.

Det er ikke det samme som, at en pårørende generelt kan overtage arbejdslederrollen i enhver § 95- eller BPA-ordning.

Skal en nærtstående bo sammen med mig?

Der kan ikke opstilles et automatisk krav om, at den nærtstående skal være på din bopæl hele tiden eller udføre samtlige hjælpeopgaver.

Den nærtstående skal imidlertid helt eller delvist passe dig og reelt kunne varetage arbejdslederrollen. Det beror på en konkret vurdering.

Kan kommunen betale et firma for at være arbejdsgiver?

Ja.

Arbejdsgiveransvaret kan efter reglerne overføres til en forening eller privat virksomhed, men virksomheden eller foreningen skal være godkendt af socialtilsynet.

Arbejdslederrollen og arbejdsgiverrollen skal fortsat holdes adskilt.

Kan kommunen bare stoppe min § 95-ordning?

Kommunen kan træffe en ny afgørelse, hvis grundlaget for hjælpen ændrer sig, men afgørelsen skal bygge på en konkret vurdering og overholde de almindelige regler om afgørelser.

Ved frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter § 95 gælder desuden det særlige varsel på mindst 14 uger.

Retsgrundlag og kilder

Centrale retskilder og myndighedskilder:

1. Serviceloven, LBK nr. 641 af 1. juli 2026, navnlig §§ 3 a, 83, 83 b, 84, 95, 96 og 96 a.
2. Bekendtgørelse nr. 1292 af 19. september 2022 om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance.
3. Vejledning nr. 10325 af 12. december 2017 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, læst med senere lovændringer.
4. Social- og Ældreministeriets orientering nr. 10282 af 4. oktober 2022 om hjælperordningerne efter §§ 95 og 96.
5. Ankestyrelsens principafgørelse 10-19.
6. Ankestyrelsens principafgørelse 27-17.
7. Ankestyrelsens principafgørelse 161-12.
8. Ankestyrelsens principmeddelelse 21-21.
9. Ankestyrelsens principafgørelse 98-16.
10. Ankestyrelsens principmeddelelse 19-25.
11. Retssikkerhedsloven, LBK nr. 680 af 3. august 2026, navnlig §§ 66-67.
12. Retssikkerhedsbekendtgørelsen, BEK nr. 861 af 19. juni 2025.
13. Ældreloven, lov nr. 1651 af 30. december 2024, navnlig § 2, stk. 4.

Senest fagligt gennemgået: 15. september 2026