Børne- og ungeudvalget – hvad sker der, når din sag skal behandles?

Hvad er børne- og ungeudvalget?

Børne- og ungeudvalget er et særligt udvalg, som alle kommuner skal have.

Udvalget behandler bestemte sager, hvor Barnets lov ikke giver den almindelige kommunale forvaltning kompetence til selv at træffe afgørelsen.

Det er især sager om alvorlige indgreb uden samtykke.

Det betyder, at der er en vigtig forskel mellem:

kommunens forvaltning, som undersøger sagen, samler materialet og udarbejder en indstilling,

og

børne- og ungeudvalget, som træffer selve afgørelsen i de sager, loven har lagt til udvalget.

Hvis sagen for eksempel handler om almindelig anbringelse uden samtykke, kan familieafdelingen derfor ikke bare beslutte, at barnet skal tvangsanbringes. Den almindelige § 47-afgørelse skal træffes af børne- og ungeudvalget.

Hvilke sager behandler børne- og ungeudvalget?

Tvangsanbringelse er den sagstype, mange forbinder med udvalget, men udvalgets kompetence er bredere.

Barnets lov § 142 giver blandt andet udvalget kompetence i sager om:

• visse undersøgelser og behandlinger uden samtykke,
• anbringelse uden samtykke,
• opretholdelse af en anbringelse uden samtykke,
• visse lukkede og sikrede anbringelser,
• videreført anbringelse,
• bestemte ændringer af anbringelsessted,
• alvorlige begrænsninger i samvær og kontakt,
• og godkendelse af visse foreløbige afgørelser.

Derudover har udvalget en særlig rolle i sager om adoption uden samtykke.

Her er det vigtigt at skelne: Børne- og ungeudvalget afgiver indstilling om adoption uden samtykke til Ankestyrelsen. Udvalget træffer ikke selv den endelige adoptionsafgørelse.

Denne guide gennemgår ikke de materielle betingelser for alle disse indgreb. Hvis din sag handler om, hvorvidt dit barn kan blive anbragt, kan du læse guiden om anbringelse.

Hvem sidder i børne- og ungeudvalget?

Udvalget består af fem medlemmer:

De to sagkyndige udpeges af Familieretshuset.

Der er altså både et politisk, et juridisk og et pædagogisk-psykologisk element i udvalgets sammensætning.

Dommeren leder mødet

Dommeren eller domstolsfuldmægtigen har en særlig funktion.

Vedkommende leder mødet og skal blandt andet påse, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

Hvis der mangler nødvendige oplysninger, kan dommeren eller fuldmægtigen beslutte, at andre skal have mulighed for at udtale sig, eller at der skal foretages yderligere undersøgelser.

Det betyder ikke, at dommeren alene afgør sagen. Afgørelsen træffes ved udvalgets votering.

Kommunens sagsbehandler sidder ikke som medlem af udvalget

Familieafdelingen og børne- og ungerådgiveren kan have arbejdet med sagen i lang tid, men de er ikke medlemmer af børne- og ungeudvalget.

Forvaltningen kan møde frem og forklare eller uddybe sin indstilling.

Det er derefter udvalgets medlemmer, der skal tage selvstændigt stilling til sagen.

Hvad sker der før mødet?

Når kommunen vil have en sag behandlet i børne- og ungeudvalget, skal den sørge for, at sagen forelægges med sagens akter og den relevante indstilling.

Indstillingen er kommunens begrundede forslag til, hvad udvalget bør beslutte.

Du skal kunne se materialet

I de sager, hvor reglerne om gratis advokatbistand gælder, skal du og barnet fra 10 år også gøres bekendt med retten til at se sagens akter og retten til at udtale jer.

Din advokat skal kunne arbejde med det materiale, udvalget skal træffe afgørelse på.

Hvis du mangler dokumenter eller vil forstå aktindsigtsreglerne generelt, kan du læse guiden om aktindsigt.

Er der en fast frist for, hvornår du skal have materialet?

Den gældende forretningsorden siger, at dagsorden og sagsmateriale skal sendes ud med rimeligt varsel.

Der står ikke en generel landsdækkende regel om, at materialet altid skal være modtaget præcis syv dage før mødet.

Hvis du eller advokaten modtager et omfattende eller vigtigt materiale meget sent, bør det derfor vurderes konkret, om der reelt har været mulighed for at forberede sagen forsvarligt.

Tag det op med advokaten med det samme, hvis materiale kommer sent eller mangler.

Har du ret til gratis advokat?

I de indgribende sager, som behandles i børne- og ungeudvalget efter Barnets lov, gælder særlige regler om gratis advokatbistand.

Forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge fra 10 år skal blandt andet tilbydes gratis advokat i en sag om anbringelse uden samtykke efter § 47.

Advokaten kan gennemgå materialet, drøfte sagen med dig, hjælpe med at identificere juridiske og faktuelle spørgsmål og varetage dine interesser ved udvalgets behandling.

Barnet fra 10 år har sine egne partsrettigheder og kan derfor have en anden advokat end forælderen.

Hvad sker der på mødet?

Mødet i børne- og ungeudvalget er ikke offentligt.

Den præcise praktiske rækkefølge kan variere fra kommune til kommune, men de juridiske hovedrammer er de samme.

Dommeren eller domstolsfuldmægtigen leder mødet.

Forvaltningen kan uddybe sin indstilling.

Forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge, advokaterne og eventuelle relevante bisiddere skal efter reglerne have mulighed for at udtale sig, før udvalget træffer afgørelse.

Udvalgets medlemmer kan have spørgsmål til det materiale eller de oplysninger, der bliver fremlagt.

Du behøver ikke være enig med kommunens indstilling

Kommunens indstilling er ikke afgørelsen.

Det er netop børne- og ungeudvalgets opgave at tage stilling til, om de juridiske betingelser for det foreslåede indgreb er opfyldt.

Udvalget kan derfor nå et andet resultat end kommunen har foreslået.

Kan du have en bisidder med?

Reglerne tager højde for, at en part kan have en anden bisidder ud over advokaten.

Dommeren eller domstolsfuldmægtigen kan dog begrænse antallet af bisiddere.

En bisidder erstatter heller ikke advokaten i en sag, hvor du har ret til gratis advokatbistand. De to roller er forskellige.

Hvem er med under voteringen?

Når udvalget skal drøfte og stemme om afgørelsen, forlader de øvrige deltagere mødet.

Under selve voteringen må kun:

• udvalgets medlemmer,
• og protokolføreren

være til stede.

Kommunens rådgiver, forældrene, barnet og advokaterne deltager derfor ikke i den del af mødet.

Skal barnet med til mødet?

Barnets rolle afhænger blandt andet af alder og den konkrete situation.

Fra 10 år har barnet selvstændige partsbeføjelser i sager, der behandles efter blandt andet §§ 142 og 146.

Inden børne- og ungeudvalget træffer afgørelse, skal barnet eller den unge som udgangspunkt have mulighed for at udtale sig over for udvalget.

For et barn under 10 år kan selve udtalelsen over for udvalget undlades.

Det samme gælder, hvis det må antages at være til skade for barnet eller den unge at udtale sig dér.

Det er vigtigt ikke at forveksle dette med den almindelige inddragelse af barnet.

Et barn under 10 år skal ikke bare holdes uden for sin børnesag. Barnets synspunkter skal fortsat inddrages efter de almindelige regler i Barnets lov på en måde, der passer til barnets alder, modenhed og situation.

Barnet fra 10 år er ikke bare “med som tilhører”

Fra 10 år er barnet part i disse særlige sager.

Det betyder blandt andet egne processuelle rettigheder og egen klageadgang.

I de relevante tvangssager skal barnet også tilbydes gratis advokat.

Hvordan træffer børne- og ungeudvalget afgørelsen?

Udvalget stemmer om sagen.

Ved de fleste af de alvorlige afgørelser, som udvalget træffer efter Barnets lov § 142, gælder et krav om kvalificeret flertal.

Det betyder, at mindst fire af udvalgets fem medlemmer skal stemme for.

Det gælder blandt andet ved en almindelig anbringelse uden samtykke efter § 47.

Det er derfor ikke nok, at tre medlemmer mener, at barnet skal anbringes efter § 47.

Ikke alle afgørelser følger 4-ud-af-5-reglen

Der findes undtagelser.

For eksempel træffes afgørelser efter § 42, stk. 4, ved almindelig stemmeflerhed.

Man bør derfor altid se på den konkrete type afgørelse og ikke bare bruge “fire ud af fem” som en regel for alt, der sker i børne- og ungeudvalget.

Hvis dommeren er uenig

Dommeren har én stemme som medlem af udvalget.

Hvis dommeren ikke er enig i den afgørelse, som flertallet træffer, skal det fremgå af protokollen.

Meddelelsen om afgørelsen skal også oplyse om dommerens afvigende opfattelse.

Du skal have afgørelsen skriftligt

Børne- og ungeudvalgets afgørelser skal meddeles skriftligt.

Afgørelsen skal være begrundet og indeholde relevant klagevejledning.

Ved en anbringelse uden samtykke skal afgørelsen også forholde sig til blandt andet den relevante genbehandlingsfrist.

Hvad er en foreløbig afgørelse?

Nogle situationer er så akutte, at sagen ikke kan vente på et almindeligt møde i børne- og ungeudvalget.

Barnets lov giver derfor formanden – eller næstformanden, hvis formanden er fraværende – mulighed for at træffe visse foreløbige afgørelser, når hensynet til barnets eller den unges øjeblikkelige behov gør, at sagen ikke kan afvente udvalgets behandling.

Det kan blandt andet gælde en foreløbig afgørelse om anbringelse uden samtykke.

Den foreløbige afgørelse er ikke en erstatning for den efterfølgende behandling.

Afgørelsen skal efter reglerne forelægges børne- og ungeudvalget til godkendelse.

Hvis din sag specifikt handler om en akut anbringelse, kan du også læse guiden om anbringelse.

Kan du klage over børne- og ungeudvalgets afgørelse?

Ja.

Afgørelser, som børne- og ungeudvalget træffer efter Barnets lov § 142, kan som udgangspunkt indbringes for Ankestyrelsen.

Klagefristen er fire uger fra det tidspunkt, hvor klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge fra 10 år kan klage.

Der gælder desuden særlige klageregler for enkelte andre personer i bestemte sagstyper.

Klagen stopper ikke automatisk afgørelsen

En klage til Ankestyrelsen har ikke automatisk opsættende virkning.

Det betyder, at afgørelsen som udgangspunkt kan iværksættes, selv om den bliver klaget.

Ankestyrelsens direktør kan under ganske særlige omstændigheder beslutte, at afgørelsen ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen har taget stilling.

Hvad gør Ankestyrelsen?

Ankestyrelsen prøver den påklagede afgørelse efter de særlige regler for disse sager.

Også under behandlingen i Ankestyrelsen gælder regler om blandt andet gratis advokat, aktindsigt og mulighed for at udtale sig.

Hvis du vil forstå den almindelige klageproces og forskellen på klager over kommunale afgørelser mere generelt, kan du læse guiden om klage over en afgørelse.

Kan sagen komme i retten?

Ja, for de afgørelser der er omfattet af Barnets lov § 147.

Efter Ankestyrelsens afgørelse kan klageren ved henvendelse til Ankestyrelsen inden fire uger kræve sagen forelagt for retten.

Det er altså ikke den almindelige model, hvor man først selv anlægger en ny civil sag mod kommunen.

Barnets lov har en særlig adgang til domstolsprøvelse af disse afgørelser.

Hvordan kan du forberede dig til mødet?

Hvis du har fået besked om, at sagen skal i børne- og ungeudvalget, er det en god idé først at få helt styr på, hvad udvalget konkret skal tage stilling til.

Få blandt andet afklaret:

1. Hvilken bestemmelse skal udvalget træffe afgørelse efter?
2. Hvad indstiller kommunen helt præcist til?
3. Har du modtaget hele indstillingen og det materiale, som udvalget skal bruge?
4. Er der faktuelle oplysninger, som er forkerte eller mangler vigtig kontekst?
5. Hvilke oplysninger mener kommunen dokumenterer, at lovens betingelser er opfyldt?
6. Hvad siger den børnefaglige undersøgelse?
7. Hvis der er lavet en forældrekompetenceundersøgelse, hvad konkluderer den konkret?
8. Hvordan er barnets synspunkter blevet inddraget?
9. Har du og barnet fået det relevante tilbud om advokatbistand?
10. Er der kommet væsentligt nyt materiale så sent, at du skal drøfte forberedelsesmulighederne med advokaten?

Det er ofte mere nyttigt at pege præcist på konkrete faktuelle eller juridiske problemer end blot at skrive, at du er uenig med kommunen.