Forældrekompetenceundersøgelse: Hvad betyder den for dig og dit barn?

Hvad er en forældrekompetenceundersøgelse?

En forældrekompetenceundersøgelse er en psykologisk undersøgelse, der skal belyse dit barns behov og dine muligheder for som forælder at imødekomme dem.

Det betyder også, at “forældrekompetence” ikke kan vurderes helt løsrevet fra barnet. Et barn kan have behov, som stiller andre eller større krav til omsorg, struktur, forståelse eller støtte end et andet barn. Derfor skal vurderingen tage udgangspunkt i relationen mellem netop dette barns behov og forælderens ressourcer og vanskeligheder.

Undersøgelsen kan blandt andet få betydning, når kommunen skal tage stilling til, hvilken støtte et barn eller en familie har behov for, eller når der er alvorlig usikkerhed om forældrenes muligheder for at varetage barnets behov.

En FKU kan også indgå i en sag, hvor kommunen overvejer anbringelse. Det betyder ikke i sig selv, at kommunen allerede har besluttet, at barnet skal anbringes.

FKU er ikke det samme som en børnefaglig undersøgelse

Det er vigtigt at skelne mellem en børnefaglig undersøgelse og en forældrekompetenceundersøgelse.

En FKU kan altså være en del af oplysningsgrundlaget i en børnefaglig undersøgelse. Den erstatter ikke den børnefaglige undersøgelse og er ikke kommunens endelige vurdering.

Hvorfor vil kommunen have den lavet?

Kommunen bør ikke vælge en FKU alene, fordi en sag er vanskelig.

Der skal være et konkret behov for psykologfaglig viden, som kan have væsentlig betydning for sagen. Det kan for eksempel være, hvis kommunen mangler viden om, hvordan barnets særlige behov spiller sammen med forældrenes ressourcer og vanskeligheder.

Før en FKU iværksættes, er det relevant at se på, hvad kommunen allerede ved. Hvis de nødvendige forhold kan belyses tilstrækkeligt gennem eksisterende oplysninger, samtaler og viden fra eksempelvis skole, dagtilbud, sundhedspleje eller andre fagpersoner, kan det tale imod at gøre undersøgelsen mere omfattende end nødvendigt.

Opdraget sætter rammen for undersøgelsen

Et vigtigt dokument er undersøgelsens opdrag – altså den opgave, kommunen beder psykologen om at løse.

Opdraget bør gøre det klart:

• hvorfor kommunen ønsker undersøgelsen,
• hvad den skal belyse,
• hvem der skal indgå,
• hvilket materiale psykologen skal have,
• og inden for hvilken ramme undersøgelsen skal foregå.

Det er kommunen, der har det endelige ansvar for opdraget. Psykologen og børne- og ungerådgiveren skal samtidig kvalificere opgaven, så den er fagligt meningsfuld og klart afgrænset.

Det er derfor relevant at få afklaret tidligt:

Hvilke konkrete spørgsmål ønsker kommunen egentlig svar på?

Hvis opdraget er meget bredt eller uklart, kan det være svært at se, hvilke forhold undersøgelsens konklusioner faktisk bygger på.

Du kan bede kommunen om at forklare opdraget og gøre opmærksom på forhold, som du mener er relevante. Retningslinjerne lægger også op til, at forældrenes perspektiver og ønsker skal komme frem i tilrettelæggelsen.

Hvis du skal til opstartsmøde eller et andet møde med kommunen, kan det være nyttigt at have dine spørgsmål til opdraget klar på forhånd.

Hvem laver forældrekompetenceundersøgelsen?

Efter den gældende Barnets lov skal den relevante psykologiske undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren foretages af en psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog).

Du kan stadig møde formuleringen “autoriseret psykolog” i ældre afgørelser og endda i Social- og Boligstyrelsens seneste FKU-retningslinjer fra 2025. Psykologreglerne blev imidlertid ændret fra 1. januar 2026, og den gældende lov bruger nu den nye betegnelse.

Det er ikke tilstrækkeligt, at den kvalificerede psykolog blot skriver under på en FKU, som andre har gennemført. Ankestyrelsens principmeddelelse 16-22 fastslår, at den krævede psykolog selv skal udføre alle dele af selve forældrekompetenceundersøgelsen.

Andre fagpersoners eksisterende oplysninger kan godt være en del af det materiale, psykologen bruger. Det er noget andet end at lade en anden fagperson udføre en del af selve den psykologiske FKU på psykologens vegne.

Kan du selv vælge psykolog?

Som udgangspunkt er det kommunen, der vælger, hvem der skal udføre den undersøgelse, kommunen har bestilt.

Det betyder ikke, at dine synspunkter er irrelevante.

De officielle retningslinjer anbefaler, at kommunen afdækker forældrenes ønsker til valg af psykolog. Det kan for eksempel handle om relevante faglige kvalifikationer, erfaring med et bestemt handicap, sprog eller kulturelle forhold.

Hvis du har en konkret og velbegrundet bekymring ved en bestemt psykolog, er det derfor relevant at rejse den tidligt og forklare hvorfor.

Det giver ikke i sig selv en ret til at vælge en anden bestemt psykolog.

Hvordan foregår en forældrekompetenceundersøgelse?

Der findes ikke én fast procedure eller én bestemt testpakke, som skal bruges i alle FKU’er.

Undersøgelsen skal tilrettelægges ud fra det konkrete opdrag og bygge på flere informationskilder. Typisk vil psykologen kombinere materiale fra sagen med samtaler, undersøgelser og observationer.

Psykologen får relevante oplysninger fra sagen

Psykologen vil normalt have behov for at kende relevante dele af sagens historik.

Det kan blandt andet være:

• oplysninger fra barnet,
• tidligere støtte og evalueringer,
• oplysninger fra skole eller dagtilbud,
• sundhedsfaglige oplysninger,
• tidligere undersøgelser,
• eller andre dokumenter med betydning for det konkrete opdrag.

Kommunen skal ikke bare sende hele sagen til psykologen uden afgrænsning. Materialet skal være relevant og nødvendigt for den opgave, psykologen skal løse.

Hvis du ønsker at vide, hvilke dokumenter og oplysninger kommunen har i din sag, kan du læse om aktindsigt i din sag.

Samtaler med dig

Samtaler med forældrene er en central del af undersøgelsen.

Du skal have mulighed for med egne ord at fortælle om dit barn, din families situation, din egen baggrund og dine tanker om de problemer eller bekymringer, sagen handler om.

Samtalerne er ikke kun et spørgsmål om at besvare en række rigtige eller forkerte spørgsmål. De indgår sammen med undersøgelsens øvrige oplysninger i psykologens samlede faglige vurdering.

Undersøgelse og samtaler med barnet

Barnet er ikke blot en informationskilde om forældrene.

FKU’en skal tage udgangspunkt i barnets behov, og barnet har efter Barnets lov selvstændige rettigheder til inddragelse og indflydelse.

Hvordan barnet konkret indgår i undersøgelsen, afhænger blandt andet af barnets alder, modenhed, funktionsniveau og de spørgsmål, undersøgelsen skal belyse.

Barnet skal som udgangspunkt have en forståelig forklaring på, hvorfor undersøgelsen finder sted, og hvad der skal ske.

Observationer af samspillet

Psykologen kan observere samspillet mellem barnet og forældrene.

Observationerne kan blandt andet bruges til at belyse, hvordan forælderen registrerer og reagerer på barnets signaler og behov, og hvordan barnet og forælderen fungerer sammen.

Et enkelt øjeblik bør ikke stå alene. Retningslinjerne lægger op til, at omfang og antal observationer må vurderes konkret, og at psykologens samlede vurdering bygger på flere informationskilder.

Psykologiske tests og andre metoder

Psykologiske tests kan indgå, men der er ikke én bestemt test, som alle forældre skal gennemføre.

Det er psykologen, der har det psykologfaglige ansvar for metodevalget. Metoderne skal være relevante i forhold til opdraget, og psykologen bør kunne forklare, hvad en konkret test eller metode bidrager med.

Et testresultat må ikke behandles, som om det alene kan afgøre, om en person har tilstrækkelige forældrekompetencer.

Forældrefunktionen skal vurderes samlet og i forhold til det konkrete barns behov.

Der gælder desuden særlige regler om standardiserede psykologiske tests i bestemte sager med grønlandsk tilknytning. Dem kan du læse om længere nede på siden.

Skal du medvirke til undersøgelsen?

En fuld forældrekompetenceundersøgelse forudsætter, at forældrene deltager i det omfang, psykologen vurderer nødvendigt.

Det betyder ikke, at du skal betragte undersøgelsen som en almindelig kommunal ordre, du fysisk kan tvinges til at gennemføre. Omvendt er det heller ikke korrekt, at det er uden konsekvenser blot at sige nej.

Hvis du er usikker på, om du ønsker at deltage, er det vigtigt først at forstå:

• hvad kommunen ønsker undersøgt,
• hvorfor kommunen mener, at FKU’en er nødvendig,
• hvad konsekvensen kan blive, hvis undersøgelsen ikke kan gennemføres,
• og hvilket andet materiale kommunen i så fald kan lægge til grund.

Hvis du ikke ønsker eller kan medvirke

Hvis du afviser at deltage eller ikke er i stand til at medvirke i det nødvendige omfang, kan den fulde FKU ikke gennemføres.

Kommunens børnesag forsvinder imidlertid ikke af den grund.

Kommunen skal fortsat tage stilling til, hvordan sagen kan oplyses tilstrækkeligt. I særlige sammenhænge kan der desuden foretages vurderinger på baggrund af eksisterende materiale frem for en gennemført FKU.

Manglende medvirken bør derfor vurderes konkret i forhold til netop din sag – ikke ud fra en generel forestilling om, at du enten “skal” eller “frit kan lade være”.

Kommunen kan stadig have mulighed for at indhente oplysninger

Dit samtykke til selve FKU-forløbet og kommunens adgang til at indhente oplysninger til børnesagen er ikke det samme juridiske spørgsmål.

I børnesager giver Retssikkerhedsloven i visse tilfælde kommunen mulighed for at indhente nødvendige oplysninger uden forældrenes samtykke. Kommunen skal fortsat forsøge at få samtykke, men et manglende samtykke betyder ikke nødvendigvis, at kommunen ikke kan indhente de nødvendige oplysninger på anden måde.

Hvad sker der med rapporten?

Når undersøgelsen er færdig, udarbejder psykologen en erklæring.

Den skal blandt andet beskrive undersøgelsens formål og opdrag, det materiale og de metoder, der er brugt, relevante oplysninger om barnet og forældrene samt psykologens samlede vurdering.

Rapportens konklusion kan få stor betydning.

Men den er ikke kommunens afgørelse.

Psykologen leverer et psykologfagligt bidrag til sagen. Kommunen har ansvaret for at forholde sig til rapporten sammen med sagens øvrige oplysninger og træffe de relevante juridiske beslutninger.

Du bør få rapporten gennemgået

De officielle retningslinjer lægger op til, at psykologen gennemgår erklæringen med de forældre – og efter omstændighederne børn – der har deltaget, før erklæringen sendes til kommunen.

Gennemgangen har blandt andet til formål at opdage faktuelle fejl og alvorlige misforståelser.

Du behøver ikke være enig i psykologens faglige konklusion for at kunne genkende, hvad der faktisk er blevet sagt og sket under undersøgelsen.

Faktuelle fejl og faglig uenighed er ikke det samme

Hvis rapporten eksempelvis angiver en forkert dato, beskriver et udsagn forkert eller bygger på en faktuel oplysning, som ikke er korrekt, bør du pege konkret på fejlen.

Det er noget andet end at være uenig i psykologens faglige vurdering.

Du kan godt være uenig i, hvilken betydning psykologen tillægger en observation eller et bestemt forhold. En sådan uenighed betyder ikke automatisk, at psykologen skal ændre sin faglige konklusion.

I den situation er det ofte mere præcist at:

1. beskrive, hvilken vurdering du er uenig i,
2. forklare hvorfor,
3. pege på eventuelle oplysninger, der taler i en anden retning,
4. og sørge for, at dine bemærkninger kommer ind i kommunens sag.

De officielle retningslinjer nævner udtrykkeligt, at forældrenes kommentarer kan tilføjes eller vedhæftes erklæringen.

Aktindsigt og partshøring

Når FKU’en indgår i kommunens sag, skal de almindelige regler om blandt andet partsaktindsigt og efter omstændighederne partshøring ses sammen med Barnets lovs regler.

En part kan som udgangspunkt få indsigt i sagens dokumenter med de undtagelser, der følger af lovgivningen.

Hvis kommunen senere vil lægge væsentlige ukendte oplysninger eller eksterne faglige vurderinger til ugunst for dig til grund for en afgørelse, kan reglerne om partshøring også få betydning.

Kan du kræve en anden psykolog eller en ny undersøgelse?

Der er ikke en generel regel om, at du har krav på en “second opinion”, en selvvalgt ny psykolog eller en ny FKU, fordi du er uenig i den første.

Det betyder ikke, at kvaliteten af den første undersøgelse er ligegyldig.

Hvis du mener, at der er konkrete problemer, er det mere præcist at identificere dem:

• Var psykologen kvalificeret efter de gældende regler?
• Er opdraget uklart?
• Mangler der vigtige oplysninger?
• Er der væsentlige faktuelle fejl?
• Er metoderne forklaret og relevante for opdraget?
• Er konklusionen i overensstemmelse med det materiale, den bygger på?
• Er relevante modsatrettede oplysninger håndteret?

Kommunen har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

Det kan derfor efter omstændighederne blive nødvendigt at indhente supplerende oplysninger eller en ny faglig vurdering. Men det er ikke det samme som, at forælderen har en ubetinget ret til at kræve en ny FKU.

Hvis selve lovkravet til den psykolog, der har udført FKU’en, ikke er opfyldt, er situationen mere alvorlig. Ankestyrelsen har fastslået, at en undersøgelse, der ikke er udført af den krævede kvalificerede psykolog, ikke kan bruges til at vurdere forældrekompetencerne. Myndigheden må derefter tage stilling til, om en ny undersøgelse er nødvendig, eller om sagen kan oplyses tilstrækkeligt på anden måde.

Kan du klage over en FKU?

Der findes ikke ét samlet “FKU-klagesystem”.

Det afgørende er, hvad du ønsker at klage over.

Kommunens beslutning om FKU

Kommunens beslutning om at få lavet – eller ikke få lavet – en FKU betragtes som et led i sagsoplysningen og ikke som en selvstændig afgørelse, der kan påklages administrativt på samme måde som eksempelvis en senere afgørelse om støtte.

Hvis din klage handler om kommunens sagsbehandling, kan den rettes til kommunens ledelse.

Klage over psykologens faglige arbejde

Klagesystemet for psykologer blev ændret 1. januar 2026.

Hvis din kritik retter sig mod psykologens sundhedsfaglige arbejde med FKU’en, kan en klage efter de gældende regler indgives til Styrelsen for Patientklager. Styrelsen nævner udtrykkeligt forældrekompetenceundersøgelser blandt de psykologiske erklæringer og undersøgelser, der kan være omfattet.

Det er et andet spørgsmål end, om kommunen har lagt korrekt vægt på rapporten i din børnesag.

Klage over en senere afgørelse

Hvis kommunen eller en anden kompetent myndighed senere træffer en afgørelse på baggrund af sagen, kan kritik af FKU’en efter omstændighederne indgå i en klage over den afgørelse.

Det kan for eksempel handle om, at kommunen har lagt vægt på en undersøgelse med væsentlige fejl, eller at sagen ikke har været tilstrækkeligt oplyst.

Læs mere om den almindelige proces i guiden om klage over en afgørelse.

Betyder en FKU, at dit barn skal anbringes?

Nej.

En FKU kan være et tegn på, at kommunen vurderer, at der er alvorlige eller komplekse spørgsmål, som kræver særlig psykologfaglig belysning. Den bruges også i sager, hvor anbringelse overvejes.

Men FKU’en er ikke en beslutning om anbringelse.

Hvis kommunen konkret overvejer anbringelse, kan du læse mere om betingelserne, samtykke, beslutningskompetence og klage i guiden om anbringelse.

Særligt om FKU og grønlandsk tilknytning

Der gælder særlige regler i visse sager, hvor anbringelse overvejes, og barnet, den unge, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland eller har den tætte tilknytning til grønlandsk sprog, kultur og værdier, som Barnets lov beskriver.

Hvis en relevant psykologisk undersøgelse eller vurdering ellers kunne være foretaget ved en standardiseret psykologisk test, skal kommunen i de situationer, som Barnets lov § 171 b omfatter, i stedet anmode den særlige enhed i VISO med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold om en udredning.

Det betyder ikke, at enhver FKU af en familie med grønlandsk tilknytning er forbudt.

Reglen vedrører den konkrete brug af standardiserede psykologiske tests i de sager, som bestemmelsen omfatter.

Ankestyrelsen har i principmeddelelse 4-26 fastslået, at kravet er en vigtig retssikkerhedsgaranti. Hvis reglen er tilsidesat, kan de dele af en psykologisk vurdering, som bygger på den standardiserede test, ikke anvendes som grundlag for den relevante anbringelses- eller adoptionsafgørelse.

Andre dele af undersøgelsen kan efter en konkret vurdering fortsat have betydning.

Fem ting det er værd at få afklaret tidligt

Når kommunen foreslår en FKU, kan det gøre forløbet mere overskueligt at få svar på fem konkrete spørgsmål:

1. Hvorfor mener kommunen, at en FKU er nødvendig?
   Bed om at få det konkrete formål forklaret – ikke kun at “sagen skal belyses”.
2. Hvad står der i opdraget?
   Se efter hvilke spørgsmål psykologen faktisk skal besvare.
3. Hvem skal undersøges, og hvilke metoder forventes anvendt?
   Metoderne skal hænge sammen med opdraget.
4. Hvilke dokumenter får psykologen?
   Hvis du mener, at en central oplysning mangler eller er forkert, er det bedre at tage spørgsmålet op tidligt end efter den endelige rapport.
5. Hvordan kan du kommentere rapporten?
   Få klarhed over gennemgangen af erklæringen og over, hvordan eventuelle faktuelle rettelser eller skriftlige bemærkninger kommer ind i sagen.

En FKU kan være et belastende forløb, fordi meget personlige forhold bliver undersøgt, og fordi rapporten kan få stor betydning. Det gør det desto vigtigere at forstå, hvad undersøgelsen skal belyse, og hvilke dele af sagen der fortsat er kommunens juridiske ansvar.