Hvem har ansvaret for at oplyse din sag?

Hvem har ansvaret for at oplyse sagen?

Udgangspunktet er, at den myndighed, der skal træffe afgørelsen, har ansvaret for sagsoplysningen.

Det gælder både for:

• det relevante juridiske grundlag,
• og de faktiske oplysninger, der er nødvendige for at anvende reglerne korrekt.

På socialområdet er princippet lovfæstet i retssikkerhedslovens § 10:

Myndigheden skal sørge for, at sagen er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at der kan træffes afgørelse.

Det betyder ikke, at sagsbehandleren personligt skal fremskaffe hvert enkelt dokument.

Oplysninger kan blandt andet komme fra:

• dig,
• myndighedens egne sager og systemer,
• andre myndigheder,
• læger og andre sundhedspersoner,
• fagpersoner,
• eller andre relevante kilder.

Det afgørende er, om den myndighed, der træffer afgørelsen, samlet set har et tilstrækkeligt grundlag.

Hvad er officialprincippet?

Officialprincippet kaldes også undersøgelsesprincippet.

Det er et grundlæggende forvaltningsretligt princip om, at myndigheden skal sikre det nødvendige grundlag, før den træffer afgørelse.

På socialområdet er princippet som nævnt lovfæstet i retssikkerhedslovens § 10. På andre forvaltningsområder gælder officialprincippet som en almindelig forvaltningsretlig retsgrundsætning, medmindre særlige regler bestemmer noget andet.

Formålet er ikke at indsamle mest muligt materiale.

Formålet er at sikre, at myndigheden kan træffe en materielt lovlig og rigtig afgørelse på et forsvarligt grundlag.

Hvilke oplysninger skal kommunen have?

Det afhænger først og fremmest af de regler, kommunen skal træffe afgørelse efter.

Hvis en bestemt ydelse eksempelvis kræver:

• en bestemt type funktionsnedsættelse,
• et bestemt støttebehov,
• bestemte udgifter,
• eller bestemte faktiske forhold,

skal myndigheden have de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere disse betingelser.

Der findes derfor ikke én universel dokumentliste, som gælder i alle kommunale sager.

Kommunen skal først forstå det juridiske spørgsmål og derefter afgøre, hvilke faktiske oplysninger der er nødvendige.

Hvis oplysninger undervejs viser, at et andet retsgrundlag kan være relevant, kan det også betyde, at sagen skal undersøges yderligere.

Mere dokumentation er ikke altid bedre

Officialprincippet er ikke en tilladelse til at indhente alt, der måske kunne være interessant.

Ombudsmanden fremhæver, at myndigheden skal undersøge sagen så langt, som det er nødvendigt for at træffe en rigtig afgørelse – men heller ikke gennemføre undersøgelser, som ikke er relevante.

Der findes desuden andre regler, som begrænser adgangen til at indhente oplysninger.

Forvaltningslovens § 32 begrænser offentligt ansattes adgang til at skaffe fortrolige oplysninger, der ikke har betydning for deres opgaver, og databeskyttelsesreglerne stiller blandt andet krav om formål og nødvendighed ved behandling af personoplysninger.

Hvis kommunen beder om omfattende oplysninger, er et relevant spørgsmål derfor:

Hvad skal oplysningerne bruges til i vurderingen af min sag?

Må kommunen bede dig om dokumentation?

Ja.

Officialprincippet betyder ikke, at en borger kan sende en ansøgning uden de nødvendige oplysninger og derefter kræve, at kommunen skaffer alt.

I ansøgningssager kan myndigheden i vidt omfang bede parten om at bidrage med relevante oplysninger, som parten allerede har eller relativt enkelt kan fremskaffe.

På socialområdet følger det direkte af retssikkerhedslovens § 11, at myndigheden kan anmode en person, der søger om eller får hjælp, om at medvirke til at få de oplysninger frem, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er berettiget til.

Men der er forskel på at bede dig om:

• et dokument, du allerede har,
• en konkret oplysning om dine egne forhold,
• at give samtykke til indhentning af relevant materiale,

og at kræve, at du selv sørger for kompliceret eller dyr sagkyndig dokumentation.

Hvis en oplysning kræver særlig fagkundskab, betydelige omkostninger eller en indsats, du reelt ikke kan forventes at kunne levere, kan myndigheden efter omstændighederne selv skulle fremskaffe oplysningerne eller hjælpe dig med det.

Lægelige og faglige oplysninger

Mange socialretlige sager kræver faglige oplysninger.

Det kan for eksempel være oplysninger fra:

• egen læge,
• hospital,
• speciallæge,
• psykolog,
• fysioterapeut,
• PPR,
• skole,
• bosted,
• eller andre fagpersoner.

Officialprincippet betyder, at kommunen skal tage stilling til, om den nødvendige fagkundskab er til stede.

Kommunen kan ikke nøjes med at gætte på et lægeligt, psykologisk eller andet fagligt spørgsmål, hvis spørgsmålet kræver særlig fagkundskab, som myndigheden ikke selv har.

Det betyder heller ikke, at enhver sag nødvendigvis kræver en ny erklæring eller undersøgelse.

Spørgsmålet er, om det eksisterende materiale er tilstrækkeligt til den konkrete afgørelse.

Skal du give samtykke?

På socialområdet giver retssikkerhedslovens § 11 a mulighed for, at myndigheden efter forudgående samtykke kan indhente nødvendige oplysninger fra blandt andet andre myndigheder, uddannelsesinstitutioner, læger, sygehuse og visse private.

Der findes samtidig særlige regler, hvor oplysninger under nærmere betingelser kan indhentes uden samtykke.

Du bør derfor være forsigtig med to modsatrettede påstande:

• “Kommunen må aldrig hente oplysninger uden mit samtykke.”
• “Kommunen kan altid hente alle relevante oplysninger uden mit samtykke.”

Begge er for kategoriske.

Hvis kommunen beder dig om samtykke, kan du spørge:

• hvilke oplysninger kommunen vil indhente,
• hvorfra de skal indhentes,
• hvorfor oplysningerne er nødvendige,
• og hvilken betydning et manglende samtykke kan få.

På socialområdet skal myndigheden desuden skriftligt oplyse borgeren om blandt andet konsekvenserne af manglende medvirken efter reglerne i retssikkerhedslovens § 12.

Hvad hvis du ikke kan skaffe det, kommunen beder om?

Der er forskel på ikke at ville medvirke og ikke at kunne medvirke.

Hvis kommunen beder dig om noget, du reelt ikke kan fremskaffe, bør du fortælle det tydeligt.

Forklar:

1. hvilken oplysning kommunen har bedt om,
2. hvorfor du ikke selv kan skaffe den,
3. hvem der eventuelt ligger inde med den,
4. og om du kan medvirke på en anden måde.

Ombudsmandens gennemgang af officialprincippet fremhæver, at hvis en part ikke er i stand til at opfylde myndighedens relevante krav til sagsoplysningen, må myndigheden normalt selv sørge for eller bistå med at fremskaffe oplysningerne.

Det kan derfor være vigtigt at reagere frem for blot at lade kommunens anmodning stå ubesvaret.

Hvad hvis du ikke vil medvirke?

Du kan ikke nødvendigvis tvinges til at fremskaffe enhver oplysning.

Men manglende medvirken kan få betydning.

På socialområdet følger det af retssikkerhedslovens § 11 b, at hvis du ikke medvirker efter § 11 eller ikke giver det relevante samtykke efter § 11 a, skal sagen om hjælp som udgangspunkt behandles på det foreliggende grundlag, medmindre oplysningerne kan indhentes uden samtykke efter de særlige regler.

Det kan i praksis være afgørende.

Hvis de eksisterende oplysninger ikke dokumenterer, at betingelserne for hjælpen er opfyldt, kan resultatet blive et afslag.

Det er imidlertid mere præcist at sige:

“Sagen kan blive afgjort på det materiale, der allerede foreligger.”

end:

“Hvis du ikke giver samtykke, får du automatisk afslag.”

Hvad betyder “på det foreliggende grundlag”?

Det betyder, at myndigheden træffer afgørelsen ud fra de oplysninger, den lovligt har til rådighed.

Eksempel:

Du søger om en støtteform, hvor din funktionsevne er afgørende.

Kommunen mangler oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere din funktionsevne.

Du bliver gjort klart opmærksom på, hvilke oplysninger der mangler og hvorfor.

Hvis oplysningerne ikke bliver tilvejebragt, og kommunen ikke har adgang til at indhente dem på anden måde, kan den blive nødt til at afgøre sagen ud fra det eksisterende materiale.

Hvis materialet ikke viser, at betingelserne er opfyldt, kan det føre til afslag.

Det er en bevismæssig konsekvens af det manglende grundlag – ikke nødvendigvis en sanktion for, at du har sagt nej.

Kommunen skal forklare, hvad der mangler

Hvis kommunen vil tillægge din manglende medvirken betydning, bør det stå klart, hvad den faktisk mangler.

Ombudsmanden fremhæver som udgangspunkt, at myndigheden skal have præciseret:

• hvilke oplysninger der er behov for,
• hvordan oplysningerne kan skaffes,
• og at manglende medvirken kan betyde, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag.

På socialområdet suppleres dette af de særlige regler i retssikkerhedsloven.

Hvis du får en meget generel besked som:

“Vi mangler dokumentation”

kan det derfor være relevant at spørge:

Hvilket konkret forhold mangler kommunen at få belyst for at kunne træffe afgørelse?

Hvad hvis oplysningerne modsiger hinanden?

To oplysninger kan pege i hver sin retning.

Det kan for eksempel være:

• du beskriver én funktionsevne, mens en ældre lægeerklæring beskriver noget andet,
• skole og forældre beskriver barnet forskelligt,
• to fagpersoner vurderer samme forhold forskelligt,
• eller et journalnotat bestrides.

Kommunen må ikke nødvendigvis bare vælge den ene version uden videre.

Hvis der er reel tvivl om et væsentligt faktum, hører det til sagsoplysningen at forsøge at afklare tvivlen.

Oplysninger fra en anden myndighed eller en fagperson er heller ikke automatisk ufejlbarlige. Myndigheden kan efter omstændighederne skulle forholde sig kritisk til dem.

Hvis afgørelsen bygger på et omtvistet faktum, bør begrundelsen gøre det forståeligt, hvilket faktisk grundlag myndigheden har lagt til grund.

Hvis nye oplysninger er til ugunst for dig, og du ikke kender dem, kan reglerne om partshøring også blive relevante.

Hvad hvis kommunen overser en oplysning, du allerede har sendt?

Myndigheden skal også tage relevante oplysninger i sit eget materiale i betragtning.

Hvis du mener, at en bestemt erklæring, mail eller anden oplysning allerede ligger i sagen, kan du gøre kommunen konkret opmærksom på:

• dokumentets dato,
• hvem der har udarbejdet det,
• hvor det tidligere blev sendt,
• og hvilket punkt i sagen det efter din opfattelse belyser.

Aktindsigt i din sag kan være nyttigt, hvis du er usikker på, hvilke dokumenter myndigheden faktisk har.

Hvis problemet i stedet er, at en vigtig mundtlig oplysning aldrig blev dokumenteret, kan du læse om notatpligt.

Hvad hvis kommunen vil indhente oplysninger, du mener er irrelevante?

Bed kommunen forklare sammenhængen.

Spørg eksempelvis:

“Hvordan er denne oplysning relevant for de betingelser, kommunen skal vurdere i min sag?”

Det er ikke dig, der endeligt afgør relevansen.

Men myndigheden skal kunne forbinde sin sagsoplysning med den afgørelse, der skal træffes.

Officialprincippet kræver tilstrækkelig oplysning – ikke ubegrænset oplysning.

Hvad sker der, hvis sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst?

En myndighed må ikke træffe afgørelse på et utilstrækkeligt grundlag.

Men det betyder ikke, at enhver mindre mangel automatisk gør afgørelsen ugyldig.

Betydningen afhænger blandt andet af:

• hvilken oplysning der mangler,
• om den kunne have betydning for resultatet,
• om fejlen kan afhjælpes,
• og hvor sagen behandles.

Utilstrækkelig sagsoplysning kan efter omstændighederne føre til:

• at afgørelsen tilsidesættes,
• at sagen genoptages,
• eller at en klageinstans hjemviser sagen til ny behandling.

Officialprincippet regnes som en vigtig såkaldt garantiforskrift, men den konkrete retsvirkning må vurderes i den enkelte sag.

Hvad betyder en hjemvisning?

Hvis en klageinstans hjemviser en sag, betyder det grundlæggende, at sagen sendes tilbage til den myndighed, der skal behandle den igen.

Det kan for eksempel skyldes, at nødvendige oplysninger eller vurderinger mangler.

En hjemvisning er derfor ikke det samme som, at borgeren nødvendigvis får medhold i selve det materielle krav.

Myndigheden skal først rette den mangel, der har ført til hjemvisningen, og træffe en ny afgørelse.

Hvis du allerede har fået en afgørelse og overvejer at klage, kan du læse guiden om klage over en afgørelse.

Fem praktiske skridt, hvis din sag mangler oplysninger

1. Find ud af, hvad kommunen mener mangler

Bed om en konkret beskrivelse.

2. Spørg, hvorfor oplysningen er nødvendig

Hvilken betingelse i sagen skal den belyse?

3. Afklar, hvem der realistisk kan fremskaffe den

Er det et dokument, du har? Skal kommunen indhente det? Kræver det en fagperson?

4. Ret fejl eller uenighed skriftligt

Hvis materialet indeholder en oplysning, du bestrider, så forklar konkret hvorfor og vedlæg relevant materiale.

5. Reagér inden afgørelsen

Det er ofte lettere at få et mangelfuldt oplysningsgrundlag rettet, mens sagen stadig behandles, end først efter at afgørelsen er truffet.

Ofte stillede spørgsmål

Er det kommunen eller mig, der skal bevise min sag?

Myndigheden har ansvaret for, at sagen samlet set er tilstrækkeligt oplyst, men du kan selv skulle bidrage med oplysninger. I ansøgningssager kan din medvirken være afgørende for, om betingelserne for hjælpen kan dokumenteres.

Kan kommunen kræve, at jeg selv skaffer en speciallægeerklæring?

Ikke enhver type sagkyndig dokumentation kan uden videre lægges over på dig. Det afhænger blandt andet af hjemlen, oplysningens nødvendighed og hvor byrdefuldt eller omkostningskrævende det er at fremskaffe den.

Kan kommunen indhente min lægejournal?

Der findes regler om kommunens adgang til at indhente nødvendige oplysninger og om samtykke. Hvilke oplysninger der konkret kan indhentes, og om samtykke er nødvendigt, afhænger af reglerne og den konkrete sag.

Hvad sker der, hvis jeg ikke giver samtykke?

På socialområdet kan sagen efter retssikkerhedslovens § 11 b blive behandlet på det foreliggende grundlag, hvis de relevante oplysninger ikke kan indhentes på anden lovlig måde. Det kan efter omstændighederne føre til afslag, men der gælder ikke en almindelig regel om automatisk afslag alene på grund af et nej til samtykke.

Skal kommunen undersøge alle oplysninger, jeg beder den om?

Nej. Hvis den yderligere oplysning ikke er relevant eller nødvendig for afgørelsen, kan myndigheden som udgangspunkt undlade at indhente den. Hvis den derimod er nødvendig for et forsvarligt afgørelsesgrundlag, følger det af officialprincippet, at sagen skal undersøges tilstrækkeligt.

Hvad hvis kommunen bruger forældede oplysninger?

Det afhænger af, om oplysningerne stadig giver et tilstrækkeligt og pålideligt grundlag for den aktuelle afgørelse. Hvis forholdene har ændret sig, kan der være behov for nyere oplysninger.

Er afgørelsen ugyldig, hvis sagen mangler oplysninger?

Ikke automatisk. Utilstrækkelig sagsoplysning kan være en væsentlig fejl og kan føre til blandt andet ugyldighed, genoptagelse eller hjemvisning, men retsvirkningen afhænger af den konkrete mangel og sagen.

Retsgrundlag og kilder

Centrale retskilder og officielle faglige kilder:

• Retssikkerhedsloven, LBK nr. 680 af 3. august 2026, navnlig §§ 10-12.
• Folketingets Ombudsmand, Myndighedsguiden, overblik #8 om officialprincippet.
• Folketingets Ombudsmand, Myndighedsguiden, overblik #9 om partshøring.
• Folketingets Ombudsmand, Myndighedsguiden, overblik #5 om vejledning.
• Forvaltningsloven, navnlig §§ 19, 21, 29 og 32 efter relevans.
• Databeskyttelsesforordningens artikel 5 efter relevans.
• Ankestyrelsens principmeddelelse 50-19 om blandt andet kommunens oplysningspligt og helhedsvurdering.
• Ankestyrelsen, Handicapsagsbarometret 2025, om blandt andet utilstrækkelig sagsoplysning.

Relaterede guides

• Aktindsigt i din sag
• Notatpligt: Hvad skal kommunen skrive ned i din sag?
• Partshøring
• Afgørelse og begrundelse
• Klage over en afgørelse