Bostøtte efter § 85 – reglerne om socialpædagogisk støtte

Hvad er bostøtte?

Bostøtte er et almindeligt navn for socialpædagogisk støtte.

Efter servicelovens § 85 skal kommunen tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der opfylder bestemmelsens betingelser.

Støtten handler ikke nødvendigvis om selve boligen.

Formålet kan være at hjælpe dig til at klare hverdagen, fastholde dine færdigheder, udvikle nye færdigheder eller kompensere for de vanskeligheder, som din funktionsnedsættelse eller dine sociale problemer medfører.

Nogle har brug for forholdsvis afgrænset støtte til bestemte områder.

Andre har behov for omfattende og løbende støtte.

Det afgørende er ikke, hvad kommunen kalder sit lokale tilbud, men hvilken hjælp du konkret har behov for, og hvilken bestemmelse hjælpen hører under.

§ 85 a er en anden bostøtteordning

Serviceloven har også en § 85 a om specialiserede støttemetoder efter Housing First-tilgangen til personer i hjemløshed eller risiko for hjemløshed.

Det er en særskilt ordning med egne betingelser og i visse situationer særlige regler om valg af den person, der leverer støtten.

Denne guide handler om almindelig socialpædagogisk støtte efter § 85.

Hvem kan få bostøtte?

Servicelovens § 85 omfatter personer, som har behov for støtten på grund af:

• betydelig nedsat fysisk funktionsevne,
• betydelig nedsat psykisk funktionsevne,
• eller særlige sociale problemer.

Der skal være en sammenhæng mellem dine vanskeligheder og det behov for støtte, du søger hjælp til.

Du behøver ikke have en bestemt diagnose

En diagnose kan være vigtig dokumentation, men den afgør ikke alene, om du kan få socialpædagogisk støtte.

Du kan derfor ikke automatisk få § 85-støtte, fordi du eksempelvis har autisme, ADHD, en psykisk lidelse eller en hjerneskade.

Omvendt kan kommunen heller ikke stille et generelt krav om, at du skal have en bestemt diagnose.

Det relevante spørgsmål er, hvordan du faktisk fungerer, og hvilke vanskeligheder du har i hverdagen.

Behovet behøver ikke være varigt

Det er heller ikke et krav, at din funktionsnedsættelse eller dine sociale problemer er varige.

Du kan godt være i målgruppen, mens din situation stadig er under afklaring.

Det betyder ikke, at ethvert midlertidigt problem giver ret til socialpædagogisk støtte. Betingelserne i § 85 skal stadig være opfyldt, og kommunen skal vurdere det konkrete støttebehov.

Hvad kan bostøtten hjælpe med?

Indholdet kan variere meget fra person til person.

Socialpædagogisk støtte kan efter omstændighederne blandt andet være hjælp eller støtte til at:

• skabe struktur i dagen eller ugen,
• planlægge og overholde aftaler,
• åbne, forstå og reagere på post,
• få overblik over økonomi og regninger,
• kommunikere med kommunen eller andre myndigheder,
• bruge digitale løsninger,
• arbejde med egenomsorg,
• etablere eller fastholde sociale relationer,
• bryde social isolation,
• deltage i aktiviteter,
• planlægge transport,
• holde styr på aftaler med læge eller behandling,
• udvikle færdigheder,
• eller fastholde et eksisterende funktionsniveau.

Listen er ikke en liste over ydelser, som alle i målgruppen automatisk har ret til.

Kommunen skal vurdere, hvilke konkrete behov du har, og om behovene hører under § 85 eller skal dækkes efter andre regler.

Støtten behøver ikke altid føre til, at du bliver selvhjulpen

Socialpædagogisk støtte kan være udviklende.

Men støtten kan også være vedligeholdende eller kompenserende.

For nogle mennesker kan formålet være at lære selv at håndtere en aktivitet. For andre kan det realistiske formål være at fastholde et funktionsniveau, forebygge forværring eller sikre den nødvendige omsorg og støtte i hverdagen.

Kommunen kan derfor ikke generelt gøre retten til § 85-støtte afhængig af, at du hele tiden udvikler dig eller på kort sigt kan undvære hjælpen.

Bostøtte er ikke behandling

Socialpædagogisk støtte kan godt omfatte samtaler om eksempelvis følelser, bekymringer og vanskelige situationer, når samtalerne er en del af socialpædagogisk støtte til at mestre hverdagen.

Det gør ikke støtten til psykologisk eller psykiatrisk behandling.

Hvis behovet primært er egentlig behandling, skal det vurderes efter de regler og i den sektor, som har ansvaret for behandlingen.

Hvad er forskellen på bostøtte, personlig hjælp og BPA?

Er bostøtte kun til personer i egen bolig?

Nej.

Det er rigtigt, at mange kommunale tilbud kaldes eksempelvis “bostøtte i eget hjem”, og at § 85 ofte bruges til mennesker, som bor i en almindelig bolig.

Men den juridiske ret til socialpædagogisk støtte efter § 85 er ikke afgrænset efter boligformen.

Støtten kan efter en konkret vurdering også være relevant, hvis du eksempelvis bor i:

• et bofællesskab,
• en almen bolig med støtte,
• et botilbud,
• en plejebolig,
• eller en anden boligform.

Det betyder ikke, at du har ret til den samme hjælp to gange.

Hvis et bestemt støttebehov allerede dækkes som en del af den hjælp, du modtager i et botilbud, skal kommunen tage det med i vurderingen.

Det relevante spørgsmål er derfor:

Bliver dit konkrete behov faktisk dækket?

Hvis spørgsmålet i stedet er, om du har behov for en anden boligform eller et egentligt botilbud, kan du læse den særskilte guide.

Hvordan vurderer kommunen dit behov?

Kommunen skal foretage en konkret vurdering af din situation.

Det er derfor nyttigt at beskrive hverdagen så præcist som muligt.

Det kan blandt andet have betydning:

• hvilke ting du har svært ved,
• hvorfor du har svært ved dem,
• hvad du kan klare uden hjælp,
• hvad du kun kan klare med støtte,
• hvor ofte behovet opstår,
• hvor længe det typisk varer,
• om behovet varierer fra dag til dag,
• hvad der sker, når støtten ikke er der,
• hvilken støtte du allerede får,
• og om den nuværende støtte faktisk dækker behovet.

En diagnose kan være en del af sagens oplysninger, men et navn på en diagnose fortæller ikke i sig selv, hvordan din hverdag fungerer.

Kommunens kvalitetsstandard er ikke hele svaret

Kommunen kan have en kvalitetsstandard eller et vejledende serviceniveau for bostøtte.

Det kan eksempelvis beskrive kommunens normale måde at organisere hjælpen på.

Men en generel standard kan ikke erstatte den konkrete vurdering af dig.

Kommunen kan derfor ikke nøjes med at sige:

• “Vi giver højst denne type støtte”,
• “bostøtte gives kun i egen bolig”,
• “alle forløb stopper efter et bestemt antal måneder”,
• eller “den aktivitet dækker vi aldrig”,

hvis loven og dit konkrete behov kræver en anden vurdering.

Et serviceniveau er et udgangspunkt inden for lovens rammer – ikke en regel, der kan sætte § 85 ud af kraft.

Hvor mange timers bostøtte kan du få?

Der findes ikke et nationalt fast minimum eller maksimum i servicelovens § 85.

Du har derfor heller ikke automatisk ret til et bestemt antal timer på grund af en bestemt diagnose.

Kommunen skal udmåle støtten ud fra det konkrete behov.

I praksis kan støtten være organiseret på mange måder. Nogle får faste individuelle besøg. Andre kan have en kombination af forskellige former for kontakt eller støtte.

Det afgørende er, om den måde hjælpen tilrettelægges på, faktisk er tilstrækkelig til at dække dit bevilgede støttebehov.

Hvis kommunen bruger en lokal timepakke eller støttekategori, må den derfor stadig tage stilling til, om pakken er tilstrækkelig i din situation.

Kan du selv vælge støtteperson eller leverandør?

Ved almindelig socialpædagogisk støtte efter § 85 har du ikke en generel lovbestemt ret til frit at vælge en bestemt støtteperson eller leverandør.

Kommunen bestemmer som udgangspunkt, hvordan den bevilgede støtte skal leveres.

Men kommunen skal samtidig sikre, at den løsning, den vælger, er egnet.

Det er særligt vigtigt ved bostøtte, fordi relation, kommunikation og den faglige tilgang kan have stor betydning for, om du overhovedet kan modtage støtten.

Hvis du eksempelvis ikke kan modtage hjælpen på grund af alvorlig angst, kommunikationsvanskeligheder eller manglende relevante faglige kompetencer hos leverandøren, kan kommunen ikke nøjes med at konstatere, at du har sagt nej til det tilbudte.

Den må undersøge, hvorfor støtten ikke fungerer, og om den skal tilrettelægges anderledes.

Det giver ikke i sig selv ret til netop den leverandør eller støtteperson, du ønsker.

Mål, opfølgning og handleplan

Kommunen kan følge op på din socialpædagogiske støtte for at vurdere, om hjælpen fortsat passer til dit behov.

Det kan være relevant at se på:

• om dit behov har ændret sig,
• om støtten faktisk bliver leveret,
• om den hjælper på den måde, der var forudsat,
• om målene fortsat er relevante,
• og om støtten skal ændres.

Mål kan både handle om udvikling og om at fastholde et funktionsniveau.

Har du ret til en handleplan?

En handleplan efter servicelovens § 141 er ikke automatisk obligatorisk i enhver bostøttesag.

For personer under folkepensionsalderen skal kommunen som led i indsatsen vurdere, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde en handleplan.

For nogle grupper med betydelig funktionsnedsættelse eller alvorlige sociale problemer skal kommunen tilbyde at udarbejde den.

En § 141-handleplan skal ikke forveksles med en mere praktisk indsatsplan eller målbeskrivelse, som udføreren af bostøtten anvender i det daglige arbejde.

Hvis kommunen vil sætte bostøtten ned eller stoppe den

Din støtte kan ændre sig, hvis dit behov ændrer sig.

Men kommunen skal foretage en ny konkret vurdering, hvis den vil nedsætte eller stoppe en hjælp, som du hidtil har fået.

Det er ikke nok alene at henvise til:

• at et bestemt antal måneder er gået,
• at kommunens normale bostøtteforløb er tidsbegrænset,
• at du ikke har nået et bestemt udviklingsmål,
• eller at kommunen har ændret sin generelle kvalitetsstandard.

Hvis du fortsat har et støttebehov, skal kommunen forholde sig til, hvordan det behov skal dækkes.

En afgørelse om, at du ikke længere har ret til støtten eller skal have mindre støtte, skal gøre det muligt for dig at forstå, hvorfor kommunen vurderer anderledes.

Gælder der 14 ugers varsel?

Ikke efter den særlige varslingsregel i den gældende servicelovs § 3 a.

Den 14-ugersregel, som blandt andet gælder ved nedsættelse eller frakendelse af BPA efter § 96, omfatter efter de nuværende regler ikke socialpædagogisk støtte efter § 85.

Du bør derfor ikke gå ud fra, at en afgørelse om nedsættelse eller ophør af bostøtte først kan få virkning efter 14 uger.

Hvis du får afslag eller vil klage

Du kan klage, hvis kommunen eksempelvis:

• vurderer, at du ikke er i målgruppen,
• giver afslag på en bestemt nødvendig støtte,
• bevilger mindre støtte, end du mener dækker behovet,
• nedsætter din eksisterende støtte,
• eller stopper støtten.

Den almindelige klagefrist på socialområdet er fire uger fra det tidspunkt, hvor du har fået meddelelse om afgørelsen.

Klagen sendes først til kommunen.

Kommunen skal genvurdere afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver dig fuldt medhold, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.

Det kan være nyttigt at tage udgangspunkt i, hvor du konkret mener kommunens vurdering går galt.

Det kan eksempelvis handle om:

• at vigtige oplysninger om dit funktionsniveau mangler,
• at kommunen har lagt for stor vægt på diagnosen og for lidt på hverdagen,
• at et konkret støttebehov ikke er vurderet,
• at kommunen mener, at en anden ydelse dækker behovet, selv om den reelt ikke gør,
• at et kommunalt serviceniveau er brugt som en fast grænse,
• eller at begrundelsen ikke forklarer, hvorfor støtten er tilstrækkelig.

Hvis en pårørende hjælper dig

Du er som voksen selv part i din sag om bostøtte.

En forælder, ægtefælle, søskende eller anden pårørende bliver ikke automatisk part, fordi vedkommende hjælper dig.

Hvis en anden skal kunne kommunikere med kommunen eller handle på dine vegne, kan det være relevant at gøre rollen tydelig og eventuelt give en fuldmagt. Læs mere om bisidder og partsrepræsentant.