Kompensationsydelse til voksne med handicap

Hvem kan få kompensationsydelse?

Kompensationsydelse efter servicelovens § 100 kan som udgangspunkt gives til personer mellem 18 år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Personer, der har opsat udbetalingen af folkepension efter reglerne herom, kan også være omfattet.

Det afgørende er ikke alene, hvilken diagnose du har.

Ved varigt nedsat funktionsevne forstås i denne sammenhæng en langvarig lidelse, hvor følgerne er indgribende i din daglige tilværelse, og hvor der ofte er behov for ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Kommunen skal derfor se på din konkrete funktion i hverdagen og ikke kun på navnet på din sygdom eller diagnose.

Der gælder særlige regler for visse personer, der modtager førtidspension efter de tidligere pensionsregler. De er som udgangspunkt ikke omfattet af § 100, medmindre de samtidig er bevilget kontant tilskud efter servicelovens § 95 eller BPA efter § 96.

Hvis du er under 18 år, gælder der andre regler. Se i stedet guiden om kompensationsydelse til børn med handicap eller langvarig sygdom.

Hvilke udgifter kan tælle med?

Det er ikke alle udgifter, du har som person med handicap, der kan indgå.

En udgift skal være nødvendig og være en følge af din nedsatte funktionsevne.

Kommunen skal sammenligne din situation med situationen for personer uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation.

Hvis du eksempelvis ville have haft en bestemt udgift, selv om du ikke havde haft funktionsnedsættelsen, skal du som udgangspunkt selv betale den almindelige del. Det er den handicaprelaterede ekstraudgift, der kan være kompensationsberettigende.

Det er også vigtigt, om udgiften hører hjemme i en anden støtteordning.

Hvis en udgift kan dækkes efter anden lovgivning eller efter en anden bestemmelse i serviceloven, skal den som udgangspunkt ikke samtidig dækkes som kompensationsydelse.

Det kan eksempelvis være relevant at undersøge reglerne om hjælpemidler eller støtte til handicapbil, afhængigt af hvilken udgift sagen handler om.

Udgifter, der faktisk dækkes af Sygeforsikringen “danmark” eller en privat forsikring, kan heller ikke samtidig dækkes som kompensationsydelse.

Kompensationsydelsen kan gives uanset boform. Det er altså ikke i sig selv afgørende, om du eksempelvis bor alene, sammen med andre eller i et botilbud.

Ydelsen er uafhængig af din indkomst og er ikke skattepligtig.

Gruppe I eller gruppe II?

Den nuværende ordning har to forskellige måder at beregne hjælpen på.

Du skal ved ansøgningen tage stilling til, om du søger efter gruppe I eller gruppe II. Kommunen skal vejlede dig om forskellen mellem grupperne og om, hvilken model der ud fra dine oplyste udgifter kan være relevant.

Forskellen handler både om:

• hvor store udgifter du har,
• om udgifterne skal sandsynliggøres eller dokumenteres,
• hvilke typer af udgifter der kan indgå,
• og hvordan ydelsen beregnes.

Gruppe I – sandsynliggjorte udgifter og et fast beløb

Gruppe I bygger på et fremadrettet skøn over dine sandsynlige kompensationsberettigende udgifter.

I 2026 skal du sandsynliggøre mindst 6.960 kr. om året i kompensationsberettigende udgifter. Det svarer til gennemsnitligt 580 kr. om måneden.

Når betingelserne er opfyldt, er ydelsen et fast standardbeløb på 1.155 kr. om måneden i 2026.

Det betyder, at gruppe I ikke fungerer som en almindelig refusionsordning. Kommunen beregner ikke ydelsen krone for krone efter størrelsen på dine udgifter, når minimumsgrænsen først er nået.

Både løbende og enkeltstående udgifter kan indgå i kommunens overslag for det kommende år.

Ved gruppe I kan alle typer af udgifter indgå, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for at være kompensationsberettigende.

Du behøver derfor ikke kun at holde dig til den særlige liste af udgiftstyper, der gælder ved gruppe II.

Gruppe II – dokumenterede udgifter

Gruppe II er relevant, hvis du kan dokumentere større kompensationsberettigende udgifter inden for de udgiftstyper, som reglerne giver adgang til at medregne.

I 2026 skal de relevante dokumenterede udgifter samlet være over 25.080 kr. om året.

Hvis betingelserne er opfyldt, får du dækket de godkendte faktiske kompensationsberettigende udgifter og derudover et standardbeløb på 523 kr. om måneden.

Gruppe II adskiller sig fra gruppe I ved, at udgifterne skal dokumenteres, og at kun bestemte udgiftstyper kan indgå.

Det gælder:

• kost- og diætpræparater,
• medicin,
• befordring og driftsudgifter ved befordring i egen bil,
• forhøjet husleje, herunder indskud,
• fritidsaktiviteter,
• handicaprelaterede kurser,
• beklædning,
• el, vand og varme,
• samt visse andre større kompensationsberettigende udgifter.

For den sidste restkategori gælder en særlig beløbsgrænse. I 2026 skal den enkelte øvrige kompensationsberettigende udgift overstige 15.675 kr. om året for at kunne medregnes gennem denne kategori.

Det er ikke nok, at flere mindre “andre” udgifter tilsammen overstiger 15.675 kr.

Og grænsen på 15.675 kr. erstatter ikke den almindelige gruppe II-grænse. De relevante dokumenterede udgifter skal fortsat samlet være over 25.080 kr. om året.

Dokumentation er ikke det samme som kompensationsberettigelse

En kvittering dokumenterer, at du har haft en udgift.

Den dokumenterer ikke i sig selv, at kommunen skal dække udgiften.

Kommunen skal stadig vurdere blandt andet:

1. om udgiften er nødvendig,
2. om den skyldes din funktionsnedsættelse,
3. hvilken udgift en person uden funktionsnedsættelse normalt ville have haft,
4. om der reelt er tale om en ekstraudgift,
5. og om udgiften kan dækkes efter andre regler.

Det kan derfor være vigtigt både at dokumentere beløbet og forklare, hvorfor udgiften opstår på grund af din funktionsnedsættelse.

Hvilken gruppe skal du vælge?

Gruppe II er ikke automatisk den “bedre” ordning, fordi du kan få dækket faktiske udgifter.

De to modeller stiller forskellige krav.

Ved gruppe I er dokumentationskravet mindre omfattende, og alle typer af ellers kompensationsberettigende udgifter kan indgå i sandsynliggørelsen. Til gengæld får du det faste standardbeløb.

Ved gruppe II kan de godkendte faktiske udgifter dækkes, men udgifterne skal dokumenteres og høre til de typer, der kan indgå efter gruppe II-reglerne.

Du skal selv ansøge efter den relevante gruppe, men kommunen har pligt til at vejlede dig på baggrund af de oplysninger, du giver om dine udgifter og deres størrelse.

Det er derfor værd at få klarlagt dine konkrete udgiftstyper, før du vælger ansøgningsspor.

Løbende og enkeltstående udgifter

Kompensationsberettigende udgifter behøver ikke opstå hver måned.

Ved gruppe I skal kommunen lave et overslag over det kommende år, og både løbende og enkeltstående relevante udgifter kan indgå.

Ved gruppe II kan både løbende og enkeltstående dokumenterede udgifter også være relevante.

For gruppe II findes der desuden mulighed for at aftale med kommunen, at en enkeltstående udgift udbetales, når udgiften opstår og dokumenteres, i stedet for at den fordeles over de månedlige udbetalinger.

En sådan aftale har samtidig den konsekvens, at du efter reglerne fortsætter med gruppe II i mindst 12 måneder fra aftalens indgåelse.

Hvis du har en gammel merudgiftsbevilling

Hvis du allerede modtog merudgiftsydelse, da de nye regler trådte i kraft den 1. september 2025, blev din ydelse ikke nødvendigvis beregnet om samme dag.

Overgangsreglerne betyder, at den nye beregningsmodel først gælder for dig, når kommunen har truffet en ny afgørelse om kompensationsydelse efter de nye regler.

Kommunen skal have truffet denne afgørelse senest 1. september 2027.

I overgangsperioden kan to voksne med lignende handicaprelaterede udgifter derfor have ydelser, der er beregnet efter forskellige regelsæt.

Har du en gammel bevilling, bør du derfor først se på, hvilke regler din aktuelle afgørelse er truffet efter, før du sammenligner dit beløb med gruppe I- og gruppe II-satserne på denne side.

Hvis dine udgifter ændrer sig

Efter de nuværende regler er der ikke et generelt krav om, at kommunen automatisk skal lave en ny beregning af kompensationsydelsen hvert år.

Kommunen skal tage sagen op igen, hvis du beder om en revurdering på grund af ændrede forhold, eller hvis kommunen bliver opmærksom på oplysninger, der kan have betydning for din hjælp.

Det kan eksempelvis være relevant at bede om en ny vurdering, hvis:

• dine handicaprelaterede udgifter stiger væsentligt,
• du får nye typer af udgifter,
• tidligere udgifter forsvinder,
• eller dine dokumenterede udgifter udvikler sig sådan, at den anden beregningsgruppe bliver relevant.

Hvis betingelserne ikke længere er opfyldt, kan ydelsen også blive ændret eller ophøre.

Kompensationsydelsen ophører som udgangspunkt ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen.

Når kommunen vurderer en konkret udgift

Uenigheder om kompensationsydelse handler ofte ikke kun om, hvor stort et beløb du har brugt.

Kommunen kan eksempelvis være uenig i:

• om du er omfattet af personkredsen,
• om udgiften faktisk skyldes din funktionsnedsættelse,
• hvad en person uden handicap normalt ville have betalt,
• om hele beløbet eller kun en del er en ekstraudgift,
• om udgiften hører hjemme i en anden støtteordning,
• om en gruppe II-udgift falder inden for de relevante kategorier,
• eller hvilken beregningsmodel der skal anvendes.

Det er derfor vigtigt at læse kommunens begrundelse og ikke kun se på resultatet.

Læs mere om kravene til kommunens afgørelse og begrundelse.

Hvis kommunen giver afslag

Hvis du får helt eller delvist afslag, bør du først finde ud af, hvilket led i vurderingen kommunen har sagt nej til.

Se blandt andet efter:

• Hvordan har kommunen vurderet din funktionsevne?
• Hvilke konkrete udgifter har kommunen godkendt og afvist?
• Hvordan har kommunen beregnet den almindelige udgift, du selv skal afholde?
• Har kommunen vurderet, om udgiften kan dækkes efter andre regler?
• Er sagen behandlet som gruppe I eller gruppe II?
• Er de korrekte 2026-satser anvendt?
• Hvis du havde merudgiftsydelse før 1. september 2025: Har kommunen anvendt overgangsreglerne korrekt?

Vil du klage, skal klagen som udgangspunkt være modtaget inden fire uger efter, at du har fået afgørelsen.

Klagen sendes først til kommunen, som skal genvurdere sagen. Hvis kommunen ikke giver dig fuldt medhold, sendes sagen videre til Ankestyrelsen.

Læs mere i guiden Klage over en afgørelse.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg have en bestemt diagnose for at få kompensationsydelse?

Nej. En diagnose kan være relevant dokumentation, men det afgørende er ikke diagnosens navn alene. Kommunen skal vurdere din funktionsevne og de konkrete følger i din daglige tilværelse.

Skal jeg dokumentere alle mine udgifter?

Det afhænger af, hvilken gruppe du søger efter. Gruppe I bygger på sandsynliggjorte udgifter. Gruppe II bygger på dokumenterede udgifter inden for bestemte udgiftstyper.

Kan jeg få kompensationsydelse, hvis jeg bor i et botilbud?

Boformen udelukker ikke i sig selv kompensationsydelse. Den konkrete udgift skal dog stadig opfylde de almindelige betingelser og må ikke allerede være dækket som en del af tilbuddet eller efter andre regler.

Hvad hvis jeg stadig kalder ydelsen merudgifter?

Det er helt naturligt, fordi ordningen hed merudgiftsydelse frem til 1. september 2025. Det nuværende navn er kompensationsydelse, og reglerne om beregningen er samtidig blevet ændret.

Fortsætter kompensationsydelsen efter folkepensionsalderen?

Kompensationsydelse efter § 100 ophører som udgangspunkt ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen. Andre støtteordninger kan efter omstændighederne være relevante, men de behandles ikke i denne guide.

Retsgrundlag og kilder

Siden er fagligt gennemgået den 14. september 2026.

De centrale kilder er:

• Serviceloven, LBK nr. 641 af 1. juli 2026, navnlig § 100.
• Bekendtgørelse nr. 1070 af 27. august 2025 om kompensationsydelse efter lov om social service.
• Lov nr. 746 af 20. juni 2025 om ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et nyt udmålingssystem.
• Retssikkerhedsloven, LBK nr. 680 af 3. august 2026, navnlig §§ 66-67.
• Socialministeriets officielle satser på voksenområdet for 2026.
• Socialministeriets vejledning om hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter til voksne.
• Borger.dk – hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter for voksne.