Handicapbil – hvem kan få støtte til bil?
Hvis dit handicap – eller dit barns handicap – gør det meget vanskeligt at komme til arbejde, uddannelse eller andre aktiviteter uden en bil, kan der i nogle tilfælde være ret til støtte fra kommunen.
Det, der ofte kaldes en handicapbil, hedder juridisk støtte til køb af bil efter servicelovens § 114.
Retten afhænger ikke af en bestemt diagnose eller af, om du kan gå et bestemt antal meter. Kommunen skal foretage en samlet vurdering af blandt andet din funktionsevne, dit kørselsbehov og dine muligheder for at bruge andre former for transport.
Sådan er reglerne kort fortalt
Du kan være omfattet af reglerne om støtte til bil, hvis du har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som i væsentlig grad gør det svært at arbejde eller uddanne dig uden bil – eller som i væsentlig grad begrænser din mulighed for at færdes, samtidig med at du har et betydeligt behov for bilkørsel til aktiviteter uden for hjemmet.
Du behøver derfor ikke nødvendigvis være i arbejde eller under uddannelse.
Der findes heller ikke en lovbestemt gangdistance, som i sig selv afgør, om du kan få støtte. Gangdistance er ét af flere forhold, kommunen skal vurdere.
Børn kan også være omfattet. Forældrene kan søge på barnets vegne, men det er barnet og barnets behov, sagen handler om.
Støtten til selve bilen gives som udgangspunkt som et rentefrit lån. I 2026 er den almindelige låneramme op til 231.000 kr. Hvis den billigste bil, der er egnet på grund af dit handicap, nødvendigvis er dyrere, kan der efter reglerne ydes yderligere støtte til forskellen.
På denne side
- Kan du få støtte til bil?
- Hvad ser kommunen på?
- Skal du være i arbejde eller uddannelse?
- Hvad hvis behovet gælder et barn?
- Hvordan fungerer lånet og egenbetalingen?
- Hvilken bil kan du få støtte til?
- Hvad er særlig indretning?
- Hvordan søger du?
- Hvad betaler du selv?
- Hvornår kan bilen udskiftes?
- Hvad gør du ved afslag?
- Ofte stillede spørgsmål
Kan du få støtte til bil?
Kommunen kan yde støtte til køb af bil, hvis du har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og funktionsnedsættelsen har den betydning for din hverdag, som reglerne kræver.
Der er tre overordnede situationer.
Funktionsnedsættelsen skal i væsentlig grad:
- gøre det vanskeligt for dig at opnå eller fastholde et arbejde uden bil,
- gøre det vanskeligt for dig at gennemføre en uddannelse uden bil, eller
- forringe din evne til at færdes, samtidig med at dine aktiviteter uden for hjemmet medfører et betydeligt behov for kørsel med bil.
Det er derfor ikke nok alene at have en diagnose eller et handicap. Kommunen skal vurdere, hvordan funktionsnedsættelsen konkret påvirker din mulighed for at færdes og dit behov for transport.
Hvad betyder det, at funktionsnedsættelsen skal være varig?
Kommunen skal blandt andet se på, om der inden for en overskuelig fremtid er udsigt til en væsentlig bedring af de helbredsmæssige forhold, og om der i lang tid fremover vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen.
En midlertidig begrænsning vil derfor normalt ikke være nok til støtte efter bilreglerne.
Hvad ser kommunen på?
En bilsag afgøres ikke ud fra ét enkelt kriterium.
Kommunen skal foretage en samlet vurdering af blandt andet:
- dine helbredsmæssige forhold,
- hvordan du kan færdes,
- din gangfunktion og anden mobilitet,
- om du har et særligt skånebehov,
- hvor ofte og hvorfor du har behov for transport,
- dine familie-, arbejds- og uddannelsesforhold,
- hvilke andre transportmuligheder du reelt kan bruge,
- og i hvilket omfang en bil vil gøre dig mere selvhjulpen.
Der findes ikke en fast metergrænse
Gangdistance kan have stor betydning, men der findes ikke et lovbestemt antal meter, der automatisk giver ret til eller udelukker støtte til bil.
Kommunen skal også tage andre forhold med i vurderingen.
Det kan for eksempel være relevant, om du bliver meget udtrættet, har smerter, risikerer forværring af din tilstand eller af andre helbredsmæssige grunde ikke reelt kan anvende offentlig transport, selv om du fysisk kan gå en vis afstand.
Hvad vurderer kommunen?
Funktionsevne
Hvordan påvirker dit handicap din mulighed for at færdes?
Kørselsbehov
Hvor ofte skal du transporteres, hvorhen og hvorfor?
Andre transportmuligheder
Kan offentlig transport, individuel handicapkørsel eller andre ordninger reelt dække behovet?
Selvhjulpenhed
Vil en bil i væsentlig grad kompensere for funktionsnedsættelsen og gøre hverdagen mere selvstændig?
Skal du være i arbejde eller uddannelse?
Nej.
Arbejde og uddannelse er to af adgangene til støtte til bil, men de er ikke de eneste.
Du kan også være omfattet, hvis din funktionsnedsættelse i væsentlig grad forringer din evne til at færdes, og du har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil.
Kommunen skal i den situation vurdere både dit aktivitetsniveau og dit konkrete kørselsbehov.
Det er samtidig relevant, om behovet mere hensigtsmæssigt kan dækkes på anden måde. Kommunen kan derfor inddrage fx offentlig transport og individuel handicapkørsel.
Det er ikke nok blot at konstatere, at der eksisterer en bus- eller handicapkørselsordning. Kommunen skal også forholde sig til, om den faktisk kan bruges i din situation, herunder om dit handicap medfører fx betydelig udtrætning eller behov for særlige hensyn.
Hvad hvis behovet gælder et barn?
Børn kan også være omfattet af reglerne om støtte til bil.
Forældre eller plejeforældre kan søge på barnets vegne, men det er barnet, der skal fremstå som ansøger, og det er barnets funktionsevne og kørselsbehov, som er afgørende.
Kommunen skal derfor ikke vurdere sagen ud fra, om det vil være mere praktisk for familien at have en bil. Spørgsmålet er, om barnets funktionsnedsættelse og transportbehov opfylder betingelserne.
Det kan blandt andet være relevant at beskrive:
- barnets mulighed for at gå og færdes,
- behov for kørestol eller andre hjælpemidler,
- behov for særlig placering eller indretning i bilen,
- barnets udtrætning eller skånebehov,
- transport til skole, behandling og fritidsaktiviteter,
- og familiens faktiske kørselsmønster med barnet.
Der gælder desuden særlige regler, hvis et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet.
Hvordan fungerer lånet og egenbetalingen?
Støtte til handicapbil betyder ikke som udgangspunkt, at kommunen betaler hele bilen som et almindeligt tilskud.
Hovedmodellen er et rentefrit lån til den billigste bil, som er egnet til dit behov.
Satser i 2026
| Regel | Beløb i 2026 |
|---|---|
| Almindelig låneramme | op til 231.000 kr. |
| Indkomstgrundlagsgrænse | 274.000 kr. |
| Maksimalt tilskud til automatgear | 31.920 kr. |
Hvis dit indkomstgrundlag ikke overstiger den gældende indkomstgrænse, skal du efter hovedreglen tilbagebetale halvdelen af det almindelige lån over 96 måneder. Den anden halvdel nedskrives over samme periode.
Hvis dit indkomstgrundlag er højere, bliver den del af lånet, du skal tilbagebetale, større efter reglerne i bilbekendtgørelsen.
Hvad hvis den nødvendige bil koster mere end lånerammen?
Hvis den billigste bil, der faktisk er egnet til dit behov, koster mere end den almindelige låneramme på grund af din funktionsnedsættelse, kan kommunen yde et yderligere rente- og afdragsfrit lån til forskellen.
Det er noget andet end selv at vælge en dyrere bil.
Hvis kommunen vurderer, at en billigere bil er egnet, men du selv foretrækker en dyrere model, skal du som udgangspunkt selv betale merudgiften ved dit valg.
Der findes derfor ikke én fast “egenbetaling til handicapbil”, som gælder for alle.
Hvilken bil kan du få støtte til?
Udgangspunktet er den billigste egnede bil.
Kommunen skal ikke alene se på bilens pris. Bilen skal også fungere i forhold til dit konkrete handicap.
Det kan fx have betydning:
- om du kan komme ind og ud af bilen,
- om der er tilstrækkelig plads til nødvendige hjælpemidler,
- om du kan placeres forsvarligt,
- om bilen kan indrettes på den nødvendige måde,
- og om bilen samlet set kan dække det kørselsbehov, som støtten skal kompensere for.
Kommunen kan som led i sagen foretage eller få gennemført en afprøvning af biler og særlig indretning.
Det er derfor en god idé at få kommunens vurdering på plads, før du binder dig til en bestemt bil eller en dyr indretning. Køber du selv en løsning, mens sagen verserer, kan du risikere selv at skulle betale udgifter, som kommunen ikke vurderer nødvendige.
Hvad er særlig indretning?
Reglerne om særlig indretning er ikke helt de samme som reglerne om støtte til selve bilen.
Du kan i visse tilfælde få støtte til nødvendig særlig indretning af en bil, selv om du ikke har ret til støtte til at købe bilen.
Det kan fx være indretning, som er nødvendig på grund af dit helbred eller for at gøre det muligt at placere dig forsvarligt i bilen.
Afhængigt af behovet kan det eksempelvis dreje sig om:
- lift eller rampe,
- drejesæde,
- særlig betjening,
- håndbetjening,
- eller automatisk transmission.
Det afgørende er ikke navnet på udstyret, men om indretningen efter reglerne er nødvendig i din konkrete situation.
Automatgear
Der gælder særregler om støtte til automatisk transmission.
I 2026 kan tilskuddet højst udgøre 31.920 kr. Der gælder blandt andet krav knyttet til bilens alder og til, at transmissionen er fabriksmonteret.
Støtte til bil vs. særlig indretning
Støtte til selve bilen
Kræver, at betingelserne for støtte til køb af bil er opfyldt.
Særlig indretning
Kan efter reglerne bevilges selvstændigt, selv om du ikke får støtte til selve bilkøbet.
Nødvendig særlig indretning kan efter reglerne repareres, udskiftes eller afmonteres efter behov.
Andre støtteordninger: Hjælpemidler.
Hvordan søger du?
Du søger kommunen om støtte til bil.
I en bilsag er det vigtigt, at sagen ikke alene beskriver din diagnose. Kommunen skal have et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere konsekvenserne af funktionsnedsættelsen og dit faktiske transportbehov.
Det kan derfor være relevant, at sagen belyser:
- hvordan du færdes i praksis,
- hvor langt og under hvilke forhold du kan gå,
- smerter, udtrætning eller andre skånehensyn,
- dine faste og tilbagevendende aktiviteter,
- konkrete transportstrækninger,
- hyppigheden af kørslen,
- dine erfaringer med offentlig transport og andre transportordninger,
- hjælpemidler, som skal medbringes,
- behov for særlig indretning,
- og hvem der kan føre bilen, hvis du ikke selv kan.
Kommunen kan også indhente lægelige oplysninger og foretage nærmere afprøvning af bil og indretning.
1. Ansøgning
Du beskriver dit handicap og transportbehov.
→
2. Sagsoplysning
Kommunen vurderer helbred, mobilitet, kørselsbehov, transportalternativer og eventuelt bil/indretning.
→
3. Afgørelse
Kommunen skal forklare resultatet og de væsentlige forhold, som afgørelsen bygger på.
→
4. Eventuel klage
Klagen sendes først til kommunen. Fastholdes afgørelsen, går sagen videre til Ankestyrelsen.
Hvor lang tid må sagen tage?
Der findes ikke én landsdækkende sagsbehandlingstid for alle handicapbilsager.
Kommunen skal behandle sagen så hurtigt som muligt og skal offentliggøre en frist for sagsområdet. Hvis fristen ikke kan overholdes i din konkrete sag, skal du have skriftlig besked om, hvornår du kan forvente en afgørelse.
Læs også: Sagsbehandlingstid.
Hvad betaler du selv?
Selv om kommunen yder støtte til bilen, skal du være opmærksom på, at bilordningen ikke generelt dækker alle udgifter ved at have bil.
Der kan blandt andet være almindelige udgifter til:
- brændstof eller strøm,
- forsikring,
- almindelig vedligeholdelse,
- og almindelige reparationer.
Efter bilbekendtgørelsen skal en bil, der er købt med støtte, holdes kaskoforsikret for bilens fulde værdi inklusive nødvendig særlig indretning, som senere er monteret efter bilreglerne.
Nødvendige reparationer af den særlige indretning skal holdes adskilt fra almindelige bilreparationer. Der findes særlige regler om hjælp til reparation, udskiftning og afmontering af nødvendig indretning.
Der findes også særlige regler om blandt andet køreundervisning og i visse tilfælde kørekortrelaterede udgifter.
Hvad med bilafgifter?
Afgiftsreglerne afhænger blandt andet af bilens type og indretning.
Det er derfor ikke korrekt, at alle handicapbiler automatisk er fritaget for registreringsafgift.
Motorstyrelsen har særskilte regler om registreringsafgift og periodiske afgifter for handicapkøretøjer.
Hvornår kan bilen udskiftes?
Efter de gældende regler kan der som hovedregel tidligst ydes støtte til en ny bil otte år efter registreringen af den bil, der blev ydet støtte til.
Du kan søge om genbevilling efter syv år, så kommunen kan begynde sagsbehandlingen.
Det betyder ikke, at du automatisk har ret til en ny bil, når otte år er gået. Kommunen skal fortsat tage stilling til, om betingelserne for støtte er opfyldt.
Kan bilen udskiftes tidligere?
Ja, i særlige situationer.
Det kan fx være relevant, hvis:
- bilen er totalskadet,
- bilen ikke længere er egnet på grund af en ændring af din funktionsevne,
- bilen ikke kan repareres,
- eller nødvendige reparationsudgifter vil være uforholdsmæssigt store.
Der gælder dokumentationskrav i nogle af disse situationer.
Hvorfor står der nogle steder seks år?
Ældre bevillinger kan være omfattet af overgangsregler, hvor perioden fortsat er seks år.
For nyere bevillinger er hovedreglen otte år.
Hvis du har en ældre handicapbil, bør du derfor få afklaret, hvilke overgangsregler din bevilling er omfattet af, før du lægger til grund, at seks- eller otteårsreglen gælder for dig.
Hvad hvis dine behov ændrer sig?
Hvis din funktionsevne ændrer sig, kan det få betydning både for bilens egnethed og for selve støtten.
Du bør derfor kontakte kommunen, hvis bilen ikke længere kan dække dit behov, eller hvis der er behov for anden særlig indretning.
Biler købt med støtte er underlagt særlige vilkår. Du bør derfor heller ikke sælge, overdrage eller foretage længerevarende udlån af bilen uden først at afklare konsekvenserne med kommunen.
Hvis kommunen vil frakende dig støtte til bilen, mens bevillingsperioden stadig løber, gælder der en særlig varslingsregel. I disse tilfælde skal afgørelsen som udgangspunkt varsles mindst 14 uger før den kan iværksættes.
Denne 14-ugersregel gælder ikke generelt for et almindeligt afslag på en ny ansøgning.
Hvad gør du ved afslag?
Et afslag på handicapbil bør ikke kun vurderes ud fra selve resultatet. Det er også vigtigt at se på, hvordan kommunen er nået frem til afgørelsen.
Det kan blandt andet være relevant at undersøge:
- om kommunen har foretaget en samlet vurdering,
- om din faktiske mobilitet er tilstrækkeligt belyst,
- om kommunen har lagt for ensidig vægt på en bestemt gangdistance,
- om smerter, udtrætning eller skånebehov er inddraget,
- om dine faktiske kørselsbehov er beskrevet korrekt,
- om alternativer til bil reelt kan bruges i din situation,
- om alle relevante lægelige oplysninger indgår,
- og om kommunen har vurderet særlig indretning særskilt fra retten til støtte til selve bilen.
Hvis afgørelsen bygger på oplysninger, som du ikke har haft mulighed for at kommentere, kan reglerne om partshøring også være relevante.
Du kan desuden søge aktindsigt for at se, hvilke oplysninger kommunen har lagt til grund.
Kommunens afgørelse skal opfylde reglerne om blandt andet begrundelse.
Klage over afgørelsen
Klagefristen er som udgangspunkt fire uger fra det tidspunkt, hvor du har fået meddelelse om afgørelsen.
Klagen skal først sendes til kommunen. Kommunen skal herefter genvurdere sin afgørelse.
Hvis kommunen ikke giver dig fuldt medhold, sendes klagen videre til Ankestyrelsen.
Følg altid klagevejledningen i den konkrete afgørelse.
Læs også: Klage over kommunens afgørelse.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor langt må man kunne gå for at få handicapbil?
Der findes ikke en lovbestemt metergrænse.
Gangdistance er relevant, men kommunen skal foretage en samlet vurdering af blandt andet din mobilitet, helbredsmæssige forhold, eventuelt skånebehov, kørselsbehov og andre transportmuligheder.
Skal man være i arbejde for at få handicapbil?
Nej.
Arbejde er én mulig adgang til bilstøtte, og uddannelse er en anden. Der findes også en adgang for personer, hvis funktionsnedsættelse væsentligt begrænser evnen til at færdes, når aktiviteter uden for hjemmet medfører et betydeligt behov for kørsel med bil.
Kan et barn få handicapbil?
Ja, børn kan være omfattet.
Forældrene eller plejeforældrene kan søge på barnets vegne, men barnet skal fremstå som ansøger, og det er barnets funktionsevne og kørselsbehov, som kommunen skal vurdere.
Kan man få handicapbil på grund af autisme?
Autisme kan være relevant, fordi både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser er omfattet af reglerne.
Diagnosen giver dog ikke automatisk ret til støtte. Kommunen skal vurdere, hvordan funktionsnedsættelsen konkret påvirker evnen til at færdes og behovet for bilkørsel.
Får man handicapbilen gratis?
Støtten til selve bilen gives som hovedregel som et rentefrit lån – ikke som et almindeligt tilskud til hele bilens pris.
Hvor stor en del af standardlånet du skal tilbagebetale, afhænger blandt andet af dit indkomstgrundlag.
Hvor ofte kan man få ny handicapbil?
Hovedreglen er tidligst efter otte år, og ansøgning om genbevilling kan indgives efter syv år.
Otte år giver ikke automatisk ret til en ny bil. Betingelserne skal fortsat være opfyldt.
Ældre bevillinger kan være omfattet af overgangsregler med seks år.
Kan man få støtte til lift eller anden indretning uden at få støtte til bilen?
Ja, støtte til nødvendig særlig indretning kan efter reglerne være relevant, selv om du ikke har ret til støtte til køb af selve bilen.
Kan kommunen bare henvise til handicapkørsel?
Kommunen skal vurdere, om andre transportordninger reelt og mere hensigtsmæssigt kan dække dit samlede kørselsbehov.
I den vurdering skal kommunen også inddrage betydningen af dit handicap, fx udtrætning eller risiko for forværring.
Hvor lang er klagefristen ved afslag?
Som udgangspunkt fire uger fra du har fået meddelelse om afgørelsen.
Klagen sendes først til kommunen, som skal genvurdere sagen. Fastholder kommunen afgørelsen, går klagen videre til Ankestyrelsen.
Har kommunen givet afslag på støtte til bil?
Hvis du er i tvivl om, om kommunen har vurderet dit kørselsbehov, din funktionsevne eller oplysningerne i sagen korrekt, kan du beskrive din situation kort.
Retsgrundlag og kilder
- Lov om social service, LBK nr. 641 af 1. juli 2026, navnlig §§ 3 a, 114 og 115.
- Bekendtgørelse nr. 1480 af 5. december 2023 om støtte til køb af bil efter lov om social service.
- Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, LBK nr. 680 af 3. august 2026, navnlig §§ 3 og 66-69.
- Socialministeriet: Satser på socialområdet for 2026 – hjælpemidler og biler.
- Borger.dk: Støtte til handicapbil.
- Ankestyrelsens principmeddelelse 17-21 om blandt andet billigst egnede bil og særlig indretning.
- Ankestyrelsens praksis om betydningen af blandt andet mobilitet og skånehensyn.
- Motorstyrelsens information om afgifter for handicapkøretøjer.
