Ledsageordning til voksne med handicap – hvem kan få 15 timers ledsagelse?

Hvem kan få en ledsageordning?

Ledsageordningen for voksne findes i servicelovens § 97.

For at være omfattet skal du blandt andet have en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som betyder, at du ikke kan færdes alene.

Det kan eksempelvis være relevant for personer med:

• omfattende bevægelseshandicap,
• synshandicap,
• hjerneskade,
• udviklingshandicap,
• eller andre funktionsnedsættelser, der gør individuel ledsagelse nødvendig.

Det er ikke diagnosen alene, der afgør sagen.

Kommunen skal se på, hvordan din funktionsevne konkret påvirker din mulighed for at komme ud og deltage i selvvalgte aktiviteter.

“Kan ikke færdes alene” handler om mere end at kunne gå

Det er ikke nødvendigvis afgørende, om du rent fysisk kan gå ud af døren eller selv kan tage fra A til B.

En person kan eksempelvis være fysisk mobil, men have så betydelige kommunikationsvanskeligheder, at vedkommende reelt ikke kan færdes og deltage i aktiviteter uden hjælp.

Kommunen skal derfor foretage en samlet vurdering.

Den kan heller ikke alene give afslag med den begrundelse, at du kan deltage i enkelte aktiviteter i dit lokalområde, hvis de aktiviteter ikke svarer til de aktiviteter, du faktisk selv ønsker at deltage i.

Du skal kunne efterspørge ledsagelsen

Ledsageordningen er bygget op omkring selvvalgte aktiviteter.

Du skal derfor kunne give udtryk for, hvad du ønsker at bruge ledsagelsen til.

Det behøver ikke nødvendigvis ske verbalt.

Det afgørende er blandt andet, at du:

• kan give udtryk for et ønske om at deltage i en aktivitet,
• er bevidst om aktivitetens indhold,
• og kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk støtte.

Hvis du har behov for, at en medarbejder løbende motiverer, guider, strukturerer eller pædagogisk støtter dig for at kunne gennemføre aktiviteten, kan behovet høre under andre regler.

Læs også guiden om bostøtte.

Hvem er ikke omfattet?

Bekendtgørelsen om ledsageordningen fastslår, at ordningen ikke omfatter personer med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller sociale årsager.

Det betyder ikke, at personen dermed står uden mulighed for støtte.

Afhængigt af det konkrete behov kan andre regler om blandt andet socialpædagogisk støtte eller støtte- og kontaktperson være relevante.

Derudover kan du ikke få ledsagelse efter § 97, hvis du har BPA efter servicelovens § 96.

Hvad kan du bruge de 15 timer til?

Udgangspunktet er, at du selv vælger aktiviteterne.

Formålet er netop at gøre det muligt at deltage i livet uden for hjemmet uden at være afhængig af familie eller venner.

Det kan eksempelvis være:

• indkøb,
• biograf eller teater,
• koncerter,
• sport og fritidsaktiviteter,
• møder,
• besøg,
• undervisning,
• ture i naturen,
• eller aktiviteter i relation til din familie.

Det afgørende er, at der er tale om en aktivitet, du selv vælger, og at behovet er ledsagelse.

Ledsageordningen er ikke en behandlingsordning

Selv om du selv ønsker en aktivitet, betyder det ikke, at enhver aktivitet falder ind under § 97.

Ankestyrelsen har eksempelvis fastslået, at ledsageordningen ikke kan bruges til lægeordineret fysioterapeutisk træning blot fordi personen selv gerne vil deltage.

Hvis behovet udspringer af behandling eller træning, kan andre regler derfor være relevante.

Hvad må ledsageren hjælpe med?

Ledsagerens opgave er mere end blot at gå ved siden af dig.

Ordningen omfatter også funktioner, som er direkte knyttet til selve ledsagelsen.

Det kan eksempelvis være:

• hjælp med overtøj,
• hjælp med kørestol eller andre ganghjælpemidler,
• hjælp ved toiletbesøg,
• og efter omstændighederne hjælp til kommunikation under aktiviteten.

Men ledsageordningen skal supplere anden støtte – ikke erstatte den.

Den omfatter derfor eksempelvis ikke almindelig rengøring, praktiske opgaver i hjemmet eller socialpædagogisk støtte.

Hvor mange timer kan du få?

Hvis du opfylder betingelserne for § 97, er ledsageordningen som udgangspunkt 15 timer om måneden.

Det er derfor ikke en almindelig timeudmåling, hvor kommunen eksempelvis kan konkludere, at du kun “har behov for syv timer”.

Der findes dog en vigtig undtagelse.

Hvis du allerede får individuel ledsagelse i en anden form, der reelt svarer til ledsagelse efter § 97 – eksempelvis som en integreret del af hjælpen i et botilbud – kan den ledsagelse fradrages i de 15 timer.

Det kræver, at den eksisterende hjælp faktisk svarer til § 97-ledsagelse.

Kan du spare timerne op?

Ja.

Du kan efter aftale med kommunen opspare ledsagetimer inden for en periode på seks måneder.

Hvis du eksempelvis ikke bruger alle dine timer i en periode, kan du derfor samle timer til en længere aktivitet eller tur.

Der kan være op til 90 timers ledsagelse til rådighed i en enkelt måned.

Timerne kan ikke gemmes uden tidsgrænse.

De bortfalder løbende, når de bliver mere end seks måneder gamle. De forsvinder altså ikke automatisk samlet ved årsskiftet.

Kommunen skal have retningslinjer for, hvordan opsparingen administreres.

Hvornår begynder timerne at løbe?

Ledsageordningen fungerer ikke som en kontant ydelse, der automatisk kan efterbetales fra den dag, du søgte.

Hvis du selv udpeger en ledsager, skal kommunen blandt andet godkende og ansætte personen.

Ankestyrelsens praksis viser, at ordningen først kan træde i kraft, når de nødvendige forudsætninger for selve ledsagelsen er etableret.

Det har også betydning for, hvornår du kan begynde at opspare timer.

Kan du selv vælge ledsager?

Ja.

Hvis du er berettiget til ledsageordningen, har du ret til selv at udpege en person, som du ønsker skal udføre ledsagelsen.

Kommunen skal herefter godkende og ansætte personen.

Kommunen skal også kunne stille en ledsager til rådighed som naturalydelse.

Kan din ægtefælle eller et familiemedlem være ledsager?

Som udgangspunkt kan en person med meget nær tilknytning til dig normalt ikke ansættes som ledsager.

Det kan eksempelvis være en ægtefælle, partner eller anden meget nær person.

Reglen er formuleret som “normalt”, og det er derfor ikke et absolut forbud i enhver situation.

Udgangspunktet hænger sammen med, at ordningen netop skal gøre det muligt at deltage i aktiviteter uden at være afhængig af den hjælp, som meget nære pårørende ellers yder.

Kan du selv få pengene og ansætte ledsageren?

Kommunen kan beslutte at tilbyde dig ordningen som et kontant tilskud, så du selv ansætter ledsageren.

Det er frivilligt for dig at tage imod et sådant tilbud.

Men du har ikke efter § 97 en ubetinget ret til at kræve, at kommunen vælger kontantmodellen.

Hvis modellen bruges, gælder særlige regler om administration, ansættelse og tilskuddets størrelse.

Hvem betaler?

Selve ledsagelsen – herunder ledsagerens løn – finansieres som en del af ordningen.

Men du skal som udgangspunkt selv betale:

• din egen transport under aktiviteten,
• ledsagerens transport under aktiviteten,
• din egen entré, mad og andre aktivitetsudgifter,
• ledsagerens entré, mad eller billet, hvis ledsageren skal være med under en aktivitet, der koster penge.

Tilskud til ledsagerens udgifter

Kommunen kan efter din anmodning give et årligt tilskud til ledsagerens befordring og andre udgifter i forbindelse med ledsagelsen.

I 2026 er maksimum 1.088 kr. om året.

Kommunen kan derudover efter en konkret vurdering blandt andet dække ledsagerens lokalbefordring i forbindelse med en konkret opgave eller en nødvendig adgangsbillet.

Det årlige standardbeløb behøver ikke først at være brugt op, før kommunen kan tage stilling til denne ekstra mulighed.

Hvad hvis du bor i botilbud?

Du kan være omfattet af ledsageordningen, selv om du bor i et botilbud.

Retten gælder voksne uanset boform.

Det afgørende er stadig, om du opfylder betingelserne.

Hvis botilbuddet allerede giver dig individuel ledsagelse, som reelt svarer til § 97-ledsagelse til aktiviteter, du selv vælger, kan den del dog indgå i beregningen af de 15 timer.

Kommunen kan ikke alene sige:

“Du bor i botilbud, så du kan ikke få ledsageordning.”

Læs også guiden om botilbud.

Hvad er forskellen på ledsageordning, bostøtte og BPA?

Ordningerne kan ligne hinanden i hverdagen, men de har forskellige formål.

Ledsageordning

§ 97 handler om ledsagelse til aktiviteter uden for hjemmet, som du selv vælger.

Ordningen indeholder ikke socialpædagogisk støtte.

Bostøtte

Bostøtte efter servicelovens § 85 kan blandt andet handle om socialpædagogisk støtte, struktur, udvikling af færdigheder og hjælp til at mestre hverdagen.

Læs guiden om bostøtte.

BPA

BPA efter servicelovens § 96 er en mere omfattende hjælperordning for personer med et omfattende hjælpebehov.

Hvis du har BPA efter § 96, kan du ikke samtidig få § 97-ledsageordning, fordi ledsagebehovet forudsættes dækket i BPA-ordningen.

Læs guiden om BPA.

En hjælperordning efter § 95 kan derimod efter omstændighederne kombineres med § 97.

Hvad sker der, når du når folkepensionsalderen?

For en ny ansøger gælder § 97 frem til folkepensionsalderen, dog således at aldersgrænsen ikke kan være lavere end 67 år.

Hvis du allerede er blevet visiteret til ledsageordningen før overgangen til folkepension, beholder du retten efter overgangen.

Det betyder, at ordningen ikke automatisk stopper, fordi du bliver folkepensionist.

Hvis du først søger efter den relevante aldersgrænse uden tidligere at have været visiteret, er situationen en anden.

Kan du bruge ledsageordningen på ferie?

Timerne kan blandt andet opspares med henblik på længere aktiviteter og rejser.

Ved rejser uden for lokalområdet kan nødvendig ventetid, hjemrejse og eventuel overnatning for ledsageren efter reglerne tælle som ledsagetimer.

Midlertidigt ophold i udlandet

En allerede bevilget § 97-ledsageordning kan efter de aktuelle regler som udgangspunkt bevares under midlertidigt ophold i udlandet.

Ved et ophold på op til én måned behøver du normalt ikke søge kommunen på forhånd om at bevare selve ordningen, hvis de almindelige betingelser fortsat er opfyldt.

Hvis opholdet varer mere end én måned, skal du søge kommunen før udrejsen.

Det betyder ikke, at kommunen automatisk betaler ledsagerens rejse, hotel og øvrige ferieudgifter.

Ved kortvarige ferieophold i udlandet kan kommunen dog i særlige tilfælde efter en konkret vurdering yde hjælp til ekstra omkostninger.

Hvis du planlægger en rejse, er det derfor en god idé at få afklaret både timerne og økonomien med kommunen på forhånd.

Hvis kommunen giver afslag

Et afslag kan eksempelvis bygge på, at kommunen mener:

• at din funktionsevne ikke er betydeligt og varigt nedsat,
• at du faktisk kan færdes alene,
• at du har behov for socialpædagogisk støtte frem for ledsagelse,
• at den relevante funktionsnedsættelse skyldes forhold, som ikke er omfattet af personkredsen,
• eller at dit ledsagebehov allerede dækkes på anden måde.

Læs begrundelsen grundigt og se, hvilken del af betingelserne kommunen mener, du ikke opfylder.

Det kan være vigtigt at beskrive konkrete aktiviteter, du ønsker at deltage i, og præcist hvad der sker, hvis du forsøger uden ledsager.

Hvis du vil kontrollere kommunens oplysninger og vurderinger, kan du også søge aktindsigt.

Sådan klager du

Kommunens afgørelse om ledsageordning kan som udgangspunkt påklages til Ankestyrelsen.

Klagefristen er normalt 4 uger fra det tidspunkt, hvor du har fået meddelelse om afgørelsen.

Klagen sendes først til kommunen, som skal genvurdere sagen.

Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sendes sagen videre til Ankestyrelsen.

Læs Socialretsguidens guide om klage over en afgørelse.