Klage over specialundervisning – sådan klager du over støtte, specialklasse eller specialskole

Hvilke afgørelser kan du klage over?

Klagenævnet for Specialundervisning behandler kun bestemte typer afgørelser.

For børn i folkeskolen kan klageadgangen blandt andet omfatte afgørelser om:

• specialskole,
• specialklasse,
• støtte i mindst ni undervisningstimer om ugen i en almindelig folkeskoleklasse,
• anden specialpædagogisk bistand,
• indholdet af specialundervisningen på specialskole eller i specialklasse,
• og i relevante tilfælde ophør eller ændring af den specialundervisning, barnet modtager.

Det betyder, at det ikke er nok, at I generelt er utilfredse med barnets skolegang.

Der skal være tale om en afgørelse inden for Klagenævnets kompetence.

Hvad hvis skolen giver mindre end ni timers støtte?

Efter de gældende regler er ni timer et vigtigt juridisk skel.

Hvis skolelederen eksempelvis vurderer, at barnet kan klare sig med fem timers støtte om ugen, mens I mener, at barnet har brug for mindst ti timer, kan I klage over afgørelsen.

Uenigheden handler da om, hvorvidt barnets undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst ni timer og dermed hører under specialundervisningsreglerne.

Hvis I derimod kun mener, at barnet bør have eksempelvis syv timer i stedet for fem, kan Klagenævnet som udgangspunkt ikke behandle sagen som en klage over specialundervisning.

Læs også guiden om støtte i skolen.

Hvad kan du ikke klage over til Klagenævnet?

Klagenævnet for Specialundervisning er ikke en generel klageinstans for alle problemer i folkeskolen.

Nævnet kan blandt andet ikke behandle en almindelig klage over:

• skolekørsel,
• støtte i SFO eller klub,
• mobning,
• frit skolevalg,
• den almindelige tilrettelæggelse af undervisningen,
• skoleudsættelse,
• beslutningen om at gå en klasse om,
• eller midlertidig enkeltmandsundervisning.

Andre regler og klagespor kan være relevante for nogle af disse spørgsmål.

Det er derfor vigtigt først at identificere den konkrete afgørelse, før I vælger klagevej.

Er PPV’en det, du klager over?

En pædagogisk-psykologisk vurdering – PPV – kan være meget vigtig for afgørelsen om specialundervisning.

Men klagen skal som udgangspunkt rettes mod den afgørelse om barnets specialundervisning, som skolelederen eller kommunen har truffet.

Hvis PPV’en efter jeres opfattelse er mangelfuld, kan det stadig være et centralt klagepunkt.

Det kan eksempelvis være relevant at skrive, hvis PPV’en:

• bygger på forældede oplysninger,
• ikke beskriver barnets aktuelle funktion,
• ikke forholder sig til centrale vanskeligheder,
• bygger på faktuelle fejl,
• eller ikke giver et tilstrækkeligt grundlag for den afgørelse, der er truffet.

Klagen handler dermed om afgørelsen – men PPV’ens kvalitet kan være en vigtig del af begrundelsen for, at afgørelsen bør ændres eller sagen behandles igen.

Læs mere om PPR og PPV.

Få den skriftlige afgørelse og begrundelsen

Inden I skriver en længere klage, er det vigtigt at vide, hvad skolen eller kommunen faktisk har besluttet.

Afgørelsen bør gøre det muligt at forstå:

• hvad barnet er blevet bevilget eller har fået afslag på,
• hvem der har truffet afgørelsen,
• hvilke oplysninger der er lagt vægt på,
• hvorfor myndigheden mener, at løsningen opfylder barnets behov,
• og hvordan I kan klage.

Hvis I ikke har fået fuldt medhold og afgørelsen ikke allerede indeholder en skriftlig begrundelse, kan I efter de gældende regler bede om en skriftlig begrundelse.

Anmodningen skal som udgangspunkt fremsættes senest 14 dage efter, at I har fået afgørelsen.

Vent ikke med at sikre selve klagefristen, hvis de fire uger er ved at udløbe.

Hvor lang er klagefristen?

Klagefristen er fire uger fra det tidspunkt, hvor I har modtaget afgørelsen.

Det er derfor vigtigt at gemme:

• afgørelsen,
• datoen den blev modtaget,
• og dokumentation for hvornår klagen blev sendt.

Hvis fristen er tæt på at udløbe, behøver I ikke have skrevet alle klagepunkter færdige.

I kan først meddele, at I ønsker at klage over afgørelsen, og derefter sende en uddybning.

Det vigtigste er at sikre, at selve klagen bliver indgivet rettidigt.

Hvor skal klagen sendes?

Klagen skal først sendes til den myndighed, der traf afgørelsen.

Det vil typisk være:

• skolelederen, hvis skolelederen traf afgørelsen,
• eller kommunen/skoleforvaltningen, hvis kommunen traf afgørelsen.

Klagen skal altså som udgangspunkt ikke sendes direkte til Klagenævnet for Specialundervisning.

Den myndighed, som traf afgørelsen, skal først have mulighed for at genvurdere sagen.

Hvad sker der under genvurderingen?

Når skolelederen eller kommunen modtager klagen, skal myndigheden vurdere sagen igen.

Genvurderingen skal efter de gældende regler normalt være gennemført inden fire uger.

Hvis myndigheden ikke kan nå det, fordi der eksempelvis skal indhentes nye oplysninger eller vurderinger, skal I have besked om forsinkelsen og om, hvornår genvurderingen forventes afsluttet.

Myndigheden kan efter genvurderingen:

• ændre afgørelsen,
• give jer helt eller delvist medhold,
• eller fastholde afgørelsen.

Hvis afgørelsen fastholdes, skal klagen og sagens materiale sendes videre til Klagenævnet for Specialundervisning.

Hvad sender skolen eller kommunen til Klagenævnet?

Klagenævnet skal have det materiale, som er nødvendigt for at vurdere sagen.

Det kan blandt andet omfatte:

• den oprindelige afgørelse,
• jeres klage,
• myndighedens genvurdering,
• aktuelle skoleudtalelser,
• beskrivelse af det undervisningstilbud, barnet har fået,
• PPV’en,
• relevante faglige udtalelser,
• og relevante mødereferater.

Det kan derfor være nyttigt at have overblik over sagens dokumenter, inden eller mens I skriver klagen.

Hvis I mangler dokumenter, kan I søge aktindsigt.

Sådan kan du bygge klagen op

En god klage behøver ikke være juridisk kompliceret.

Det vigtigste er, at det står klart:

1. hvilken afgørelse I klager over,
2. hvad I mener bør ændres,
3. hvorfor den nuværende løsning ikke tilstrækkeligt møder barnets undervisningsbehov,
4. hvilke konkrete oplysninger der understøtter jeres vurdering.

Det kan være nyttigt at skelne mellem forskellige typer klagepunkter.

Faktuelle fejl

Er barnets fravær, funktion, belastning, støttebehov eller skoleforløb beskrevet forkert?

Skriv konkret, hvad der er forkert, og hvad der efter jeres opfattelse er korrekt.

Manglende oplysninger

Er afgørelsen truffet uden centrale oplysninger?

Det kan eksempelvis være nye faglige vurderinger, relevante beskrivelser fra skolen, oplysninger om barnets aktuelle funktion eller andre forhold, som er nødvendige for at forstå støttebehovet.

PPV eller fagligt grundlag

Hvis PPV’en eller en anden faglig vurdering efter jeres opfattelse ikke giver et tilstrækkeligt billede af barnet, så forklar præcist hvorfor.

Sammenhængen mellem behov og tilbud

Fokusér på, hvorfor det tilbud, kommunen eller skolen har valgt, ikke er tilstrækkeligt til at imødekomme barnets undervisningsbehov.

Det er ofte stærkere end blot at skrive, at I foretrækker en anden skole.

Læs også om partshøring og klage over en afgørelse.

Hvad kan Klagenævnet gøre?

Klagenævnet kan både vurdere selve indholdet af afgørelsen og undersøge, om sagen er behandlet korrekt.

Nævnet kan blandt andet:

• ændre afgørelsen,
• fastholde afgørelsen,
• hjemvise sagen til ny behandling,
• eller afvise sagen, hvis nævnet ikke har kompetence eller klagen eksempelvis er indgivet for sent.

En hjemvisning betyder, at skolen eller kommunen skal behandle sagen igen og træffe en ny afgørelse på et korrekt og tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Kan Klagenævnet bestemme, at barnet skal på en bestemt specialskole?

Nej.

Klagenævnet kan ikke træffe afgørelse om, at barnet skal henvises til en bestemt navngiven specialklasse eller en bestemt specialskole.

Der gælder desuden særlige begrænsninger for, hvornår nævnet kan ændre kommunens valg af undervisningstilbud.

Hvis kommunen har valgt et tilbud i den almindelige folkeskole, kan Klagenævnet kun ændre det til specialklasse eller specialskole, hvis vægtige faglige grunde taler for det.

I andre sager om undervisningstilbud kan nævnet kun ændre afgørelsen, hvis et andet tilbud i klart højere grad imødekommer barnets undervisningsbehov.

Klagen bør derfor fokusere på barnets dokumenterede behov og på, hvorfor det tilbudte undervisningstilbud ikke er tilstrækkeligt.

Har klagen opsættende virkning?

Som udgangspunkt nej.

En klage til Klagenævnet for Specialundervisning betyder ikke automatisk, at skolens eller kommunens afgørelse bliver sat på pause, mens klagesagen behandles.

Hvis afgørelsen eksempelvis indebærer, at barnet skal skifte skoletilbud, kan I samtidig med klagen bede om, at klagen får opsættende virkning.

Den skole eller kommune, som modtager anmodningen, skal tage stilling til spørgsmålet. Opsættende virkning kan gives efter en konkret vurdering, men Klagenævnets praksis kræver særlige omstændigheder.

Hvis skolen eller kommunen giver afslag på opsættende virkning, kan afslaget klages til Klagenævnet.

Når et sådant afslag er påklaget, kan kommunen efter Klagenævnets praksis ikke gennemføre den underliggende afgørelse, før nævnet har taget stilling til spørgsmålet om opsættende virkning. I en sag om skoleskift vil barnet derfor i praksis blive i sit hidtidige tilbud, indtil nævnet har taget stilling til, om klagen skal have opsættende virkning.

Når selve klagesagen er sendt til Klagenævnet, kan en anmodning om opsættende virkning også sendes direkte til nævnet.

Hvis tidspunktet for et skoleskift eller en anden ændring er vigtigt for barnet, bør spørgsmålet om opsættende virkning derfor tages op samtidig med klagen.