Mobning i skolen – hvad skal skolen gøre, og hvordan klager du?

Dit barn bliver mobbet – hvad gør du først?

Det vigtigste er at få problemet tydeligt frem for skolen.

Du behøver ikke først bevise, at situationen passer ind i én bestemt definition af “mobning”.

Undervisningsmiljøloven bruger formuleringen “mobning eller lignende”. Det betyder, at fokus ikke kun bør være på etiketten, men på, hvad der konkret sker i barnets skolemiljø, og hvordan det påvirker barnet og fællesskabet.

Det kan derfor være nyttigt at beskrive:

• hvad barnet oplever,
• hvem der er involveret,
• hvor og hvornår problemerne opstår,
• hvor længe de har stået på,
• om barnet bliver holdt udenfor,
• om der er digitale hændelser,
• hvordan barnet reagerer før, under og efter skoledagen,
• om barnet er begyndt at have mere fravær,
• og hvad skolen allerede har gjort.

Hvis I hidtil primært har talt med en lærer eller pædagog, kan det være relevant også at sikre, at skoleledelsen er tydeligt orienteret.

Det er ofte en fordel at sende en kort skriftlig opsummering, så der ikke senere opstår tvivl om, hvad skolen har fået oplyst og hvornår.

Hvad skal skolen gøre?

Skolen skal ikke alene tage stilling til, om en bestemt elev “er en mobber”.

Reglerne retter sig mod problemer med det psykiske undervisningsmiljø.

Hvis ledelsen bliver bekendt med mulige problemer, skal situationen undersøges og vurderes.

Hvis ledelsen konstaterer problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende, skal der udarbejdes en handlingsplan.

Pligten kan også blive relevant, hvis skoleledelsen eller forældremyndighedsindehaverne anser en handlingsplan for nødvendig på grund af barnets bekymrende tilstand eller adfærd – herunder sygdom eller fravær – som skyldes problemer med det psykiske undervisningsmiljø.

Det betyder blandt andet, at et barn ikke behøver at sige:

“Jeg bliver mobbet”

før reglerne kan blive relevante.

Barnets reaktioner kan også være en vigtig del af billedet.

Skolen skal have en antimobbestrategi

Grundskoler og ungdomsuddannelser skal have en antimobbestrategi.

Strategien skal også omfatte digital mobning og skal revideres efter behov.

Antimobbestrategien skal være offentligt tilgængelig.

Hvis I ikke kan finde skolens strategi, kan I bede skolen om den.

Reglerne gælder ikke kun folkeskoler. De omfatter også blandt andet frie grundskoler og efterskoler samt ungdomsuddannelser. Denne guide er dog primært skrevet til forældre med børn i grundskolen.

Hvornår skal der laves en handlingsplan?

Der skal laves en handlingsplan, når betingelserne i undervisningsmiljølovens § 1 c er opfyldt.

Det gælder blandt andet, når ledelsen konstaterer problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende.

Pligten kan som nævnt også blive udløst gennem barnets bekymrende tilstand eller adfærd, herunder sygdom og fravær, når problemer i det psykiske undervisningsmiljø ligger bag.

Det er derfor for kategorisk at sige:

“Der skal kun laves en handlingsplan, hvis skolen først er enig i, at barnet bliver mobbet.”

Det juridiske spørgsmål er bredere.

Ikke enhver konflikt er nødvendigvis mobning

Gentagne og systematiske udstødelseshandlinger vil typisk være relevante efter mobbereglerne.

En enkelt konflikt, et enkelt skænderi eller en isoleret ubehagelig episode udløser ikke nødvendigvis handlingsplanspligten efter reglerne om mobning eller lignende.

Det betyder ikke, at skolen kan ignorere alvorlige enkeltstående hændelser.

Andre regler og almindelige forpligtelser til at sikre et trygt skolemiljø kan stadig kræve en reaktion.

10 arbejdsdage – og handling med det samme

Når handlingsplanspligten er udløst, skal planen være udarbejdet senest 10 arbejdsdage efter, at oplysningerne om problemerne første gang er modtaget.

Det er arbejdsdage – ikke “10 skoledage”.

Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor en medarbejder på uddannelsesstedet eller, for kommunale uddannelsessteder, den kommunale forvaltning første gang modtager oplysningerne.

Oplysningerne kan være givet både skriftligt og mundtligt.

Skolen må ikke vente 10 arbejdsdage med at reagere

Hvis der er behov for at beskytte barnet eller ændre situationen her og nu, skal skolen iværksætte nødvendige midlertidige foranstaltninger straks.

Det kan derfor være relevant at spørge skolen om to forskellige ting:

• Hvad gør I nu for at skabe tryghed?
• Hvad bliver den mere langsigtede handlingsplan?

De to spørgsmål er ikke det samme.

Hvad skal handlingsplanen indeholde?

Handlingsplanen skal beskrive problemet og de foranstaltninger, der vurderes nødvendige for effektivt at bringe problemerne til ophør.

Tiltagene kan være både kortsigtede og langsigtede.

De kan rette sig mod:

• det enkelte barn,
• flere elever,
• klassen,
• årgangen,
• eller skolen mere generelt.

Det kan eksempelvis være ændringer i tilsyn, klasseledelse, organisering, fællesskabsskabende aktiviteter, samtaler, støtte fra ressourcepersoner eller andre relevante indsatser.

Der findes ikke krav om, at planen skal bruge én bestemt national blanket.

Det afgørende er, om den konkret beskriver, hvordan problemerne skal håndteres.

Planen skal revideres efter behov, og skolen skal sikre, at de planlagte tiltag faktisk bliver gennemført.

I skal informeres om planen

Berørte elever skal informeres om handlingsplanen og eventuelle midlertidige tiltag.

Hvis barnet er under forældremyndighed, skal forældremyndighedsindehaverne også informeres.

Det betyder ikke, at skolen kan udlevere fortrolige oplysninger om andre børn.

Men I skal have tilstrækkelig information om, hvordan skolen arbejder med den situation, der berører jeres barn.

Hvad med digital mobning?

Digital mobning er udtrykkeligt omfattet af skolens antimobbestrategi.

Det kan eksempelvis være systematisk udelukkelse, krænkende beskeder, billeder, grupper eller anden digital adfærd, som påvirker elevfællesskabet.

At noget foregår på en telefon eller på sociale medier betyder derfor ikke, at det automatisk ligger uden for skolens ansvar.

Hvad hvis det sker efter skoletid?

Det afgørende er ikke kun tidspunktet.

For folkeskolen kan adfærd i fritiden – eksempelvis digital adfærd på sociale medier – være relevant for skolens reaktion, når den har direkte indflydelse på god orden i skolen, herunder undervisningsmiljøet.

Det betyder ikke, at skolen har ansvar for enhver konflikt mellem elever i fritiden.

Men hvis digitale eller andre hændelser uden for skoletiden fortsætter ind i skolefællesskabet og gør barnet utrygt i skolen, bør de indgå i skolens vurdering.

Hvad bør du dokumentere?

Du behøver ikke bygge en “retssag” mod skolen.

Men konkret dokumentation kan gøre det lettere at forstå forløbet og senere vurdere, om reglerne er fulgt.

Det kan være nyttigt at gemme:

• mails og beskeder til skolen,
• skolens svar,
• datoer for møder og henvendelser,
• skolens antimobbestrategi,
• en eventuel handlingsplan,
• skriftlig information om midlertidige tiltag,
• relevante beskeder eller screenshots fra digital mobning,
• og oplysninger om barnets fravær eller andre tydelige reaktioner.

Hvis sagen er blevet lang, og I er usikre på, hvilke oplysninger skolen eller kommunen har registreret, kan aktindsigt også være relevant.

Hvad hvis barnet ikke kan komme i skole?

Mobning og problemer i skolemiljøet kan føre til, at barnet får svært ved eller helt holder op med at komme i skole.

I den situation skal man holde flere juridiske spor adskilt.

Mobbereglerne handler om:

• problemerne i undervisningsmiljøet,
• skolens handlepligt,
• handlingsplanen,
• og mobbeklagen.

Fraværssporet handler blandt andet om:

• hvordan fraværet registreres,
• sygeundervisning,
• barnets undervisning under fraværet,
• og hvad der skal til for en realistisk tilbagevenden.

Skolens arbejde med fraværet erstatter ikke pligten til at håndtere et problem i skolemiljøet.

Hvis mobning eller utryghed er en del af årsagen til fraværet, skal der derfor også arbejdes med det miljø, barnet skal vende tilbage til.

Læs mere i guiden om skolevægring og længere skolefravær.

Hvornår er PPR eller specialundervisning relevant?

PPR kan blive relevant, hvis barnet samtidig har behov for rådgivning eller støtte på grund af mistrivsel, faglige vanskeligheder eller andre forhold.

Men PPR er ikke en klageinstans i en mobbesag.

Og PPR er ikke et obligatorisk trin, før skolen skal opfylde sine pligter efter undervisningsmiljøloven.

Det samme gælder en pædagogisk-psykologisk vurdering.

Hvis barnet samtidig kan have behov for specialundervisning, er det et særskilt juridisk spor.

Det kan derfor godt være nødvendigt at arbejde med både:

• mobning og undervisningsmiljø,
• PPR,
• og barnets støtte- eller undervisningsbehov

på samme tid.

Men klagereglerne er forskellige.

En klage over mobning skal ikke sendes til Klagenævnet for Specialundervisning.

Hvad hvis skolen ikke gør nok?

Hvis I mener, at skolen ikke har opfyldt sine pligter efter reglerne om mobning eller lignende, kan I klage.

Det kan blandt andet være relevant, hvis I mener:

• at skolen ikke har en egnet antimobbestrategi,
• at problemet ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt,
• at der ikke er lavet en handlingsplan,
• at handlingsplanen kom for sent,
• at de planlagte tiltag ikke er blevet gennemført,
• at planen ikke er egnet til at løse problemet,
• at nødvendige midlertidige tiltag mangler,
• eller at I ikke er blevet informeret som krævet.

Sådan klager du over mobning

Mobbeklagen har sit eget system.

1. Klagen sendes til uddannelsesstedet

Du skal som udgangspunkt starte med at sende klagen til skolen eller uddannelsesstedet.

Klagen skal være begrundet.

Hvis eleven er mindreårig, kan forældremyndighedsindehaveren klage.

Når forældrene klager, skal eleven inddrages efter alder og modenhed.

2. Kommunen eller bestyrelsen vurderer klagen

Ved en kommunal folkeskole er det kommunen, der behandler den første klagevurdering.

Ved blandt andet private skoler og andre selvejende uddannelsessteder er det den ansvarlige bestyrelse.

Den skriftlige vurdering skal gives snarest muligt og som udgangspunkt senest 20 arbejdsdage efter, at klagen blev modtaget på uddannelsesstedet.

Hvis fristen undtagelsesvis ikke kan overholdes, skal I have skriftlig besked om hvorfor og om, hvornår vurderingen forventes.

3. Du kan sende bemærkninger

Efter den skriftlige vurdering har klageren op til 20 kalenderdage til at sende eventuelle bemærkninger til vurderingen.

Det er ikke det samme som fristen for overhovedet at indgive mobbeklagen.

Er der en almindelig klagefrist?

Der er ikke en almindelig fireugersfrist for at indgive selve mobbeklagen som på mange andre områder.

Den ansvarlige myndighed eller bestyrelse skal dog tage stilling til klagens aktualitet.

Det er derfor en dårlig idé at vente unødigt, hvis problemet fortsat består.

4. Sagen kan blive sendt til STUK

Hvis sagen ikke bliver løst, skal klagen efter reglerne sendes videre til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Her behandles den af Den Nationale Klageinstans mod Mobning.

Hvis du sender klagen direkte til styrelsen som første skridt, skal styrelsen som udgangspunkt sende den tilbage til den ansvarlige myndighed eller bestyrelse, så det første klageled kan behandle den.

Hvad kan Den Nationale Klageinstans mod Mobning gøre?

Klageinstansen vurderer, om reglerne om skolens handlepligter er overholdt.

Hvis klageinstansen vurderer, at en handlepligt er tilsidesat og fortsat består, kan der udstedes et påbud om, at pligten skal opfyldes inden for en rimelig frist.

Det kan eksempelvis være relevant, hvis der fortsat mangler en tilstrækkelig handlingsplan eller nødvendige tiltag.

Der findes særlige regler om, hvad der kan ske, hvis et påbud ikke efterleves.

Ved kommunale uddannelsessteder kan en sag i den situation blive sendt til det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen.

Klageinstansen er ikke en almindelig klageinstans for enhver konflikt eller enhver beslutning på en skole.

Den behandler det særlige regelsæt om mobning og lignende problemer med undervisningsmiljøet.

Skolen skal fortsat arbejde med problemet under klagesagen

At der bliver klaget, betyder ikke, at skolen skal sætte de planlagte tiltag på pause.

Klagebehandlingen hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har ikke opsættende virkning på de tiltag, som skal rette op på problemerne.