Hjemmetræning af børn med handicap

Hvem kan få hjemmetræning?

Hjemmetræning er en støtteform for børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som på grund af funktionsnedsættelsen har behov for hjælp eller særlig støtte.

Det følger af Barnets lov § 82.

Kommunen skal derfor først vurdere to ting:

1. om barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og
2. om barnet på grund af funktionsnedsættelsen har behov for hjælp eller særlig støtte efter Barnets lov.

Begge betingelser skal være opfyldt.

Det er ikke alene en diagnose, der afgør sagen. Kommunen skal se på barnets faktiske funktion og støttebehov.

En placering i almindelig skole, specialklasse eller specialskole afgør heller ikke i sig selv, om barnet er omfattet af § 82.

I behøver ikke først at have fået tilbudt en bestemt plads

Hjemmetræning kan være et alternativ til eller kombineres med et offentligt tilbud.

Det er ikke en betingelse for at søge eller få godkendt hjemmetræning, at kommunen først har tilbudt barnet en bestemt plads i et særligt dagtilbud eller et andet konkret tilbud.

Det afgørende er, om barnet er i målgruppen efter § 82, og om de konkrete betingelser for hjemmetræning efter § 85 er opfyldt.

Hvilke krav skal være opfyldt?

Når barnet er i målgruppen, skal kommunen tage stilling til selve hjemmetræningen.

Efter Barnets lov § 85 skal tre hovedbetingelser være opfyldt:

1. Hjemmetræningen skal passe til barnet

Træningen skal fremme barnets tarv og trivsel og imødekomme barnets behov.

Kommunen skal derfor vurdere træningen i forhold til det konkrete barn – blandt andet barnets støttebehov, alder og udvikling.

Det er ikke nok, at en bestemt træningsmetode generelt kan være relevant for børn med en bestemt diagnose.

2. I skal kunne varetage opgaven

Kommunen skal vurdere, om I som forældre er i stand til at udføre de opgaver, der følger med hjemmetræningen.

Her indgår familiens samlede situation og jeres personlige ressourcer.

Hjemmetræning kan være omfattende. Kommunen skal derfor ikke kun se på selve træningsprogrammet, men også på, om ordningen samlet kan fungere for barnet og familien.

3. Træningsmetoden skal være dokumenterbar

Den metode, I ønsker at anvende, skal være dokumenterbar.

Det betyder blandt andet, at der skal være mål og målbare indikatorer, som gør det muligt at følge barnets udvikling og vurdere virkningen af træningen.

Det betyder ikke, at kommunen kan kræve, at metoden er evidensbaseret.

Kommunen skal lave en børnefaglig undersøgelse

Når kommunen skal tage stilling til en ansøgning om hjemmetræning efter § 85, skal godkendelsen ske på baggrund af en børnefaglig undersøgelse efter Barnets lov §§ 20 og 22.

Undersøgelsen skal give kommunen et tilstrækkeligt grundlag for blandt andet at vurdere:

• barnets fysiske, psykiske og sociale behov,
• barnets støttebehov,
• alder og udvikling,
• familiens samlede situation,
• forældrenes ressourcer,
• og den hjemmetræning, familien ønsker.

Hvilke træningsmetoder kan godkendes?

Reglerne er ikke begrænset til én bestemt type træning.

I kan søge om at bruge:

• konventionelle træningsmetoder,
• alternative træningsmetoder,
• eller en kombination af forskellige metoder.

Konventionelle metoder kan eksempelvis være metoder, som normalt bruges i offentlige tilbud, herunder fysio- eller ergoterapeutiske metoder.

Det afgørende er ikke betegnelsen på metoden.

Kommunen skal vurdere den konkrete metode i forhold til barnet og sikre, at metoden og målene er dokumenterbare.

Sundhedsfaglige elementer

Hvis træningsmetoden indeholder fysiske sundhedsfaglige elementer i et ikke-uvæsentligt omfang, skal kommunen inddrage relevante sundhedsfaglige kompetencer, når den tager stilling til metoden.

Det samme gælder ved tilsynet med en godkendt ordning.

Der er samtidig en grænse for, hvad der kan godkendes som hjemmetræning.

Træningselementer, som er fastlagt som sygehusbehandling eller på anden måde har karakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling, kan ikke godkendes som en del af hjemmetræningen efter § 85.

Kan hjemmetræningen være på deltid?

Ja.

Hjemmetræningen kan gennemføres helt eller delvist af forældrene.

Delvis hjemmetræning kan eksempelvis kombineres med et særligt dag- eller klubtilbud eller en anden relevant offentlig støtte efter § 82.

Ordningen behøver derfor ikke være et valg mellem “alt hjemme” og “alt i et kommunalt tilbud”.

Kommunen skal tage stilling til den konkrete kombination ud fra barnets behov.

Skal al træning foregå inden for hjemmets fire vægge?

Nej.

Begrebet hjemmetræning betyder ikke, at hver eneste aktivitet nødvendigvis skal foregå fysisk i boligen.

Dele af træningen kan efter omstændighederne foregå uden for hjemmet, eksempelvis i det offentlige rum, når det indgår i den godkendte hjemmetræning.

Hvordan fører kommunen tilsyn?

Når hjemmetræningen er godkendt, skal kommunen følge op på ordningen.

Kommunen skal gennemføre lovpligtigt tilsyn to gange om året.

Derudover kan kommunen gennemføre yderligere tilsyn, hvis den konkret vurderer, at der er behov for det.

Tilsynet skal blandt andet belyse:

• barnets udvikling,
• barnets trivsel,
• barnets fysiske behov,
• barnets psykiske behov,
• barnets sociale behov,
• om hjemmetræningen virker efter hensigten,
• familiens samlede trivsel,
• og eventuelle søskendes trivsel.

Kommunen skal observere og kan efter omstændighederne teste barnet med udgangspunkt i den plan for mål, evaluering og dokumentation, der er fastlagt omkring træningen.

Hvis metoden indeholder relevante sundhedsfaglige elementer, skal kommunen også inddrage sundhedsfaglige kompetencer i tilsynet.

Tilsynsrapporten

Efter tilsynet skal kommunen udarbejde en rapport.

Rapporten skal indeholde en begrundet indstilling om, hvorvidt hjemmetræningen bør:

• fortsætte,
• justeres,
• eller ophøre.

Rapporten skal sendes i høring hos jer og, hvor det er muligt og relevant, hos barnet eller den unge.

Barnets synspunkter skal tillægges betydning efter alder og modenhed.

Kommunen tager derefter stilling til, om ordningen skal justeres, eller om barnet skal revisiteres.

Hvilken økonomisk støtte kan I få?

En godkendelse af hjemmetræning handler ikke kun om tilladelsen til at træne barnet.

Reglerne indeholder også særlige muligheder for økonomisk støtte.

Tabt arbejdsfortjeneste

Hvis I hjemmetræner et barn under 18 år, skal kommunen vurdere jeres ret til tabt arbejdsfortjeneste efter Barnets lov § 85, stk. 5, jf. §§ 87 og 88.

En godkendelse af hjemmetræningen betyder ikke automatisk, at en forælder får tabt arbejdsfortjeneste svarende til fuld arbejdstid.

De almindelige betingelser for tabt arbejdsfortjeneste skal være opfyldt. Der skal blandt andet være et relevant indtægtstab.

I 2026 er loftet over beregningsgrundlaget ved fuld tid 38.379 kr. pr. måned.

Det er et loft over beregningsgrundlaget – ikke en fast månedlig ydelse.

Træningsredskaber, kurser og hjælpere

Kommunen skal også sørge for nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., som er forbundet med den godkendte hjemmetræning.

Det kan være både enkeltstående og løbende udgifter.

I 2026 kan kommunens samlede udgifter til disse poster højst udgøre 764.979 kr. om året for det enkelte barn eller den enkelte unge.

Det betyder ikke, at familien har ret til at få udbetalt maksimumsbeløbet.

Kommunen skal vurdere, hvilke udgifter der er nødvendige for den konkrete hjemmetræning.

Som udgangspunkt gives støtten på baggrund af dokumenterede udgifter.

Kommunen og forældrene kan dog frivilligt aftale et fast månedligt, halvårligt eller årligt beløb til forventede udgifter. Hvis der ikke indgås en sådan aftale, gælder reglerne om dokumenterede udgifter.

Hjemmetræning, skole og hjemmeundervisning

Hjemmetræning og undervisning er to forskellige ting.

Et barn kan godt hjemmetrænes og samtidig gå i skole.

Det gælder også et barn, der går i specialklasse eller specialskole.

Kommunen skal ved vurderingen af omfanget af hjemmetræningen tage højde for barnets samlede hverdag og de ressourcer, barnet bruger på undervisning.

Hjemmetræning erstatter ikke undervisningspligten

Hvis barnet er undervisningspligtigt, skal undervisningspligten fortsat opfyldes.

Det kan ske gennem skole eller efter reglerne om hjemmeundervisning.

Hjemmetræning efter Barnets lov § 85 er ikke i sig selv hjemmeundervisning og kan ikke erstatte den undervisning, barnet skal have.

Tabt arbejdsfortjeneste og hjemmeundervisning

Der kan ikke gives tabt arbejdsfortjeneste efter hjemmetræningsreglerne, fordi en forælder bruger tid på selve hjemmeundervisningen.

Det gælder også, hvis hjemmeundervisningen foregår samtidig med en hjemmetræningsordning.

Det betyder dog ikke, at kommunen blot kan trække et standardantal undervisningstimer fra den tabte arbejdsfortjeneste.

Hvis omfanget af hjemmeundervisningen får betydning for beregningen, skal kommunen foretage en konkret vurdering med blandt andet barnets alder og funktionsevne som udgangspunkt.

Læs mere om specialundervisning.

Kan I få anden støtte samtidig?

En hjemmetræningsordning udelukker ikke i sig selv andre former for støtte.

Familien kan efter omstændighederne også være omfattet af andre regler, hvis betingelserne for dem er opfyldt.

Det kan eksempelvis være kompensationsydelse til bestemte ekstra udgifter som følge af barnets handicap eller sygdom.

De enkelte ordninger har forskellige betingelser, og den samme udgift eller det samme behov kan ikke uden videre dækkes flere gange.

Læs mere om kompensationsydelse til børn.

Hvis kommunen vil ændre eller stoppe hjemmetræningen

Godkendelsen betyder ikke, at ordningen nødvendigvis fortsætter uændret frem til barnets 18-årsdag.

Kommunen skal følge barnets udvikling og hjemmetræningen gennem tilsyn.

Hvis oplysningerne viser, at barnets behov har ændret sig, at træningen bør tilrettelægges anderledes, eller at betingelserne ikke længere er opfyldt, kan kommunen tage stilling til at justere ordningen eller revisitere barnet.

Hvis kommunen træffer en ny afgørelse, der ændrer jeres rettigheder, skal afgørelsen opfylde de almindelige krav til blandt andet begrundelse og klagevejledning.

Der gælder ikke en generel særlig 14-ugersvarslingsregel for selve ophøret af en hjemmetræningsgodkendelse efter § 85.

Hvis kommunen samtidig ændrer eller stopper tabt arbejdsfortjeneste, gælder der særskilte regler for den ydelse.

Læs mere om afgørelser og begrundelser.

Hvis I får afslag

Et afslag på hjemmetræning kan handle om forskellige dele af reglerne.

Kommunen kan eksempelvis mene:

• at barnet ikke er i målgruppen efter § 82,
• at den ønskede hjemmetræning ikke imødekommer barnets behov,
• at familiens situation betyder, at forældrene ikke kan varetage opgaven,
• at metoden eller målene ikke er tilstrækkeligt dokumenterbare,
• eller at dele af den ønskede metode har karakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling.

Læs afgørelsen nøje.

Det bør være muligt at se, hvilken betingelse kommunen mener ikke er opfyldt, hvilke oplysninger den har lagt vægt på, og hvorfor.

Et afslag alene med den begrundelse, at den ønskede metode ikke er evidensbaseret, stemmer ikke med reglernes krav til dokumenterbarhed.

Klage

Forældremyndighedsindehaveren kan klage over kommunens afgørelse.

Klagefristen er som udgangspunkt fire uger fra modtagelsen af afgørelsen.

Klagen sendes først til kommunen, som skal genvurdere sagen. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sendes sagen videre til Ankestyrelsen.

Læs mere om at klage over en afgørelse.

Ofte stillede spørgsmål

Skal mit barn have en bestemt diagnose?

Nej.

Det er ikke en bestemt diagnose, der giver ret til hjemmetræning.

Barnet skal have en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og som følge heraf have behov for hjælp eller særlig støtte efter § 82.

Skal vi først have fået tilbudt en specialinstitution?

Nej, ikke nødvendigvis.

Retten til at få en ansøgning om hjemmetræning vurderet er ikke betinget af, at kommunen først har givet jer et bestemt konkret tilbud.

Barnet skal derimod være i målgruppen efter § 82, og betingelserne efter § 85 skal være opfyldt.

Skal træningsmetoden være videnskabeligt dokumenteret?

Kommunen kan kræve, at metoden og målene er dokumenterbare.

Det betyder, at effekten skal kunne følges gennem målbare indikatorer.

Kommunen kan derimod ikke stille som selvstændig betingelse, at metoden skal være evidensbaseret.

Hvor ofte kommer kommunen på tilsyn?

Kommunen skal føre lovpligtigt tilsyn to gange om året.

Kommunen kan gennemføre yderligere tilsyn, hvis den vurderer, at der er behov.

Kan vi både hjemmetræne og have barnet i et tilbud?

Ja.

Hjemmetræning kan være hel eller delvis og kan kombineres med relevante offentlige tilbud.

Kan barnet gå i specialskole og samtidig blive hjemmetrænet?

Ja, det kan være muligt.

Hjemmetræning kan kombineres med skole, herunder specialskole. Undervisning og hjemmetræning reguleres dog af forskellige regelsæt.

Kan vi få tabt arbejdsfortjeneste?

Ja, hvis betingelserne er opfyldt.

En godkendt hjemmetræningsordning kan danne grundlag for tabt arbejdsfortjeneste efter § 85, stk. 5, jf. §§ 87 og 88. Der skal blandt andet være et relevant indtægtstab.

Kan kommunen kræve dokumentation for alle træningsudgifter?

Udgangspunktet er, at støtte til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. gives på baggrund af dokumenterede udgifter.

Kommunen og forældrene kan dog frivilligt aftale et fast beløb til forventede udgifter.

Retsgrundlag og kilder

1. Barnets lov, LBK nr. 642 af 1. juli 2026, navnlig §§ 5, 20, 22, 82, 85, 87, 88 og 144.
2. Bekendtgørelse nr. 1469 af 5. december 2023 om hjemmetræning og samarbejdet med forældre til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte efter § 82 i barnets lov.
3. Vejledning nr. 9375 af 28. maj 2024 om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier, Delvejledning 6 af 6 til Barnets lov.
4. Ankestyrelsens principmeddelelse 17-26 om målgruppevurdering efter Barnets lov § 82.
5. Ankestyrelsens principafgørelse 95-17 om tabt arbejdsfortjeneste, hjemmetræning og hjemmeundervisning.
6. Ankestyrelsens principmeddelelse 115-12 om hjemmetræning og retten uafhængigt af et konkret kommunalt tilbud.
7. Socialministeriets satser på socialområdet for 2026 – børn og unge.

Senest fagligt gennemgået: 15. september 2026